Beetle | den største gruppe af insekter

Koglerester

Ligesom andre insekter er der tre hoveddele i en billes krop: hovedet, brystkassen (den midterste del) og bagkroppen (den bageste del). På hovedet har biller antenner (følehorn), øjne og en mund. Billens ben og vinger er fastgjort til brystkassen. Bagkroppen på en bille har normalt ikke særlige dele på ydersiden, men den har billens tarm indeni. Ligesom andre insekter har biller ingen indre knogler, men har i stedet et hårdt og skinnende exoskelet på ydersiden af kroppen. Exoskelettet er lavet af hårde plader af chitin.

Vinger

Biller adskiller sig fra andre flyvende insekter ved, at deres forvinger har udviklet sig til hårde dækvinger, elytra. Bagvingerne bruges til at flyve med. De er tynde og holdes under elytraerne, når de er i hvile. Biller løfter deres elytras af vejen for at kunne flyve. Nogle få arter af ægte insekter har et lignende arrangement.

Det er ikke alle biller, der kan flyve. Nogle biller har ikke bagvinger, og nogle kan ikke løfte deres forvinger af vejen. Nogle få biller har slet ingen vinger. Nogle biller uden vinger ligner larver og kaldes "larveformede". Et eksempel er familien Phengodidae, glødelarver, hvor hunnerne er larveformede hele livet igennem.

Ben

Billernes ben hjælper dem til at gå, løbe, svømme og grave. Alle biller har seks ben, som er sammensat af flere dele. Hvert ben ender i to til fem små segmenter kaldet tarsi. Den sidste tarsus (ental af tarsi) på hver billes "fod" har en eller to kløer for enden af den. De fleste biller bruger deres ben til at gå eller løbe. Nogle billers ben er flade og har lange hår på dem. Den slags ben findes hos vandbiller. Biller, der ofte graver i jorden, har flade ben med pigge eller horn i kanterne. Flade ben med horn kaldes fossilben. Nogle få biller har store bagben, der ligner græshoppers bagben, som hjælper billen med at hoppe. Loppebiller er et eksempel på hoppende biller.

Syn og lugt

Biller har sammensatte øjne, hvilket betyder, at de to store, skinnende øjne på hovedet faktisk er lavet af mange mindre dele. Nogle gange er de to øjne delt i to halvdele, så det ser ud som om, der er fire øjne. En billefamilie, hvirvelbiller, har delte øjne, så når de svømmer, kan de se både oven på vandet og under vandet på samme tid. Nogle få biller har ekstra enkle øjne (normalt to), der kaldes ocelli. Ocellierne sidder på toppen af billens hoved.

Biller bruger deres antenner til at lugte til ting. Biller bruger også deres antenner til at føle på ting omkring dem. Biller har ikke alle samme antenner. Nogle antenner er lange og tynde, mens andre er korte og brede. Tynde antenner kaldes filformede antenner, og antenner, der er brede i enden, kaldes klavformede antenner.

Munden

En billes mund er meget forskellig fra et menneskes mund. De fleste biller har to hårde underkæber foran i munden, som minder lidt om tænder. Kæberne hjælper billen med at spise ved at knuse og skære maden. Hos nogle biller ligner mandiblerne store tænger. Biller har også fire "fingre" rundt om munden, som skubber maden ind i munden på billen. Disse fingre kaldes palpi.

Andre

Biller trækker ikke vejret; i stedet har de huller i siderne af kroppen, der kaldes spirakler, som fører til luftrør, der fungerer som lunger. Biller har ikke blod, men de har noget, der ligner blod, som kaldes hæmolymphe. Det har en grøn farve. Det skyldes, at deres hæmoglobinmolekyle har et kobberatom i midten, hvorimod vores har et jernatom.

 
Billen graver sig ned i en blomsters skive, mens den æder. Sydafrika  


De hårde forvinger på billen skjuler bagvingerne.  


Dele af en bille  


Bagvingerne på en bille er gennemsigtige. Denne bille bruger sine bagvinger til at flyve. De hårde forvinger er løftet op.  

Hvordan biller vokser

Biller starter som æg, som en hunbille lægger. Nogle biller kan lægge tusindvis af æg i løbet af deres liv. En larve kommer ud, når et æg klækkes. De fleste billelarver ligner ikke voksne biller. En billelarve spiser og vokser sig større, indtil den forandrer sig og bliver til en puppe. Når puppen åbner sig, kommer der en voksen bille, som nogle gange kaldes en imago, ud. Denne måde at vokse op på kaldes fuldstændig metamorfose.

Biller spiser mest, når de er larver. Nogle billelarver spiser udenpå planterne, mens andre spiser indeni planterne. Nogle billelarver er rovdyr, hvilket betyder, at de jager efter andre insekter, som de kan spise. Andre billelarver spiser døde ting, f.eks. døde planter og lig.

Ikke alle billelarver ser ens ud. Nogle billelarver er flade og bevæger sig meget hurtigt. For at beskrive disse larver bruger forskerne det beskrivende ord campodeiform. Nogle billelarver ligner hårde orme med små ben. Disse har en elateriform form. Klikbillenarver har et særligt navn: trådorme. Andre billelarver er korte og meget tykke og kaldes larver. Hos nogle få biller ændrer larverne deres form efter nogen tid. Blærebille larver begynder med at bevæge sig hurtigt, som f.eks. campodeiform larver, men ender med at blive langsomme og tykke.

 
Et eksempel på en larve af en scarabaeiform larve  

Hvad biller gør

Fødevarer

Biller spiser mange forskellige ting, herunder levende planter, rådnende planter, dyr, der kan være døde eller levende, og dyreekskrementer. Nogle biller kan spise både planter og dyr, mens andre kun spiser én type føde. Biller, der kun kan spise én slags ting, siges at være værtsspecifikke. Mange bladbiller og langhornsbiller er værtsspecifikke.

Beskyttelse

Biller er nogle hårde dyr i forhold til deres størrelse. De er mekanisk stærke (elytra) og har en række forskellige strategier til at undgå at blive angrebet af rovdyr eller parasitoider. Disse strategier omfatter camouflage, mimik, giftighed og aktivt forsvar.

Nogle biller lever på steder, som er svære at finde for rovdyr. Nogle biller, som f.eks. langhornsbiller, lever i tunneler inde i træernes grene. Kun særlige rovdyr, der er små nok til at bruge langhornsbøllernes tunneller, kan spise langhornsbiller.

Andre biller lever ikke på særlige steder, men de har farver eller former, der gør dem svære at finde. Når biller har farver, så rovdyr ikke kan se dem, kaldes det camouflage. Nogle bladbiller er grønne, så de ikke kan ses, når de sidder på grønne blade. Nogle biller har meget komplekse farver, så de ligner fugleklatter.

Nogle gange bruger biller farver til at advare rovdyr (advarselsfarvning). Nogle biller har sorte og gule striber, så de ligner bier og hvepse. Nogle biller opfører sig endda som bier for at forvirre rovdyrene.

Biller har en lang række kemiske forsvarsmidler, som for det meste stammer fra de planter, som larverne spiser. Disse kemikalier får dem til at smage dårligt, når rovdyr æder dem. Blærebiller er så giftige, at hvis en hest spiser blot nogle få af dem, kan hesten dø. Bombardierbiller sprøjter varm giftig væske mod angribere. Damebiller udsender en cyanidforbindelse, når de ophidses. Damebiller har også farver, der advarer rovdyr om, at de smager dårligt. Insekter, der smager dårligt, bruger advarselsfarver, som fugle lærer at undgå. Andre arter, der er velsmagende, kopierer også disse advarselsfarver. Dette er en form for efterligning, og det er ret almindeligt hos insekter.

Meget store biller kæmper nogle gange mod rovdyr. Biller, der kæmper, bruger ofte deres underkæbe til at skade deres rovdyr.

Reproduktion

Biller har seksuel formering, og næsten alle gennemgår en fuldstændig forvandling. Nogle biller har en kompleks adfærd for at få en partner. Der bruges feromoner, og forskellige arter bruger forskellige feromoner. Før reproduktionen kæmper nogle hanbiller nogle gange for at få fat i en hun. Dette sker især hos hjortebiller: Hannerne kæmper ved hjælp af deres lange mandibler. Oftere gennemgår han- og hunbiller en lang rutine, før de parrer sig. Detaljerne er forskellige for hver art - og det er netop pointen. Det er vigtigt, at parringen finder sted mellem biller af samme art.

Nogle biller passer særligt godt på deres æg eller larver. Nogle skarabæer, kaldet møgbiller, ruller kugler af møg (ekskrementer) og lægger dem i et hul i jorden. Hunnen lægger sine æg i gødningen. Når æggene klækkes, spiser larverne den møg, som deres mor har leveret til dem.

 

Udviklingen af biller

I 2009 blev der fundet en fossil bille i Pennsylvanien i Mazon Creek i Illinois. Dette bragte billernes oprindelse tilbage til 318 til 299 mya. Fossiler fra denne tid er fundet i Asien og Europa, f.eks. i de fossile rødskiferlag i Niedermoschel nær Mainz i Tyskland. Andre fossiler er fundet i Obora i Tjekkiet og Tshekarda i Uralbjergene i Rusland. De første fund fra Nordamerika i Oklahoma blev offentliggjort i 2005 og 2008.

Efter uddøen i Perm-Trias er der kun få fossile optegnelser af insekter, men der findes en del biller fra den nedre Trias. På Babiy Kamen-lokaliteten i Kuznetsk-bækkenet er der mange fossiler af biller, herunder hele eksemplarer af infraordenerne Archostemata (f.eks. Ademosynidae, Schizocoleidae), Adephaga (f.eks. Triaplidae, Trachypachidae) og Polyphaga (f.eks. Hydrophilidae, Byrrhidae, Elateroidea).

I Jura (210 til 145 mya) var der en dramatisk stigning i antallet af billefamilier, herunder udvikling og vækst af kødædende og planteædende arter. Dyndbiller og planteædende biller, der levede på nåletræer, var almindelige i juratiden. Udviklingen af blomstrende planter i kridttiden førte til det store antal billerarter, der findes i dag.

 

Sorter af biller

Underordener

Der er fire levende underordener af biller:

• Adephaga: 40.000 registrerede arter i 10 familier. Dette er en underorden af specialiserede biller, den næststørste underorden. Medlemmerne omfatter markbiller, tigerbiller, rovdyrslignende dykkende biller og hvirvelbiller. Størstedelen af arterne tilhører familien af carabider, eller markbiller (Carabidae).
• Archostemata: Archostemata er den mindste underorden af biller og består af mindre end halvtreds kendte arter i fem familier. Archostemata er en gammel slægt med en række primitive kendetegn. De ligner i morfologi de første biller, som optræder i fossilregistret for ca. 250 millioner år siden.
• Myxophaga: Myxophaga er den næstmindste underorden af Coleoptera med 65 arter af små til meget små biller i fire familier. Medlemmerne af denne underorden er vandlevende og halvvandlevende og lever af alger.
• Polyphaga: Polyphaga er den største og mest forskelligartede underorden af biller. Navnet betyder "ædere af mange ting". Polyphaga har 144 familier i 16 overfamilier. De har en enorm variation af specialisering og tilpasning med over 300.000 beskrevne arter, eller ca. 90 % af de hidtil opdagede og navngivne billerarter. Der findes fem infraordener:
• Bostrichiformia - herunder møbelbiller og hudbiller.
• Cucujiformia - omfatter damebiller, dværgbiller, snudebiller, snudebiller, ternede biller og bladbiller.
• Elateriformia - omfatter klikbiller og ildfluer
• Scarabaeiformia - omfatter skarabæer og hjortebiller.
• Staphyliniformia - omfatter rovbiller og vandsnakkende biller.

Fælles familier

Forskellige arter af biller kan opdeles i grupper, der kaldes familier. Der findes mange billerfamilier. De største familier er anført her.

• Markbiller (Carabidae-familien) er ofte sorte og kan findes under klipper. De spiser andre insekter.
• Bladbiller (Chrysomelidae-familien) spiser normalt på ydersiden af planterne.
• Langhornsbiller (familien Cerambycidae) har meget lange antenner. De fleste larver af langhornsbiller spiser på indersiden af planter.
• Snudebiller (familien Curculionidae) har lange ansigter, der ligner en elefants snabel. Snudebiller spiser planter.
• Skarabæer (Scarabaeidae-familien) har antenner, der er brede i enden. Møgbiller er en gruppe i denne familie. Andre scarabæer er meget farvestrålende og spiser planter.
• Rovbiller (familien Staphylinidae) har korte forvinger, der ikke dækker deres bagkrop, og de spiser andre insekter.

Populære navne

Populære navne er ofte misvisende, og derfor bruger biologer videnskabelige navne på latin. Folk kalder nogle biller for andre navne. Ildfluer (også kaldet lynkrybber) er faktisk biller, og det samme gælder mariehøns/mariehøns/mariehøns/biller.

 
Rovbiller har korte forvinger (de røde dele på denne billes ryg), som ikke dækker deres bagkrop.  


Coleoptera på Staatliches Museum für Naturkunde Karlsruhe, Tyskland  

Største og mindste

• Nanosella-svampe: den mindste ved 0,35 mm.
• Titanus giganteus: størst med en længde på 12 til 20 cm.

 

Biller og mennesker

Nogle biller volder problemer for landmænd og mennesker i skovene, fordi de æder afgrøder eller træer. Disse biller kaldes skadedyr. En bille, der skader afgrøder, er Coloradobillen; en anden er majsvæveren. En, der ødelægger træer, er den smaragdgrønne asketræbillen.

Andre biller hjælper mennesker; mariehønebiller (også kaldet mariehøns og mariehøner) æder insekter, der skader afgrøder og træer.

Folk, der studerer biller, kaldes coleopterister.