Decapoder (ti-benede krebsdyr): Definition og eksempler
Lær om Decapoda — ti-benede krebsdyr som krabber, hummere og rejer: definition, adfærd, fødevalg og illustrative eksempler.
Decapoda er en orden af krebsdyr i klassen Malacostraca. Mange velkendte grupper, såsom krebs, krabber, hummere, rejer og rejer, hører til denne orden. Mange decapoder er ådselsædere - de spiser døde planter og dyr. Krabber er blandingsfødere, der spiser både alger og skaldyr som f.eks. bløddyr. Hummere spiser mest levende bytte.
Kendetegn og anatomi
Decapoda betyder "ti fødder" og henviser til dyrenes ti gangben (fem par), som er et af de mest genkendelige træk. Kroppen er opdelt i hoved (cephalothorax) og bagkrop (abdomen), ofte beskyttet af et hårdt kitinskæl (carapace). Mange decapoder har desuden veludviklede kløer (chelae) på det forreste par ben, som bruges til at fange bytte, forsvare sig og håndtere føde.
Mangfoldighed og eksempler
- Krebs — typisk bundlevende, findes i søer, floder og hav. Mange arter graver huler eller gemmer sig under sten.
- Krabber — bred kropsform, ofte med kort bagkrop foldet under brystet; nogle lever i havet, andre i ferskvand eller på land.
- Hummere — store, kraftige kløer, almindeligvis marine rovdyr.
- Rejer og rejer — slanke, ofte svømmende arter; vigtige i fødekæden og som fiskeriressource.
Levesteder og økologi
Decapoder findes i næsten alle vandmiljøer — fra dybhavet til tidevandszoner, fra ferskvand til mangrove og koralrev. Nogle arter lever også terrestrisk i fugtige terrestriske habitater. Deres rolle i økosystemet varierer: nogle er ådselsædere, andre jager levende bytte, mens flere fungerer som planteædere eller omnivorer og dermed påvirker både algevækst og bundsamfund.
Føde og adfærd
Fødevalg er bredt: krabber spiser ofte alger, smådyr og dødt materiale, hummere er typisk rovdyr, og mange rejer filtrerer eller plukker fødepartikler fra vandet eller bunden. Mange decapoder er nataktive og bruger skjul i dagtimerne. Social adfærd varierer fra ensomme jægere til arter, der lever i komplekse grupper eller par.
Reproduktion og udvikling
Reproduktion foregår oftest ved indre befrugtning. Hunner bærer ofte befrugtede æg under bagkroppen, indtil larverne klækkes. Larvestadierne kan være pelagiske (svømmende i planktonet) og gennemgår flere stadier, før de udvikler sig til juvenile former, som søger ned til bunden. Livscykluslængden varierer meget mellem arter — fra måneder til flere år.
Betydning for mennesker
- Fødevareindustri: Mange decapoder (især rejer, hummere og visse krebs) er vigtige kommercielle arter.
- Økonomi: Fiskeri og opdræt af decapoder er betydningsfuldt for kystsamfund verden over.
- Forskning: Decapoder bruges i studier af fysiologi, adfærd og økologi.
Bevarelse og trusler
Nogle decapode-arter er truet af overfiskeri, tab af levesteder (f.eks. fordræning af mangrover og forurening) og klimaændringer. Bæredygtig forvaltning, beskyttelse af habitater og reguleret fiskeri er vigtige tiltag for at sikre bestande og økosystemfunktioner.
Yderligere bemærkninger
Ordenen Decapoda er meget divers både i form og økologi. For dem, der ønsker at lære mere, er det nyttigt at se på lokale arter, studere deres specifikke levesteder og følge anbefalinger om bæredygtigt forbrug af skaldyr.
Anatomi
Som navnet antyder, har alle ti vedhæng, som alle decapoder har ti vedhæng.
De sidste fem par vedhæng på den forreste halvdel af kroppen, cephalothorax, bruges til at gå.
Hos mange decapoder er det forreste par af vedhæng forsynet med store klemkløer. Kløerne kaldes chelae, og derfor kan disse vedhæng kaldes chelipeder.
De tre forreste par vedhæng på brystkassen bruges som kæber og kaldes maxillipeds.
På bagkroppen er der svømmende vedhæng kaldet pleopoder, og kroppen ender i en halefjer.
Klassifikation
Klassifikationen af Decapoda-ordenen afhænger af gællernes og benenes struktur og den måde, larverne udvikler sig på. Der findes to underordener: Dendrobranchiata og Pleocyemata. Rejer (herunder mange såkaldte "rejer" som f.eks. den hvide atlanterhavsreje) udgør Dendrobranchiata. De andre grupper, herunder ægte rejer, er Pleocyemata.
Den følgende klassifikation følger Martin og Davis med nogle ændringer baseret på nyere strukturelle og molekylære undersøgelser.
Orden Decapoda Latreille, 1802 (Udvalg, ikke alt er opført)
- Underorden Dendrobranchiata Bate, 1888 - rejer
- Underorden Pleocyemata Burkenroad, 1963
- Infraorden Caridea Dana, 1852 - rejer
- Infraorden Achelata Scholtz & Richter, 1995 - Hummer, hummer og pelshummere
- Infraorden Astacidea Latreille, 1802 - hummere og krebs
- Infraorder Anomura MacLeay, 1838
- Overfamilie Galatheoidea Samouelle, 1819 - Hummere
- Overfamilie Paguroidea Latreille, 1802 - eremitkrebs
- Infraorden Brachyura Latreille, 1802 - krabber
Rejer, Litopenaeus vannamei (faktisk en reje)
Plettede renserrejer, Periclimenes yucatanicus
Californisk languster, Panulirus interruptus
Blå krabbe, Callinectes sapidus
Lyreidus tridentatus, en anden krabbe
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Decapoda?
A: Decapoda er en orden af krebsdyr i klassen Malacostraca.
Q: Hvad er nogle velkendte grupper, der hører til Decapoda?
A: Nogle velkendte grupper, der hører til Decapoda, er krebs, krabber, hummere, rejer og hummer.
Q: Hvad spiser mange decapoder?
A: Mange decapoder er ådselædere, og de spiser døde planter og dyr.
Q: Hvilken type mad spiser krabber?
A: Krabber er blandingsædere, der tager alger og skaldyr som f.eks. bløddyr.
Q: Hvad er hummerens kost?
A: Hummere spiser mest levende byttedyr.
Q: Er decapoder planteædere eller kødædere?
A: Decapoder kan være både planteædere og kødædere afhængigt af deres specifikke kost.
Q: Hvilken klasse af krebsdyr tilhører Decapoda?
A: Decapoda hører til klassen Malacostraca.
Søge