Blæksprutte

Anatomi

Kuttlebone

Blæksprutter har et indvendigt blæksprutteben, der er lavet af calciumcarbonat. Den er porøs og fuld af små huller, som kan ændre opdriften i blæksprutten, så blæksprutten kan komme længere ned eller højere op ved at ændre mængden af gas og væske i dens kamre. Hver art har en særlig form, størrelse og et mønster af riller eller struktur. Blæksprutter bruges af guldsmede og sølvsmede som støbeforme til at støbe små genstande. I dag er de nok mere kendt som det materiale, der gives til fugle som kæledyr som en kilde til calcium. Kuttlebone findes kun hos blæksprutter og er et af de kendetegn, der adskiller dem fra blæksprutter og andre bløddyr.

Skiftende farve

Blæksprutter kaldes nogle gange for havets kamæleon, fordi de kan skifte hudfarve. Deres hud kan blinke i et farverigt mønster for at kommunikere med andre blæksprutter og for at camouflere dem for rovdyr. Denne farveskiftende funktion produceres af grupper af rødt, gult, brunt og sort pigmenterede chromatophorer over et lag af reflekterende iridophorer og leucophorer. Disse er alle i blækspruttens hud og arbejder sammen for at ændre dens farve. Der er op til 200 af disse særlige pigmentceller pr. kvadratmillimeter.

De pigmenterede kromatophorer har en sæk med pigment og en stor membran, der er foldet sammen, når den er trukket ind. Der er 6-20 små muskelceller på siderne, som kan trække sig sammen og klemme den elastiske sæk sammen til en skive mod huden.

Iridophorer er plader af chitin eller protein, som kan reflektere lys. De er ansvarlige for de metalliske blå, grønne, gyldne og sølvfarvede farver, som ofte ses på blæksprutter. Alle disse celler kan bruges i kombinationer. Ud over at kunne påvirke farven på det lys, der reflekteres af deres hud, kan blæksprutter også påvirke lysets polarisering, hvilket kan bruges til at sende signaler til andre dyr, der kan opfatte polarisering.

Øjne

Blæksprutternes øjne er blandt de mest udviklede i dyreriget. Den måde, hvorpå blæksprutteøjnene udvikles, er grundlæggende anderledes end hos hvirveldyr som f.eks. mennesker, men den måde, de fungerer på, er ret ens. Ligheden mellem blæksprutte- og hvirveldyrøjnene er et eksempel på konvergent evolution. Selv om de ikke kan se farver, kan de opfatte lysets polarisering, hvilket forbedrer deres evne til at se kontraster. De har to pletter med koncentrerede sensorceller på nethinden (kendt som fovea), en til at se mere fremad og en til at se mere bagud. Linserne bliver i stedet for at blive omformet, som de er hos mennesker, i stedet trukket rundt ved at omforme hele øjet for at ændre fokus.

Blod

Blodet hos blæksprutter har en usædvanlig grøn-blå farve, fordi den bruger det kobberholdige protein hæmocyanin til at transportere ilt i stedet for det røde jernholdige protein hæmoglobin, som findes hos hvirveldyr. Dette ligner blodet hos leddyr. Hæmocyanin er ikke så god til at transportere ilt som hæmoglobin. Blodet pumpes af tre separate "hjerter". To af disse bruges til at pumpe blodet til blækspruttens par gæller (et hjerte til hver gæller), og det tredje bruges til at pumpe blodet rundt i resten af kroppen.

Pfeffer's Flamboyant Blæksprutte, fra Sipadan, Malaysia

Menneskelig interesse

Blæk

Blæksprutter har blæk ligesom blæksprutter og blæksprutter. Som hos blæksprutter er blækket et forsvarsmiddel, der sprøjtes ud for at dække sit tilbagetog i tilfælde af fare. Dette blæk var tidligere et vigtigt farvestof, kaldet sepia. I dag har kunstige (ikke naturlige) farvestoffer erstattet den naturlige sepiafarve.

Blæksprutter som føde

Blæksprutter fanges som mad i middelhavs- og østasiatiske kulturer. Selv om blæksprutte er mere populær som restaurantret i hele verden, er tørret blæksprutte meget populær i Østasien.

Blæksprutte er populær i Italien og Kroatien, hvor den bruges i Risotto Nero. "Nero" betyder "sort", hvilket er den farve, som risene får på grund af blækket fra blæksprutten. Det spanske køkken bruger ofte blæksprutte- og blæksprutteblæk til madlavning på grund af den marine smag og blødhed, som det giver måltiderne, og det indgår i retter som ris, pasta og fiskegryderetter.

Blæksprutter i litteraturen

Blæksprutter fik deres vigtigste litterære optræden i Eugenio Montales digtsamling Ossi di seppia (Ossi di seppia), der blev udgivet i Torino i 1925. Montale modtog Nobelprisen i litteratur i 1975.

Klassifikation

Der findes over 120 arter af levende blæksprutter i 5 slægter. Sepiadariidae indeholder syv arter og to slægter; alle de øvrige er i Sepiidae.

• KLASSE BLÆKSPRUTTER
• Underklasse Nautiloidea: Nautilus
• Underklasse Coleoidea: blæksprutter, blæksprutter, blæksprutter
• Overordenen Octopodiformes
• Overordenen Decapodiformes
• Orden Spirulida: Blæksprutte: Vædderhornsblæksprutte
• Orden Sepiolida: bobtailblæksprutter
• Orden Teuthida: kæmpe blæksprutter
• Orden Sepiida: blæksprutter
• Underorden Sepiina
• Familie Sepiadariidae
• Familie Sepiidae