Protister
Protister er encellede eukaryoter (dvs. organismer med en kerne). Udtrykket Protista blev første gang brugt af Ernst Haeckel i 1866. Protisterne er ikke en naturlig gruppe eller klade, da de ikke har nogen fælles oprindelse. Ligesom alger og hvirvelløse dyr er de ofte grupperet sammen af hensyn til bekvemmeligheden.
Udtrykket "protist" omfatter mikroorganismer fra adskillige fjernt beslægtede stamceller. Nogle er autotrofe (hvilket betyder, at de laver deres egen føde ved hjælp af fotosyntese), og andre er heterotrofe (hvilket betyder, at de spiser organisk materiale).
De fleste protister er meget små. De består af højst en eller få celler - de er mikroskopiske og normalt usynlige for det blotte øje. Nogle alger er protister, hvis de er encellede. Mange protister er en del af planktonet og er meget vigtige for økosystemet. De celler, der findes i protister, kan være ekstremt komplekse og er ofte lidet forstået. Det er nu muligt at foretage DNA-sekventering, og en række protister er blevet analyseret. Resultaterne viser, at Protista ikke er en monofyletisk gruppe. Den er parafyletisk og ikke en enkelt klade. Protisternes taksonomi er derfor temmelig forvirret.
Nogle protister forårsager sygdomme. Plasmodium falciparum forårsager malaria, og sovesyge er også forårsaget af en protist.
Et eksempel på en encellet organisme i protisternes rige er paramecium eller "tøfedyr". Paramecium bevæger sig ved hjælp af sine små, hårlignende fibre kaldet cilia og spiser ved at bruge cilia til at feje maden ind i sin fødevakuole. Andre protister kan være amøber, som bevæger sig ved at strække pseudopodier ud og flyde ind i dem eller flyde rundt om fødepartikler og opsluge dem.
Forskellige former for protister: . Med uret fra øverst til venstre: rødalger, brunalger, ciliater, guldalger, Foraminifera ; parasitær flagellat; patogene amøber ; amøbozoer; slimskimmel
Oprindelse og taksonomi
Protister er ikke en monofyletisk klade. Udtrykket er en praktisk betegnelse for ca. 20 forskellige slags encellede eukaryoter. De adskiller sig fra hinanden ved deres celleorganeller, specialiserede enheder, der udfører veldefinerede funktioner, som f.eks. mitokondrier og plastider. Det viser, at de har foretaget overgangen fra prokaryoter på forskellige måder. Det står nu ret klart, at alle eller de fleste af disse organeller har deres oprindelse i engang uafhængige prokaryoter (bakterier eller arkæer), og at eukaryote cellen er et "samfund af mikroorganismer", der arbejder sammen i et "fornuftsægteskab". Protista er ganske vist en samling af forskellige encellede former, men selv om en mere sofistikeret taksonomi er under udvikling (under forandring), er Protista stadig en nyttig betegnelse.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en protist?
Svar: En protist er en encellet eukaryot, dvs. en organisme med en kerne. De er ikke en naturlig gruppe og er ofte grupperet sammen for nemheds skyld. De fleste protister er meget små og mikroskopiske og er normalt usynlige for det blotte øje.
Spørgsmål: Hvordan laver protister deres egen føde?
Svar: Nogle protister er autotrofe, hvilket betyder, at de laver deres egen føde ved hjælp af fotosyntese. Andre er heterotrofe, hvilket betyder, at de spiser organisk materiale.
Spørgsmål: Bliver alle alger betragtet som protister?
A: Ja, hvis de er encellede, kan de betragtes som en del af Protista-riget.
Spørgsmål: Hvilken rolle spiller protister i økosystemet?
Svar: Mange protister er en del af planktonet og spiller derfor en vigtig rolle i økosystemet.
Spørgsmål: Hvilke metoder er blevet brugt til at analysere protister?
Svar: Det er nu muligt at bruge DNA-sekventering til at analysere forskellige typer protister. Dette har afsløret, at Protista ikke er en monofyletisk gruppe, men snarere parafyletisk og ikke en enkelt klade.
Spørgsmål: Kan nogle protister forårsage sygdomme?
Svar: Ja, Plasmodium falciparum forårsager malaria, og sovesyge kan også forårsages af visse typer protistorganismer.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på en encellet organisme i Protista-riget?
A: Et eksempel på en sådan organisme er Paramecium eller "tøffedyr". Paramecium bevæger sig ved hjælp af sine små hårlignende fibre, kaldet cilia, og spiser ved hjælp af disse cilia for at feje føde ind i sin fødevakuole.
