Sauropsider er en gruppe af landhvirveldyr, som omfatter alle eksisterende "krybdyr" og fugle og deres fossile forfædre. De er en af de to grupper, der udviklede sig fra æglæggende amnioter i den første del af Karbonperioden.

Synapsiderne er den anden gruppe, der har udviklet sig fra amnioter. De gav i sidste ende anledning til pattedyrene.

Levende sauropsider omfatter øgler, slanger, skildpadder, krokodiller og fugle. Uddøde sauropsider omfatter ikke-aviære dinosaurer, pterosaurer, plesiosaurer, ichthyosaurer og mange andre.

Oprindelse og evolution

Sauropsiderne stammer fra de tidlige amnioter i Carbonperioden, for omkring 320–310 millioner år siden. Fra denne fælles forfader adskilte to store linjer sig: synapsiderne, der førte til de moderne pattedyre, og sauropsiderne, som udgør den store gruppe af "krybdyr" og fugle. I Perm- og Triasperioden spredte sauropsiderne sig i mange forskellige retninger og udviklede en række former — fra små tobenede rovdyr til kæmpemæssige marine rovdyr og flyvende pterosaurer.

Kendetegn og tilpasninger

  • Amniotisk æg: En af de væsentligste innovationer var amniotægget, som tillod fuldstændig terrestrisk reproduktion uden behov for vand til udvikling af embryoet.
  • Hud og beklædning: Mange sauropsider har skæl lavet af keratin; hos fuglene er skæl udviklet videre til fjer, som er tæt forbundet med termoregulering og flyvning.
  • Respiration og kredsløb: Fugle udviklede effektive luftposesystemer og et højt specialiseret lungeanlæg; både fugle og krokodiller har et fuldstændigt firekammeret hjerte, mens andre krybdyr viser mere varierede hjerteformer.
  • Skalletyper: Klassisk systematik brugte antal og placering af tindingeåbninger (anapsid, synapsid, diapsid) til at gruppere amnioter. Moderne fylogenetiske studier har dog ændret forståelsen af disse mønstre, f.eks. i spørgsmålet om skildpadder.
  • Termoregulering: Sauropsider spænder fra ektoterme former (de fleste "krybdyr") til endotermi hos fugle — og der er beviser for, at nogle uddøde dinosaurer havde varmebevarende tilpasninger.

Systematik og aktuelle synspunkter

Begrebet "Sauropsida" bruges i moderne fylogeni som en monofyletisk gruppe, der omfatter alle nuværende krybdyr og fugle plus deres fælles forfædre. Traditionelt blev ordet "krybdyr" (Reptilia) brugt mere bredt, men ofte som en parafyletisk gruppe, hvis fugle udelades. I dag regnes fugle (Aves) tydeligt som en del af sauropsiderne — de er faktisk efterkommere af theropode dinosaurer.

Et aktuelt og omdiskuteret emne er skildpadders placering. Klassisk blev skildpadder betragtet som anapside, men molekylære og nye fossile data peger på, at de sandsynligvis er diapsider, hvor de sekundært har mistet tindingeåbningerne.

Fossiler og store evolutionære begivenheder

Fossilregisteret viser, at sauropsider opnåede stor diversitet især i Perm, Trias og Jura. Mange store grupper opstod og dominerede forskellige nicher — for eksempel ikke-aviære dinosaurer på land, plesiosaurer og ichthyosaurer i havene og pterosaurer i luften. Masseudryddelser, særligt den store udryddelse ved slutningen af Perm og den ved K/T-grænsen (Cretaceous–Paleogene), omformede sammensætningen af sauropside-faunaen og muliggjorde blandt andet fuglenes og pattedyrs efterfølgende succes.

Levende mangfoldighed og økologisk rolle

De nu levende sauropsider udviser stor variation i størrelse, levevis og økologi. Øgler og slanger findes i næsten alle terrestriske habitater, fra ørkener til tropiske regnskove. Skildpadder omfatter både landlevende og vandlevende former. Krokodiller er store top-predatorer i mange ferskvandsøkosystemer, mens fugle fylder næsten alle økologiske nicher fra insektædere til top-rovdyr og specialiserede nektarædere.

Reproduktion og udviklingsvariation

Selvom amniotægget er fælles for gruppen, findes der stor variation i reproduktionsstrategier. Mange sauropsider lægger æg, men flere grupper, især visse slanger og øgler, har udviklet vivipari (levende fødsel) eller noget, der ligner. Udviklingshastighed, forældreforhold og unges overlevelse varierer stærkt mellem arter og påvirker deres økologiske succes.

Betydning for videnskab og samfund

Sauropsider er centrale for studier af evolutionære processer som tilpasning, konvergens og udvikling af komplekse strukturer (fx fjer og flyveevne). Fossiler af sauropsider har givet nøgleviden om masseudryddelser, paleoekologi og jordens biologiske historie. Flere moderne arter, især fugle, har stor kulturøkonomisk og økologisk betydning for mennesker.

Sammenfattende dækker Sauropsida en meget bred og evolutionsmæssigt vigtig gruppe af amnioter — fra små moderne øgler til gigantiske uddøde dinosaurer — og omfatter mange af de tilpasninger, som har gjort livet på land og i luften så varieret som det er i dag.