Buchenwald koncentrationslejr | en nazistisk koncentrationslejr under Anden Verdenskrig

Historie

Nazisterne byggede Buchenwald på Ettersberg (Etterbjerget) nær Weimar i Tyskland i juli 1937. De gav lejren navnet Buchenwald, som betyder "bøgeskov" på engelsk. På lejrens hovedport skrev de Jedem das Seine ("Hver til sit").

Mellem april 1938 og april 1945 blev omkring 238.380 mennesker sendt til Buchenwald. Disse fanger omfattede mennesker fra mange forskellige lande. De omfattede også mange allierede krigsfanger (POWs). Over 56.000 fanger døde i Buchenwald.

 

Personer

Lejrkommandanter

Karl-Otto Koch (1. august 1937-juli 1941)

Buchenwalds første kommandant (lejrchef) var Karl-Otto Koch. Han ledede lejren fra 1937 til juli 1941. Hans anden kone, Ilse Koch, blev kendt som Die Hexe von Buchenwald ("heksen fra Buchenwald") på grund af den forfærdelige måde, hun behandlede fangerne på. Koch fik fangerne til at bygge en zoologisk have i Buchenwald med en bjørnegrav (Bärenzwinger).

Til sidst blev Koch selv sat i fængsel i Buchenwald. I første omgang beskyldte to nazistiske embedsmænd ved navn Prins Waldeck og Dr. Morgen Koch for at opfordre til mord. Senere blev Koch også anklaget for korruption, underslæb, sortbørshandel og for at bruge lejrens arbejdere til at opfylde sine egne behov. Andre lejrfunktionærer blev også anklaget, herunder Ilse Koch.

Karl Koch blev retsforfulgt og dømt til døden. Han blev henrettet af en henrettelsespeloton den 5. april 1945. Det var kun en uge før amerikanske soldater ankom og overtog Buchenwald.

Efter krigen blev Ilse Koch idømt fire års fængsel. I første omgang blev hendes straf nedsat til to år, og hun blev løsladt. Herefter blev hun imidlertid arresteret igen og idømt livsvarigt fængsel af den nye tyske regering. Hun begik selvmord i fængslet i september 1967.

Hermann Pister (1942-1945)

Buchenwalds anden kommandant var Hermann Pister. Han styrede lejren fra 1942 til 1945, hvor den blev overtaget af amerikanske soldater.

Efter krigen blev Pister stillet for retten i Nürnberg-processerne og blev dømt til døden. Men i september 1948 døde Pister af et hjerteproblem, inden han kunne blive henrettet.

Typer af fanger

thumb|Fanger i Buchenwald Nazisterne sendte fanger fra hele Europa og Sovjetunionen til Buchenwald. Blandt disse var:

• Jøder
• Polske folk
• Slaviske folk
• Mennesker med psykiske sygdomme, intellektuelle handicaps og fysiske handicaps
• Folk, der praktiserede religioner, som nazisterne ikke kunne lide, såsom Jehovas Vidner
• Politiske fanger (folk fra forskellige politiske partier eller folk med en anden politisk overbevisning end nazisterne, f.eks. socialister og kommunister)
• Romani og Sinti-folk
• Frimurere
• Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT) personer
• Krigsfanger (især sovjetiske krigsfanger)
• Kriminelle

Kvinder i Buchenwald

Et sted mellem 500 og 1.000 kvindelige fanger blev holdt fanget i Buchenwald. Først i 1941 blev 20 kvindelige politiske fanger bragt til Buchenwald fra koncentrationslejren Ravensbrück. De blev tvunget til at arbejde som sexslaver i lejrens bordel.

De fleste af de kvindelige fanger blev dog sendt til Buchenwald i 1944 og 1945 fra andre koncentrationslejre. De blev hovedsageligt sendt fra Auschwitz, Ravensbrück og Bergen Belsen. Senere blev alle de kvindelige fanger sendt til Buchenwalds mange kvindelige satellitlejre (mindre lejre omkring Buchenwald).

Ilse Koch var øverste tilsynsførende (Oberaufseherin) for 22 andre kvindelige vagter og hundredvis af kvindelige fanger i hovedlejren. Mere end 530 andre kvindelige vagter arbejdede i Buchenwalds mange andre, mindre lejre ("underlejre"). Kun 22 kvinder gjorde tjeneste eller trænede i Buchenwalds hovedlejr, sammenlignet med over 15.500 mænd.

Allierede flyvere

Når nazisterne tog soldater fra de vestlige allierede lande til fange, sendte de dem næsten altid til krigsfangelejre, ikke koncentrationslejre. De holdt dog en gruppe på 168 flyvere (flyvere) fanget i Buchenwald i to måneder. Disse mænd var fra USA, Det Forenede Kongerige, Canada, Australien, New Zealand og Jamaica. De ankom til Buchenwald den 20. august 1944.

Disse flyvemaskiner var styrtet ned i Frankrig, som Nazityskland kontrollerede. Flyfolkene blev sendt til Buchenwald, ikke til en krigsfangelejr, fordi nazisterne sagde, at de var spioner og "terrorbombemænd".

Efter krigen huskede en pilot, at han ankom til Buchenwald:

Da vi kom tæt på lejren og så, hvad der var indenfor... en frygtelig, frygtelig frygt og rædsel kom ind i vores hjerter. Vi tænkte: "Hvad er det her? Hvor er vi på vej hen? Hvorfor er vi her? Og da vi kom tættere på lejren og begyndte at gå ind i den og så disse menneskelige skeletter gå rundt - gamle mænd, unge mænd, drenge, bare hud og knogler - tænkte vi, hvad er vi ude på?

- Den canadiske pilot Ed Carter

Flyfolkene blev behandlet og mishandlet på samme måde som de andre fanger i Buchenwald. To flyvere døde der. I oktober 1944 blev flyfolkene så sendt til Stalag Luft III, en almindelig krigsfangelejr. De flyvere, der blev anklaget for at være "terrorbombere", skulle henrettes i Buchenwald efter den 24. oktober. De blev reddet af officerer fra Luftwaffe (det tyske luftvåben), som besøgte Buchenwald. Da de kom tilbage til Berlin, sørgede disse officerer for, at flyfolkene blev sendt til en almindelig krigsfangelejr og ikke henrettet.

 

Dødstal i Buchenwald

Dødsårsager

Nazisternes mål for lejre som Buchenwald var Vernichtung durch Arbeit ("udryddelse gennem arbejde"). Det betød, at fangerne blev sendt til Buchenwald for at blive slidt ihjel.

På grund af de forfærdelige levevilkår i lejren var sygdomme meget almindelige og spredte sig hurtigt. Fangerne sultede også. På grund af denne kombination af sygdom og sult blev mange fanger faktisk "arbejdet ihjel", som nazisterne havde planlagt. Mange andre fanger døde imidlertid af henrettelser, eksperimenter udført af nazistiske læger og andre årsager.

Der blev også foretaget summariske henrettelser af sovjetiske krigsfanger (henrettelser uden rettergang) i Buchenwald. I 1941 og 1942 blev mindst 1.000 mænd udvalgt til at blive dræbt og sendt til Buchenwald, hvor de straks blev skudt i baghovedet.

Nazistiske læger foretog også eksperimenter på fanger i Buchenwald. I 1942 og 1943 brugte de f.eks. 729 fanger til at afprøve en vaccine mod tyfus. Det betød, at fangerne fik vaccinen og derefter fik tyfus med vilje. 154 af disse fanger døde. I et andet eksperiment ville nazistiske læger se, hvor meget af en bestemt gift der skulle til for at dræbe en person. De gav fire russiske krigsfanger giften. Da krigsfangerne ikke døde, blev de "kvalt i krematoriet" og derefter "dissekeret" (skåret fra hinanden for at studere deres kroppe). Lægerne brændte også andre fanger meget slemt med hvid fosfor for at teste, om et lægemiddel ville hjælpe lignende sår forårsaget af bomber. Efter krigens afslutning forsvarede en af disse læger sig under Nürnberg-processerne ved at sige, at selv om han var læge, var han også en "lovligt udpeget bøddel" (hvilket betyder, at loven gav ham lov til at dræbe mennesker).

Antal dødsfald

SS efterlod optegnelser over, hvor mange fanger der kom til lejren, og hvor mange der forlod den. De registrerede, hvor mange fanger der blev løsladt, sendt til en anden lejr eller døde. Disse optegnelser siger, at 33.462 fanger døde i Buchenwald. Disse optegnelser er dog måske ikke helt sande. For eksempel skrev SS før 1944, når de dræbte fanger, ofte ned, at fangerne blev "overført til Gestapo", ikke at de blev dræbt. Desuden blev mange sovjetiske krigsfanger fra 1941 henrettet ved massedrab. Disse krigsfanger blev dræbt, så snart de ankom til lejren, og blev aldrig opført i lejrens registre. Det betyder, at de ikke blev opført blandt de 33.462 døde.

En tidligere Buchenwald-fange, Armin Walter, talte antallet af mennesker, der blev dræbt ved at blive skudt i baghovedet. Walters opgave i Buchenwald var at etablere og passe et radiosystem på det sted, hvor folk blev henrettet. Han talte antallet af mennesker, der blev dræbt, og skjulte oplysningerne. Han fortæller, at 8.483 sovjetiske krigsfanger blev skudt og dræbt.

Når alle disse dødsfald lægges sammen, er det samlede antal mennesker, der døde i Buchenwald, ca. 56.545. Dette tal omfatter:

• Dødsfald i henhold til SS-register: 33,462
• Henrettelser ved skydning: 8,483
• Henrettelser ved hængning: 1.100 (skøn)
• Dødsfald under evakueringstransporter (flytning af fanger til andre lejre med tog eller tvangsmarcher): 13.500 (skøn)

De i alt 56.545 døde betyder, at 24 % af de fanger, der blev sendt til Buchenwald, døde.

 
Fanger fra Buchenwald venter på at blive henrettet i skoven nær lejren, 26. april 1942  


Buchenwalds krematorium  

Befrielse

Den 4. april 1945 overtog amerikanske soldater Ohrdruf, en af Buchenwalds mindre lejre. Ohrdruf var den første nazistiske lejr, der blev befriet (overtaget og befriet) af amerikanske soldater.

To dage senere begyndte nazisterne at forsøge at evakuere (flytte alle ud af) Buchenwald. De tvang tusindvis af fanger til at gå på tvangsmarcher mod andre lejre, som amerikanerne endnu ikke var nået frem til.

En polsk ingeniør ved navn Gwidon Damazyn, som havde været fange siden marts 1941, havde opsat en hemmelig kortbølgeradio. Den 8. april ved middagstid sendte Damazyn og den russiske fange Konstantin Ivanovich Leonov en besked i morsekode til de allierede. Beskeden var blevet skrevet af lederne af fangenes underjordiske modstandsbevægelse (en gruppe fanger, der forsøgte at bekæmpe nazisterne i hemmelighed). Den lød således:

Til de allierede. Til general Pattons hær. Dette er koncentrationslejren Buchenwald. SOS. Vi beder om hjælp. De ønsker at evakuere os. SS ønsker at ødelægge os.

Teksten blev gentaget flere gange på engelsk, tysk og russisk. Damazyn sendte de engelske og tyske meddelelser, og Leonov sendte den russiske version. Tre minutter efter at Damazyn havde sendt den sidste besked, svarede hovedkvarteret for den tredje amerikanske hær:

KZ Bu. Hold ud. Kommer dig til hjælp. Stab af tredje armé.

Damazyn besvimede efter at have fået beskeden.

Efter at have hørt denne nyhed angreb de kommunistiske indsatte lejrens vagttårne og dræbte de vagter, der stadig var i lejren. De brugte våben, som de havde indsamlet siden 1942 (et maskingevær og 91 rifler).

Amerikanske soldater ankom til Buchenwald den 11. april 1945 kl. 15.15 (uret ved indgangsporten er nu permanent indstillet på dette tidspunkt). Soldaterne fik en heltemodig velkomst.

Senere samme dag overtog amerikanske soldater Langenstein, en af Buchenwalds mindre lejre. Her befriede de over 21.000 fanger. De beordrede også Langensteins borgmester til at sende mad og vand til lejren og sendte i al hast medicinske forsyninger fra et amerikansk felthospital.

Torsdag den 12. april 1945 ankom nogle journalister til Buchenwald. Blandt journalisterne var Edward R. Murrow, hvis radioreportage om at se Buchenwald blev sendt på CBS og blev en af hans mest berømte:

Jeg bad om at få lov til at se en af barakkerne. Den var tilfældigvis besat af tjekkoslovakiske soldater. Da jeg kom ind, flokkedes mænd omkring mig og forsøgte at løfte mig op på deres skuldre. De var for svage. Mange af dem kunne ikke komme ud af sengen. Jeg fik at vide, at denne bygning engang havde opstaldet 80 heste. Der var 1.200 mænd i den, fem til hver køjeseng. Stanken var ubeskrivelig.

De ringede til lægen. Vi undersøgte hans journaler. Der var kun navne i den lille sorte bog, intet andet. Intet om, hvem disse mænd var, hvad de havde gjort eller håbede på. Bag navnene på dem, der var døde, var der et kors. Jeg talte dem. De var i alt 242. 242 ud af 1.200, på en måned.

Da vi gik ud på gårdspladsen, faldt en mand død om. To andre, de må have været over 60 år, kravlede hen mod latrinen. Jeg så det, men vil ikke beskrive det.

- En del af Edward R. Murrows rapport om Buchenwald. 15. april 1945.

 
Buchenwald, 1945. Elie Wiesel er i anden række fra bunden, syvende fra venstre.  


Den amerikanske senator Alben W. Barkley (D-Kentucky) kigger på efter befrielsen af Buchenwald. Barkley blev senere USA's vicepræsident under Harry S. Truman.  

Sovjetisk speciallejr nummer 2

Mellem 1945 og den 10. februar 1950 blev lejren ledet af Sovjetunionen. De brugte den som en fangelejr kaldet Special Camp Number 2.

Sovjetunionen havde 28.455 fanger, herunder 1.000 kvinder, i Special Camp Number 2. Sovjetiske optegnelser siger, at 7.113 af disse fanger døde. De blev begravet i massegrave i skovene omkring lejren. Deres familier fik ikke at vide, at de var døde.

Blandt fangerne i Special Camp Number 2 var:

• Personer, der beskyldes for at være imod stalinismen
• Personer, der beskyldes for at være medlemmer af nazistpartiet
• Mennesker, der ikke havde gjort noget forkert, men som blev forvekslet med andre mennesker, der havde
• Personer, der blev arresteret af Sovjetunionen uden at have begået nogen reel forbrydelse (vilkårlige arrestationer)

NKVD (den sovjetiske politiorganisation, der styrede lejren) lod ikke fangerne tale med nogen uden for lejren. NKVD forsøgte heller ikke at finde ud af, om fangerne var skyldige.

Den 6. januar 1950 besluttede den sovjetiske indenrigsminister, Sergej Nikiforovich Kruglov, at det østtyske indenrigsministerium skulle overtage alle NKVD's specielle lejre, herunder Buchenwald-lejren.

 

Buchenwald er ødelagt

I oktober 1950 blev Buchenwald ødelagt. Hovedporten, krematoriet, hospitalsbygningen og de to vagttårne blev efterladt stående. Alle barakker for fanger og andre bygninger blev revet ned. Mange af dem er blevet genopbygget.

Kun få dage efter lejrens befrielse i 1945 byggede de befriede fanger et monument til ære for de mennesker, der døde i Buchenwald. Det var lavet af træ og skulle være midlertidigt. Til sidst blev det erstattet af et monument af rustfrit stål. Overfladen på dette monument holdes på 37 °C (99 °F), som er den menneskelige huds temperatur, hele året rundt.

Et andet monument blev også opført i 1958 i nærheden af det sted, hvor fanger var blevet begravet sammen i massegrave.

Bøger om Buchenwald

Nogle af de mennesker, der overlevede fængslingen i Buchenwald, har skrevet om, hvad der skete med dem. Blandt disse personer kan nævnes:

• Jorge Semprún, Quel beau dimanche! ("Sikke en smuk søndag!")
• Ernst Wiechert, Der Totenwald ("De dødes skov")
• Léon Delarbre (som skrev og også tegnede scener af livet i Buchenwald)
• Edmond Vandievoet, I Escaped from a Nazi Death Camp (Vandievoet var en af de få fanger, der undslap fra Buchenwald)
• Elie Wiesel, La Nuit (Natten)

Besøg fra præsident Obama og kansler Merkel

Den 5. juni 2009 besøgte USA's præsident Barack Obama og Tysklands kansler Angela Merkel Buchenwald. Elie Wiesel og Bertrand Herz, to overlevende fra Buchenwald, tog med dem. Under besøget sagde præsident Obama, at han som barn havde hørt historier om Buchenwald fra sin grandonkel, der var en del af 89. infanteridivision. Denne division var den første gruppe af amerikanske soldater, der nåede Ohrdruf tvangsarbejdslejren, en af Buchenwalds mindre lejre.

 
Buchenwald-monument  

Billeder af Buchenwald

 

Relaterede sider

• Nazistiske koncentrationslejre
• Holocaust
• Anden Verdenskrig