Skov

Skovbiomer

De tre store skovbiomer er nåletræskove, løvskove og tropiske regnskove.

Nåletræsskove

Nåletræskove strækker sig over hele Canada, Alaska, Nordasien og Nordeuropa. De vigtigste træer er stedsegrønne nåletræer, som producerer frø i kogler.

Om vinteren er vejret koldt, men når sneen smelter om foråret, bliver nogle dele af skoven til sumpe. Der er ikke mange forskellige træsorter i nåleskove på grund af det kolde vejr og den dårlige jordbund. Nedfaldne grene, nåle og døde dyr forfalder ikke så hurtigt som i varmere områder. Derfor er jorden i nåleskove ikke særlig frugtbar. Det er også kun de træer, der har tilpasset sig det kolde vejr og den dårlige jordbund, der kan overleve. Disse træer har fleksible grene, der kan bære kraftige snefald. Der fordamper mindre vand fra deres blade på grund af deres nåles form.

Mange nåletræer skygger for store dele af jorden under dem, hvilket forhindrer mange planter i at vokse på skovbunden. Nogle af de dyr, der lever i nåleskovene, er skovmårer, hjorte, bjørne, karibuer, elge, linser, lynge og fugle som gråugler, korsnæb og marvfugle.

Løvskove

Løvskove vokser for det meste i den tempererede zone i Nordamerika, Europa og Asien. De har et moderat klima om foråret, sommeren, efteråret (efteråret) og vinteren med en nedbørsmængde på mindst 500 mm om året. Somrene er varme, og vintrene er kolde, men ikke så kolde som i de nordlige nåleskove. Om vinteren dækker sneen jorden, og løvtræer og planter mister deres blade. De rådnende blade er med til at gøre jorden rig på næringsstoffer. Mange insekter, edderkopper, snegle og orme bor i denne rige jord. Vilde blomster og bregner vokser næsten overalt om foråret. Nye blade fanger solens energi og spirer frem, før de høje træer skygger dem.

Om vinteren trækker mange fugle til et varmere klima. Mange smådyr går i dvale eller aestivate, dvs. de sænker deres stofskifte og sover eller bliver i deres huler. Nogle af de andre dyr sænker blot deres stofskifte og spiser den mad, de har lagret i sommer- og efterårsmånederne. Om vinteren er træerne nøgne, men når foråret kommer, springer bladene ud, fuglene vender tilbage, dyrene bliver født, og alle skovens dyr får travlt med deres liv. Dyr, som vi kan se eller høre i dette biome, omfatter bjørne, hjorte, vaskebjørne, oddere, bævere, ræve, frøer, egern, slanger, salamandre og fugle som spætter, rød glente, ugler, blåhejrer og de små fugle, der normalt kaldes mejser.

Nogle løvskove vokser i tropiske områder, hvor der ikke er vinter, men hvor der er en våd og en tør sæson.

Regnskove

Tropiske regnskove vokser i Sydamerika, Congo, Indonesien og nogle nærliggende lande, Hawaii og det østlige Australien. Tropiske regnskove har et rammende navn, da det regner her ca. halvdelen af dagene. Den eneste årstid i en tropisk regnskov er sommeren, så planterne vokser i alle 12 måneder af året. Træerne er høje og tykke i regnskoven, og de vokser så tæt sammen, at de ser ud til at danne en stor paraply af grønt, som kaldes en baldakin. Det blokerer for det meste af sollyset. Luften er fugtig, da den filtreres gennem træernes tætte baldakin. Det lys, der filtreres gennem træernes dække, er svagt og grønt. Kun langs flodbredderne og på steder, der er blevet ryddet, er der nok sollys til, at der kan vokse planter på skovbunden.

Millioner af plante- og dyrearter lever i verdens tropiske skove. Livet i regnskoven findes på forskellige niveauer eller lag i træerne. Hvert lag har et navn, som f.eks. "opvækst", "baldakin", "underskov" og "skovbund". Der findes dyreliv på alle niveauer.

Relaterede sider

• Skovrydning