Plesiosaurus

Beskrivelse

Plesiosaurerne havde mange knogler i deres svømmefødder, hvilket gjorde dem fleksible. Intet moderne dyr har denne anatomi med fire padder: moderne skildpadder bruger deres forreste lemmer til at svømme. De var hovedsageligt fiskeædere (fiskespisere).

Pliosaurer

Pliosaurerne var en gruppe af for det meste store undervandsrovdyr med korte halse og store hoveder. Deres størrelse varierede fra to til 15 meter, og de var rovdyr af store fisk og andre krybdyr. Deres strømlinede kropsform tyder på, at de svømmede og spiste under vand.

• Liopleurodon.

Langhalsede plesiosaurer

Der fandtes tre familier af langhalsede plesiosaurer, som tydeligvis havde en anden livsstil end pliosaurerne. D.M.S. Watson foreslog, at de var overfladesvømmere, der svømmede ned for at snuppe mindre fisk, der levede af plankton. Det er svært at se fordelen ved en lang hals under vand; vandlevende pattedyr, der opererer under vand, har alle en strømlinet torpedoform, hvilket også var tilfældet med pliosaurer og ichthyosaurer. Alle de familiemedlemmer med længere hals var, ud fra tændernes og kæbernes opstilling, ædere af små fisk. Nogle af dem var dog i det mindste bundædere, der spiste forskellige byttedyr. Fordøjelsen af skaldyr blev hjulpet af gastrolitter.

• Plesiosaurider: halsen er ikke så lang som hos de to andre familier og ikke så fleksibel: en mere generel all-round plesiosaur. Hovedet er af middelstor størrelse, halsen er ret tyk og stærk, op til 30 ryghvirvler.
• Plesiosaurus

• Cryptoclidider: længere halse med mere end 30 ryghvirvler.
• Cryptoclidus

• Elasmosaurider: meget lange halse; nogle senere former har helt op til 76 halshvirvler og ret små kranier. ^p30 Watson og Alexanders ideer gælder især for denne gruppe.
• Elasmosaurus
• Thalassomedon
• Mauisaurus, den længste plesiosaurus, der nogensinde er fundet.

Gastrolitter

Plesiosaurer er blevet fundet med fossiler af belemnitter (blæksprutte-lignende dyr) og ammonitter (gigantiske nautilus-lignende bløddyr) i deres maver. Men plesiosaurer kunne ikke knække skaller. I stedet slugte de dem sandsynligvis hele. I maven på en plesiosaurus var der "mavestenesten", som kaldes gastrolitter. Disse sten bevægede sig rundt i plesiosaurens mave og knækkede eller knuste skallerne fra de dyr, som den spiste. Et fossil af en plesiosaur fundet i South Dakota havde 253 gatrolitter, der i alt vejede 29 pund.

Et af Mary Annings fund: Rhomaleosaurus i Natural History Museum, London


Plesiosaurus gastrolitter

Levende fødsel?

Levende fødsler er blevet bevist for ichthyosaurer, men er usikkert for plesiosaurer.