Radio

Radioens historie

Mange mennesker arbejdede for at gøre radioen mulig. Efter at James Clerk Maxwell havde forudsagt dem, viste Heinrich Rudolf Hertz i Tyskland som den første, at radiobølger eksisterer. Guglielmo Marconi i Italien gjorde radioen til et praktisk telegrafisk redskab, som især blev brugt af skibe til søs. Han siges nogle gange at have opfundet radioen. Senere opfindere lærte at transmittere stemmer, hvilket førte til udsendelse af nyheder, musik og underholdning.

Anvendelse af radio

Radioen blev først skabt som en måde at sende telegrafbeskeder mellem to personer uden ledninger, men snart bragte tovejsradio talekommunikation med sig, herunder walkie-talkies og til sidst mobiltelefoner.

Nu er en vigtig anvendelse blevet til udsendelse af musik, nyheder og underholdningsfolk, herunder "talk radio". Radioudsendelser blev brugt, før der kom tv-programmer. I 1930'erne begyndte den amerikanske præsident at sende en besked om landet hver uge til det amerikanske folk. Virksomheder, der laver og sender radioprogrammer, kaldes radiostationer. De drives nogle gange af regeringer og andre gange af private virksomheder, som tjener penge ved at sende reklamer. Andre radiostationer støttes af lokalsamfund. Disse kaldes samfundsradioer. I de tidlige dage betalte produktionsvirksomheder for at sende komplette historier i radioen. Der var ofte tale om skuespil eller dramaer. Fordi virksomheder, der fremstillede sæbe, ofte betalte for dem, blev de kaldt "sæbeoperaer".

Radiobølger bruges stadig til at sende meddelelser mellem mennesker. At tale til nogen med en radio er noget andet end "talk radio". Citizens band radio og amatørradio bruger særlige radioer til at tale frem og tilbage. Politifolk, brandmænd og andre personer, der hjælper i nødsituationer, bruger et radionødkommunikationssystem til at kommunikere (tale sammen). Det er ligesom en mobiltelefon (som også bruger radiosignaler), men afstanden er kortere, og begge personer skal bruge den samme slags radio.

Ordet "radio" bruges nogle gange til kun at betegne talebåndsudsendelser. De fleste talebåndsudsendelser anvender lavere frekvens og længere bølgelængde end de fleste tv-udsendelser.

Mikrobølger har en endnu højere frekvens, men en kortere bølgelængde. De bruges også til at transmittere tv- og radioprogrammer og til andre formål. Kommunikationssatellitter sender mikrobølger rundt i hele verden.

En radiomodtager behøver ikke at være direkte i synsfeltet af senderen for at modtage programsignaler. Lavfrekvente radiobølger kan bøje sig rundt om bakker ved diffraktion, selv om der ofte anvendes repeaterstationer for at forbedre signalernes kvalitet.

Kortbølgeradiofrekvenser reflekteres også fra et elektrisk ladet lag i den øvre atmosfære, kaldet ionosfæren. Bølgerne kan hoppe mellem ionosfæren og jorden og nå frem til modtagere, der ikke befinder sig i sigtelinjen på grund af jordens overfladekrumning. De kan nå meget langt, nogle gange hele verden rundt.

Radioteleskoper modtager radiobølger fra himlen for at studere astronomiske objekter. Satellitnavigation bruger radio til at bestemme positionen, og radar bruger den til at finde og spore ting.

Relaterede sider

• Crystal radio
• Medieforskning