Koordinater: 51°01′20″N 11°14′53″E / 51.02222°N 11.24806°E /

Buchenwald-koncentrationslejren var en nazistisk koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. På tysk blev lejren kaldt Konzentrationslager (KZ) Buchenwald. Den blev bygget i Tyskland i 1937 og var åben indtil 1945. Buchenwald var en af de første og største koncentrationslejre, der blev bygget i Tyskland.

Nazisterne sendte folk fra hele Europa og Sovjetunionen til Buchenwald. Her var de fanger og arbejdede som tvangsarbejdere på våbenfabrikker.

Efter at de allierede havde vundet Anden Verdenskrig, overtog Sovjetunionen Buchenwald og nogle andre dele af Tyskland. Fra 1945 til 1950 brugte de Buchenwald som interneringslejr. De kaldte den NKVD Special Camp Number 2. (NKVD var den sovjetiske politiorganisation, der styrede lejren.) Den 6. januar 1950 overdrog Sovjetunionen Buchenwald til det østtyske indenrigsministerium.

I dag er det, der er tilbage af Buchenwald, et mindesmærke. Der findes også et museum.




 

Opførelse og formål

Lejren blev anlagt i 1937 nær byen Weimar og var oprindeligt beregnet til at huse politiske modstandere af det nazistiske regime. Den blev hurtigt udvidet og anvendt til at internere mange forskellige grupper, som nazisterne betragtede som fjender eller »underlegne«. Lejren blev drevet af SS, og dens struktur omfattede barakker, arbejdspladser, vakttårne og et krematorium.

Hvem blev indsat som fanger?

Buchenwald huset en bred vifte af fanger fra hele Europa. Blandt dem var:

  • Politiske fanger og modstandsfolk
  • Jøder
  • Roma og Sinti
  • Krigsfanger fra Sovjetunionen
  • Jehovas vidner, homoseksuelle og andre grupper forfulgt af nazisterne
  • Fanger fra besatte lande, fagforeningsfolk og intellektuelle

Fangerne blev ofte mærket med farvede trekanter og tvunget til hårdt arbejde i fabrikker knyttet til krigsindustrien, i stenbrud eller i lokale virksomheder. Mange døde af sult, sygdomme, mishandling eller henrettelser.

Lejrliv, tvangsarbejde og død

Forholdene i Buchenwald var barske. Tvangsarbejde var centralt: fanger blev udnyttet til produktion af våben og andre krigsmaterialer, både i lejren og i underleverandører uden for porten. Sundhedsforhold var dårlige, og medicinsk behandling var minimal eller fraværende. Der forekom også medicinske eksperimenter og umenneskelig behandling, selv om omfanget varierede i forhold til andre lejre.

Antallet af døde i Buchenwald anslås til titusindvis. Præcise tal varierer med kilderne, men mange blev dræbt af sult, sygdom, fysisk mishandling, henrettelser eller under tvungne dødsmarcher i lejrets sidste måneder.

Modstandsarbejde og befrielsen

Inden for lejren opstod der også en organiseret modstandsbevægelse blandt fangerne, som forsøgte at hjælpe svagere fanger, skjule dokumenter og i nogle tilfælde sabotere nazisternes arbejde. I april 1945, da fronten bevægede sig ind over Tyskland, blev lejren overtaget af amerikanske styrker den 11. april 1945 efter indre opgør og kampe. Mange overlevende blev reddet takket være både fangeorganisationers indsats og de allieredes ankomst.

Sovjetisk interneringslejr (NKVD) 1945–1950

Efter krigens afslutning overtog Sovjetunionen området. Fra 1945 til 1950 brugte NKVD stedet som en interneringslejr kaldet Special Camp Number 2, hvor personer, som sovjetiske myndigheder anså som mistænkelige eller farlige, blev tilbageholdt. Den 6. januar 1950 blev lejren overdraget til det østtyske indenrigsministerium.

Mindesmærke og museum i dag

I dag er Buchenwald et stort mindesmærke og mødested for eftertanke og læring. Stedet omfatter bevarede bygningsrester som barakker, krematorier, vakttårne og indgangsporten med den berygtede inskription Jedem das Seine (»Hver sin ret«), der i dag fungerer som et kraftfuldt symbol på lejrens brutalitet. Der er også et museum, udstillinger med dokumenter, personlige ejendele og vidnesbyrd fra tidligere fanger, som forklarer lejrlivets realiteter og den historiske kontekst.

Mindesmærkets formål er at ære ofrene, bevare historien og formidle viden om, hvordan totalitære systemer kan føre til masseforfølgelse. Stedet besøges årligt af mange skoleklasser, forskere og besøgende fra hele verden.

Betydning

Buchenwald står i dag som et varsel om de menneskelige omkostninger ved had, racisme og diktatur. At bevare og formidle Historien fra lejren er vigtig både for erindring om ofrene og for at forebygge, at lignende overgreb finder sted igen.