Blæksprutter: Definition og fakta om anatomi, føde og levevis
Opdag blæksprutternes fascinerende anatomi, jagtteknikker, kost og levevis – fra otte arme og fangarme til byttedynamik og livscyklus.
Blæksprutter er marine blæksprutter af typen Cephalopod mollusker. De tilhører samme klasse som blæksprutter, blæksprutter og nautilus.
Blæksprutter har en indvendig skal (kaldet et blæksprutteben), store øjne, otte arme og to fangarme med fint tandede sugekopper, som de griber deres bytte med.
Blæksprutter spiser små bløddyr, krabber, rejer, fisk og andre blæksprutter. Forskellige hajer og fisk lever af dem. De lever omkring 1 til 2 år.
Anatomi og særlige træk
Blæksprutter har en række karakteristiske træk, som gør dem gode til hurtig bevægelse og jagt:
- Kappe (mantel): Kroppens hoveddel indeholder indre organer og muskulatur, der bruges til jetdrev — hurtig sprøjtning af vand gennem siphonen for fremdrift.
- Arme og fangarme: De fleste arter har otte arme; hos blæksprutter som f.eks. blæksprutter/squids findes der ofte yderligere to lange fangarme til at fange bytte.
- Sugetkopper og næb: Sugekopper giver et godt greb, og et hårdt næb bruges til at bryde skaller. Indeni findes også ofte en radula (tandet tunge) til at rive føde i mindre stykker.
- Syn og nervesystem: Store, komplekse øjne og et veludviklet nervesystem gør dem meget observante og i stand til komplekse adfærdsmønstre — derfor regnes blæksprutter for nogle af de mest intelligente hvirvelløse dyr.
- Kamuflage og farveskift: Chromatoforer og andre pigmentceller samt strukturer i huden lader dem hurtigt ændre farve og mønster for at skjule sig eller kommunikere.
- Blæksæk: Et forsvarsorgan, der kan udskille en mørk blæk for at forvirre rovdyr, mens blæksprutten flygter.
Føde og jagt
Blæksprutter er rovdyr og bruger forskellige teknikker til at fange bytte:
- Aktiv jagt: Snigende eller hurtige udrykninger mod byttet ved hjælp af fangarme.
- Udnyttelse af kamuflage: Lurer på bytte eller gemmer sig på bunden, indtil byttet kommer for tæt på.
- Bytteliste: Små bløddyr, krabber, rejer, fisk og endda andre cephalopoder.
Levevis, adfærd og intelligens
Blæksprutter viser en række komplekse adfærdstræk: problemløsning, hukommelse, brug af redskaber (f.eks. brug af kokosnødskaller som skjul), sociale interaktioner hos nogle arter og avanceret jagtadfærd. De er ensomme hos mange arter, men nogle kan samles i store stimer, især pelagiske blæksprutter.
Reproduktion og livscyklus
Mange blæksprutter er kortlivede og har en livscyklus, hvor de kun formerer sig én gang (semelparitet):
- Hanner afleverer sædpakker til hunnen, ofte ved hjælp af en modificeret arm (hectocotylus hos nogle grupper).
- Hunnen lægger æg og passer nogle gange æggene i et skjul; hos mange arter dør hunnen kort tid efter gydningen.
- Udviklingen af unger kan være direkte eller gennem en planktonisk larvestadie afhængigt af arten.
Habitat og udbredelse
Blæksprutter findes i næsten alle marine miljøer — fra kystnære tidevandszoner til dybhavet og i både varme og kolde farvande. Nogle arter lever fritsvømmende i åbent hav, mens andre er bundlevende og gemmer sig mellem sten eller i rev.
Rovdyr og levealder
Naturlige fjender omfatter hajer, større fisk, havfugle og marine pattedyr. Levealderen varierer meget mellem arter: mange pelagiske blæksprutter lever kun 1–2 år, mens nogle bundlevende arter som den store Stillehavsøstersblæksprutte kan blive 3–5 år.
Betydning for mennesker
- Kost: Blæksprutter spises i store dele af verden og er en vigtig fødekilde i fiskerier.
- Forskning: Deres intelligens, syn og særlige fysiologi gør dem interessante i adfærds- og neurologisk forskning.
- Økologi: De spiller en vigtig rolle i havets fødenet som både rovdyr og bytte.
Trusler og bevaring
Fiskeri, habitatforringelse, forurening og klimaændringer påvirker lokale bestande. På artsniveau varierer bevaringsstatus meget — nogle bestande er stabile, mens andre kan være pressede af overfiskeri eller miljøændringer.
Samlet set er blæksprutter fascinerende, tilpasningsdygtige dyr med komplekse sanser og adfærd, som spiller en central rolle i mange marine økosystemer.
Afspil medier Video af en blæksprutte i sit naturlige habitat
Et suttlebone fra en sepia
Denne bredskyggede blæksprutte (Sepia latimanus) kan gå fra camouflagefarvet brunbrun farve (øverst) til gul med mørke højdepunkter (nederst) på mindre end et sekund.
Sepia latimanus, Østtimor
En lille blæksprutte beskytter sig selv med camouflage
Anatomi
Kuttlebone
Blæksprutter har et indvendigt blæksprutteben, der er lavet af calciumcarbonat. Den er porøs og fuld af små huller, som kan ændre opdriften i blæksprutten, så blæksprutten kan komme længere ned eller højere op ved at ændre mængden af gas og væske i dens kamre. Hver art har en særlig form, størrelse og et mønster af riller eller struktur. Blæksprutter bruges af guldsmede og sølvsmede som støbeforme til at støbe små genstande. I dag er de nok mere kendt som det materiale, der gives til fugle som kæledyr som en kilde til calcium. Kuttlebone findes kun hos blæksprutter og er et af de kendetegn, der adskiller dem fra blæksprutter og andre bløddyr.
Skiftende farve
Blæksprutter kaldes nogle gange for havets kamæleon, fordi de kan skifte hudfarve. Deres hud kan blinke i et farverigt mønster for at kommunikere med andre blæksprutter og for at camouflere dem for rovdyr. Denne farveskiftende funktion produceres af grupper af rødt, gult, brunt og sort pigmenterede chromatophorer over et lag af reflekterende iridophorer og leucophorer. Disse er alle i blækspruttens hud og arbejder sammen for at ændre dens farve. Der er op til 200 af disse særlige pigmentceller pr. kvadratmillimeter.
De pigmenterede kromatophorer har en sæk med pigment og en stor membran, der er foldet sammen, når den er trukket ind. Der er 6-20 små muskelceller på siderne, som kan trække sig sammen og klemme den elastiske sæk sammen til en skive mod huden.
Iridophorer er plader af chitin eller protein, som kan reflektere lys. De er ansvarlige for de metalliske blå, grønne, gyldne og sølvfarvede farver, som ofte ses på blæksprutter. Alle disse celler kan bruges i kombinationer. Ud over at kunne påvirke farven på det lys, der reflekteres af deres hud, kan blæksprutter også påvirke lysets polarisering, hvilket kan bruges til at sende signaler til andre dyr, der kan opfatte polarisering.
Øjne
Blæksprutternes øjne er blandt de mest udviklede i dyreriget. Den måde, hvorpå blæksprutteøjnene udvikles, er grundlæggende anderledes end hos hvirveldyr som f.eks. mennesker, men den måde, de fungerer på, er ret ens. Ligheden mellem blæksprutte- og hvirveldyrøjnene er et eksempel på konvergent evolution. Selv om de ikke kan se farver, kan de opfatte lysets polarisering, hvilket forbedrer deres evne til at se kontraster. De har to pletter med koncentrerede sensorceller på nethinden (kendt som fovea), en til at se mere fremad og en til at se mere bagud. Linserne bliver i stedet for at blive omformet, som de er hos mennesker, i stedet trukket rundt ved at omforme hele øjet for at ændre fokus.
Blod
Blodet hos blæksprutter har en usædvanlig grøn-blå farve, fordi den bruger det kobberholdige protein hæmocyanin til at transportere ilt i stedet for det røde jernholdige protein hæmoglobin, som findes hos hvirveldyr. Dette ligner blodet hos leddyr. Hæmocyanin er ikke så god til at transportere ilt som hæmoglobin. Blodet pumpes af tre separate "hjerter". To af disse bruges til at pumpe blodet til blækspruttens par gæller (et hjerte til hver gæller), og det tredje bruges til at pumpe blodet rundt i resten af kroppen.
Pfeffer's Flamboyant Blæksprutte, fra Sipadan, Malaysia
Menneskelig interesse
Blæk
Blæksprutter har blæk ligesom blæksprutter og blæksprutter. Som hos blæksprutter er blækket et forsvarsmiddel, der sprøjtes ud for at dække sit tilbagetog i tilfælde af fare. Dette blæk var tidligere et vigtigt farvestof, kaldet sepia. I dag har kunstige (ikke naturlige) farvestoffer erstattet den naturlige sepiafarve.
Blæksprutter som føde
Blæksprutter fanges som mad i middelhavs- og østasiatiske kulturer. Selv om blæksprutte er mere populær som restaurantret i hele verden, er tørret blæksprutte meget populær i Østasien.
Blæksprutte er populær i Italien og Kroatien, hvor den bruges i Risotto Nero. "Nero" betyder "sort", hvilket er den farve, som risene får på grund af blækket fra blæksprutten. Det spanske køkken bruger ofte blæksprutte- og blæksprutteblæk til madlavning på grund af den marine smag og blødhed, som det giver måltiderne, og det indgår i retter som ris, pasta og fiskegryderetter.
Blæksprutter i litteraturen
Blæksprutter fik deres vigtigste litterære optræden i Eugenio Montales digtsamling Ossi di seppia (Ossi di seppia), der blev udgivet i Torino i 1925. Montale modtog Nobelprisen i litteratur i 1975.
Klassifikation
Der findes over 120 arter af levende blæksprutter i 5 slægter. Sepiadariidae indeholder syv arter og to slægter; alle de øvrige er i Sepiidae.
- KLASSE BLÆKSPRUTTER
- Underklasse Nautiloidea: Nautilus
- Underklasse Coleoidea: blæksprutter, blæksprutter, blæksprutter
- Overordenen Octopodiformes
- Overordenen Decapodiformes
- Orden Spirulida: Blæksprutte: Vædderhornsblæksprutte
- Orden Sepiolida: bobtailblæksprutter
- Orden Teuthida: kæmpe blæksprutter
- Orden Sepiida: blæksprutter
- Underorden Sepiina
- Familie Sepiadariidae
- Familie Sepiidae
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er blæksprutter?
A: Blæksprutter er marine blækspruttebløddyr, der har en indre skal (kaldet et blæksprutteben), store øjne og otte arme og to tentakler forsynet med fintandede sugekopper, som de griber deres bytte med.
Q: Hvad spiser blæksprutter?
A: Blæksprutter spiser små bløddyr, krabber, rejer, fisk og andre blæksprutter.
Q: Hvad spiser blæksprutter?
A: Forskellige hajer og fisk jager blæksprutter.
Q: Hvor længe lever blæksprutter?
A: Blæksprutter lever omkring 1 til 2 år.
Q: Hvad er et blæksprutteben?
A: Blækspruttebenet er en indre skal, som blæksprutter har.
Q: Hvor mange arme og tentakler har blæksprutter?
A: Blæksprutter har otte arme og to tentakler, som er forsynet med fintandede sugekopper.
Q: Hvilke andre dyr hører til samme klasse som blæksprutter?
A: Blæksprutter, blæksprutter og nautilus hører til samme klasse som blæksprutter.
Søge