Pinnipedia: Sæler, søløver og hvalrosser — fakta og karakteristika
Lær om Pinnipedia: sæler, søløver og hvalrosser — biologiske fakta, adfærd, tilpasninger, økologi og trusler. Fascinerende billeder og ekspertviden.
Finnedyr er sæler og deres slægtninge, en gruppe af halvvandede havpattedyr. Pinnipedia er i ordenen Carnivora. Der findes tre sælfamilier: Odobenidae (hvalrosser), Otariidae (øresæler, herunder søløver og pelsæler) og Phocidae (ægte sæler).
Gruppen omfatter omkring 30–35 nulevende arter, fordelt over Arktis, Antarktis og tempererede til tropiske have. Sæler lever typisk tæt på kysterne, på isflager eller på øde strande og skær, og mange arter danner store kolonier i yngletiden.
Sæler har en slank krop og er tøndeformede. Deres kroppe er godt tilpasset til det vandmiljø, hvor de tilbringer det meste af deres liv. Finnedyr har svømmefødder som hænder, store, tykke kroppe, hundeagtige ansigter og store øjne. I modsætning til hvaler har finnerne næse på ansigtet, og hvert næsebor i næsen lukker sig, når finnerne går under vandet. Ligesom hvaler har pinnipedia et tykt lag spæk (fedt) lige under huden: Dette spæk holder dem varme i koldt vand og sørger for at spise, når det er svært at finde føde. Når de ikke kan finde føde, lever de af fedtet i spækket.
Der er også vigtige forskelle mellem familierne: Otariidae (øresæler og søløver) har bevægelige bagfinner og kan "gå" på land ved at bruge deres forfinner, mens Phocidae (ægte sæler) er mere klodsede på land og bevæger sig ved at slange sig frem. Mange arter har veludviklede hosser (vibrissae eller knurhår), som bruges til at sanse bytte i mørkt eller grumset vand. Nogle arter kan dykke mange hundrede meter ned og holde sig under vandet i flere minutter, hvilket gør dem til effektive dybhavs-jægere.
Pinnipedia er kødædende. Det betyder, at de kun spiser kød (f.eks. fisk eller blæksprutter) og ikke planter. Næsten alle finnedyr kan dog blive spist af isbjørne, hajer og spækhuggere.
Fødevalg varierer mellem arter: nogle specialiserer sig i små pelagiske fisk, andre i bundlevende krebsdyr eller store blæksprutter. Jagtstrategier inkluderer hurtige forfølgelsesjagter, dybde-dykning og brug af flokkoordinering hos sociale arter. Unger (hvalpe) fodres med mælk, der er meget fedtholdig, så de hurtigt kan opbygge spæklag.
Sæler trænes ofte i zoologiske haver eller akvarier til at optræde i shows. I Sverige er det dog ulovligt at træne en sæl i at balancere en bold på næsen.
Ud over optræden bruges sæler i forskning, rehabilitering og som ambassadører for havmiljøet. Fangenskab og brug af sæler i underholdning er omdiskuteret; kritikere fremhæver dyrevelfærd, mens forskere og nogle centre arbejder med redning og genudsættelse af sårede dyr.
Reproduktion og livscyklus: Finnedyr har typisk sæsonbetonet formering, hvor hanner ofte etablerer territorier eller haremer under ynglesæsonen. Hunner føder som regel én unge pr. sæson; ammeperioden kan variere fra få dage til flere måneder afhængigt af arten. Nogle arter viser forsinket implantation (embryonet udvikler sig senere) som en tilpasning til sæsonmæssige forhold.
Trusler og bevaring: Mange sælpopulationer var tidligere hårdt jaget for skind og olie, men lovgivning og bevaringsindsatser har hjulpet nogle bestande til bedring. Alligevel trues mange arter i dag af:
- klimaændringer og tab af havis (kritisk for arter i polare områder),
- forurening (olieudslip, plast og kemikalier),
- bifangst i fiskerier og overfiskning af deres byttedyr,
- habitatforstyrrelser på ynglepladser og human forstyrrelse.
Bevaringsarbejde omfatter overvågning, marinereservater, regulering af fiskeri og rehabiliteringscentre for sårede eller forurettede dyr.
Mennesker og sæler: Sæler har kulturel og økonomisk betydning for mange kystsamfund — både som jagtbytte for oprindelige folk og som attraktion for turisme. Moderne interaktioner kræver ofte balance mellem beskyttelse af arterne og lokale interesser. Hvis du møder sæler i naturen, er det bedst at holde afstand, lade dem være uforstyrrede og undgå at komme mellem unger og hunner.
Sæl (Phoca vitulina)
Sleep
Finnpattedyr sover i vandet. De kan også sove på land. I begge miljøer er der en fare. I det mindste på den nordlige halvkugle er der fare fra isbjørne på land, og i vandet er der fare fra hajer. Når dyrene sover i vandet, gennemgår de forskellige søvnstadier. De udviser en vis adfærd under søvnen: De kommer op til overfladen af og til for at trække vejret, og de åbner af og til et øje i et stykke tid. Detaljerne varierer hos de forskellige arter eller grupper. Lignende tilpasninger findes hos hvaler som delfiner.
Taxonomi
- Familie Phocidae (Sæler uden ører eller ægte sæler)
- Underfamilie Monachinae
- Stamme Monachini
- Slægten Monachus
- Stamme Mirungaini
- Slægten Mirounga: Elefantsæler
- Stamme Lobodontini
- Slægten Ommatophoca
- Ross-sæl (Ommatophoca rossii)
- Slægten Lobodon
- Krabbeædersæl (Lobodon carcinophagus)
- Slægten Hydrurga
- Leopardsæl (Hydrurga leptonyx)
- Slægten Leptonychotes
- Weddellsæl (Leptonychotes weddellii)
- Underfamilie Phocinae
- (placeret her)
- Slægten Cystophora
- Hættesæl (Cystophora cristata)
- Slægten Erignathus
- Skægsæl (Erignathus barbatus)
- Stamme Phocini
- Slægten Histriophoca
- Båndsæl (Histriophoca fasciata)
- Slægten Phoca
- Plettet sæl (Phoca largha)
- Sæl eller havnesæl (Phoca vitulina)
- Sæler (Phoca groenlandica, tidligere Pagophilus groenlandicus)
- Slægten Pusa
- Ringsæl (Pusa hispida, tidligere Phoca hispida)
- Kaspisk sæl (Pusa caspica, tidligere Phoca caspica)
- Nerpa- eller Bajkalsæl (Pusa sibirica, tidligere Phoca sibirica)
- Slægten Halichoerus
- Gråsæl (Halichoerus grypus)
- Familie Otariidae (øresæler)
- Slægten Arctocephalus (Pelsæler)
- Slægten Callorhinus
- Nordlig pelssæl (Callorhinus ursinus)
- Slægten Eumetopias
- Steller Sea Lion eller Northern Sea Lion (Eumetopias jubatus)
- Slægten Neophoca
- Australsk søløve (Neophoca cinerea)
- Slægten Otaria
- Sydamerikansk søløve eller sydlig søløve (Otaria flavescens, tidligere Otaria byronia)
- Slægten Phocarctos
- New Zealand Sea Lion (Phocarctos hookeri)
- Slægten Zalophus
- Californisk søløve (Zalophus californianus)
- Familie Odobenidae (hvalrosser)
- Hvalros (Odobenus rosmarus)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en pinnipedia?
A: En pinniped er et halvt vandlevende havpattedyr, såsom sæler og deres slægtninge.
Sp: Hvor mange familier af sæler er der?
A: Der findes tre sælfamilier: Odobenidae (hvalrosser), Otariidae (øresæler, herunder søløver og pelsæler) og Phocidae (ægte sæler).
Spørgsmål: Hvordan ser en sæls krop ud?
A: Sæler har en slank og tøndeformet krop, som er godt tilpasset det vandmiljø, hvor de tilbringer det meste af deres liv. De har også svømmefødder som hænder, store, tykke kroppe, hundeagtige ansigter og store øjne.
Spørgsmål: Hvordan trækker finnerne vejret under vandet?
Svar: Finnedyr har næsebor i ansigtet, som lukker sig, når de går under vandet, så de kan holde vejret i længere tid.
Sp: Hvilken type mad spiser finnedyr?
Svar: Finnedyr er kødædende, hvilket betyder, at de kun spiser kød som fisk eller blæksprutter, men ikke planter.
Spørgsmål: Er finnedyr sårbare over for rovdyr i naturen?
A: Ja, næsten alle finnedyr kan blive ædt af isbjørne, hajer og spækhuggere i naturen.
Spørgsmål: Trænes sæler til at optræde i zoologiske haver eller akvarier? A: Ja, sæler trænes ofte i zoologiske haver og akvarier til at optræde i shows. I Sverige er det dog ulovligt at træne en sæl i at balancere en bold på næsen.
Søge