Solnhofen kalksten
Solnhofen-kalkstenen er verdens mest berømte fossilfundsted. Det er et lagersted af kalksten fra den øvre jura, som har bevaret mange fossiler i stor detalje. Eksemplarerne af Archaeopteryx er måske verdens mest værdifulde fossiler, fordi de er de tidligste fossiler af en fugl, der er i stand til at flyve.
Solnhofen-bedene ligger i den tyske delstat Bayern (Bayern), halvvejs mellem Nürnberg (Nürnberg) og München (München). De blev oprindeligt brudt som kilde til tag- og gulvfliser og senere til litografisk trykning.
Rhamphorhynchus fra Solnhofen
Palæomiljø
I slutningen af Jura var dette område en øgruppe i udkanten af Tethyshavet. Det omfattede fredelige laguner, som havde begrænset adgang til det åbne hav, fordi de var omgivet af koralrev. Vandafstrømningen fra landjorden var lav, og under solen var fordampningen høj. Saltholdigheden steg så meget, at den resulterende saltvandssalt ikke kunne bære liv, undtagen i toppen af vandsøjlen.
Det laveste vand var ikke kun meget salt, men også hypoxisk: meget lavt iltindhold. Dette skyldtes den manglende vandblanding. Mange almindelige ådselædere var fraværende fra lagunens bund. Af vandets tilstand følger det, at næsten alle de fossilerede dyr ikke levede i lagunen. De må have levet på land, i luften eller ude på havet uden for revet. Når de så døde, faldt de ned, drev eller blev skyllet ind i lagunen fra luften, havet eller land. Lejlighedsvise storme på havet kan have dræbt flyvende dyr og ført fisk over revet i en opslæbning af fint dispergeret kalk. Her sank ligene ned i den døde zone og blev bevaret.
Når de først var i lagunen, blev ligene begravet i blødt karbonatslam. På den måde undgik mange sarte væsner at blive ædt af ådselædere eller blive revet i stykker af strømmene. Libellens vinger, aftrykkene fra vildfarne fjer og landplanter, der blev skyllet ind i lagunerne, blev alle bevaret.
"De mange forskellige fossiler og det antal fossiler, der er kendt, er vildledende. Forekomsten af fossiler er ret lille. En arbejder kan faktisk grave i stenbrud i en hel dag og ikke finde et eneste. Det er de hundredvis af år med stenbrydning, der får dem til at virke så tilsyneladende almindelige".
Udvalget af fossile arter giver et omfattende billede af et lokalt økosystem fra juraen. Til tider tørrede lagunerne næsten ud og blotlagde klæbrig karbonatslam, som fangede insekter og endda nogle få små dinosaurer. Der er blevet identificeret over 600 arter. Der er fundet syv slægter og op til 29 arter af pterosaurer. Det tyder på, at pterosaurer i dette økosystem var mere almindelige og mere forskelligartede end fugle. Pterosaurernes størrelse varierede fra størrelsen af en spurv til 1,2 m i længden.
Den finkornede tekstur af det mudder, der danner kalkstenen, er ideel til fremstilling af litografiske plader til trykning af illustrationer. Omfattende stenbrydning i det 19. århundrede afslørede mange fossile fund, hvilket mindes med navnet Archaeopteryx lithographica, hvoraf alle eksemplarer stammer fra disse aflejringer. Den nærmeste moderne analogi til Solnhofen-forholdene siges at være Orca Basin i den nordlige del af Den Mexicanske Golf, selv om dette område er meget dybere end Solnhofen-lagunerne.
Biota
Solnhofen-biotaen består af de dyr og planter, der levede i området. De blev alle fundet i kalkstensbruddene.
Produktion af karbonat
Karbonatet blev hovedsagelig fremstillet ved:
- Cyanobakterier og af encellede protister som f.eks.
- Coccolithophorer (12 slægter) og
- Foraminiferer (fem slægter).
Begge disse grupper producerer skeletstrukturer af calciumcarbonat.
Planter
Nogle af resterne af landplanterne kom ned i lagunen. De var næsten alle gynmospermer.
- Gymnospermer
- Pteridospermer: tre slægter
- Ginkgos: to slægter
- Nåletræer: fire slægter
Hvirveldyr
- Mange fisk
Krybdyr (Sauropsida)
- Dinosaurer og fugle: Archaeopteryx, Wellnhoferia og Compsognathus
- Pterosaurer:
- Rhamphorhynchoidea: Rhamphorhynchus (14 arter)
- Anurognathidae: Anurognathus
- Pterodactyloidea: Aurorazhdarcho, Ctenochasma, Cycnorhamphus, Germanodactylus, Gnathosaurus, Pterodactylus (19 arter, hvoraf de fleste kan være alderstrin), Scaphognathus
- Skildpadder: fire slægter
- Plesiosaurer: en slægt
- Firbenede firben: fire slægter
- Rhynchocephalia: fem slægter
- Crocodilia: syv slægter
Hvirvelløse dyr
Nøddyr
Pighuder
- Krinoider: Saccocoma (det mest almindelige fossil i kalkstenen) og tre andre slægter
- Søstjerner (Asteroidea), to slægter
- Søpindsvin (Echinoidea), otte slægter
- Holothuroidea (søagurker), syv slægter
Bløddyr
- Blæksprutter:
- Blæksprutter og blæksprutter: Belemnotheutis og otte andre slægter
- Belemnites: tre slægter
- Nautiloider: en slægt
- Ammonitter: ti slægter
- Muslinger: syv slægter
- Gastropoder: fem slægter
Insekter
- Døgnflue (Ephemeroptera): en art
- Libelle (Odonata): 13 slægter
- Kakerlak (Blattaria): tre slægter
- Ensifera (græshopper og fårekyllinger): tre slægter
- Cikader: fire slægter
- Lacewings (Neuroptera): fire slægter
- Biller (Coleoptera): 14 slægter
- Heteroptera (insekter og vandskorpioner): fem slægter
- Hymenoptera: en slægt
- Caddisfluer (Trichoptera): to slægter
- Fluer (Diptera): to slægter
Krebsdyr
- Malacostracans:
- Mysidae: to slægter
- Isopoda: to slægter
- Decapoda: 27 slægter
- Stomatopoder
- Snegle (Cirripedia): to slægter
Andre
Konklusioner
Dataene viser nogle ting om regionens biota.
- Der var en stor variation af liv i nærheden af lagunen.
- Biller var allerede den mest almindelige insektart, og guldsmede var også almindelige. Nogle andre insekttyper (hymenoptera og fluer) var ikke så almindelige som i dag.
- Pterosaurer var på det tidspunkt langt mere succesfulde end fugle. De var meget mere almindelige og mere forskelligartede.
- De nyudviklede pterodaktyler var allerede mere mangfoldige end Rhamphorhynchoiderne, men den enkelte slægt Rhamphorhynchus var stadig meget almindelig.
- Der blev ikke fundet pattedyr her.
