Frøer er padder og hvirveldyr i ordenen Anura. Der er ikke stor forskel på frøer og tudser, og de er ikke klassificeret separat. Det skyldes, at paddernes livsstil med deres tørre, ru hud er en tilpasning til at leve i tørrere levesteder. Paddeformen har udviklet sig en række gange uafhængigt af hinanden, hvilket er et eksempel på konvergent evolution.

Frøer kan leve på land og i ferskvand. De kan ikke overleve i saltvand. De udvikler sig ved metamorfose. De udklækkes normalt som haletudser fra æg, der lægges af en hunfrø. Æggene kaldes for frøyngel. Paddeungerne har hale og gæller. Det næste stadie, "frøungerne", udvikler lunger til at indånde luft i stedet for gæller, men har stadig haler. Den fuldt udvoksede frø har lange ben og ingen hale.

Voksne frøer kan hoppe med deres ben. De har lange tunger, som de bruger til at fange insekter. De laver en lyd, der kaldes et kvæk. Nogle arter lever i træer, og nogle frøarter er beskyttet ved at være giftige. Frøer lever over hele verden. Hvis en fremmed frøart bliver indført i et andet land, kan det lokale økosystem blive påvirket.

Frølår spises undertiden som mad i Frankrig, Kina og i det midtvestlige USA. Drab på frøer kan have en indvirkning på økosystemet. Frøer spiser f.eks. myg. Hvis frøer bliver dræbt, er der færre frøer til at spise myg, så der bliver født flere og flere myg. Derfor er der i disse områder flere sygdomme, som myggene bærer, fordi der er flere myg. Men for at dette kan gælde, skal frøer være et vigtigt rovdyr for myg. Det vil kun sjældent være tilfældet.

Frøer tilhører klassen Lissamphibia, den eneste klasse af padder, der har overlevet til i dag.

Anatomi og fysiologi

Frøer har en række tilpasninger til et dobbelt liv i vand og på land. Deres hud er tynd og fugtig, ofte gennemtrængelig for vand og gas, så de kan optage ilt gennem huden (cutan respiration) ud over at bruge lunger. Hudens permeabilitet gør dem følsomme over for forurening og udtørring. Mange arter har lange bagben og kraftige muskler til spring, mens arter, der lever i træer, har klæbende fodvampe på tæerne, og arter, der svømmer meget, har svømmehud mellem tæerne.

Frøers sanser er tilpasset deres jagt- og parringsadfærd. De har store øjne med god bevægelses- og stereovision, og deres tunge er ofte hurtigt fremskudt og klistret for at fange bytte. Hanfrøer har ofte en vokal sæk, som forstærker kvækket under parringstiden.

Livscyklus og formering

De fleste frøer formerer sig i vand eller fugtige områder. Hunnen lægger æg, som befrugtes udenpå af hannen (ekstern befrugtning) hos langt de fleste arter. Æggene udvikler sig til haletudser, som lever i vand og ånder med gæller. Under metamorfosen omdannes haletudsen gradvist: gæller og hale forsvinder, lemmer dannes, og lunger og andre organer udvikles til et terrestrisk liv. Der findes også variationer: nogle arter passer deres æg eller transporterer yngel på ryggen eller i mund eller hudlommer (eksempelvis nogle giftdragefrøer), og et fåtal har intern befrugtning.

Adfærd og føde

Frøer er overvejende kødædende og spiser insekter, edderkopper og andre smådyr; større arter kan tage frøer, fisk og små pattedyr. De fleste jager ved at sidde stille og pludselig fange bytte med tungen. Adfærden omfatter også territoriale kampe, parringskvæk og natlig aktivitet hos mange arter. Enkelte arter er specialiserede — f.eks. frøer, der lever af termitter eller frøer, der kun spiser frøer af andre arter.

Økologi og udbredelse

Frøer findes i mange habitater: skove, enge, vådområder, søer, floder og endda tørre områder hos arter, der graver sig ned for at undgå udtørring. De forekommer på alle kontinenter undtagen Antarktis. Frøer er vigtige i fødenet som både rovdyr (regulering af insektbestande) og byttedyr for fugle, krybdyr, pattedyr og fisk.

Bioindikatorer: Fordi frøers hud er gennemtrængelig og de ofte lever i både land- og vandmiljøer, reagerer de hurtigt på miljøforandringer. Derfor bruges frøer ofte som indikatorer for økologisk sundhed.

Trusler og bevaring

Mange frøbestande er i tilbagegang. De vigtigste trusler er tab af levesteder (dræning af vådområder, skovrydning), forurening (herunder pesticider), sygdomme som chytrid-svampeinfektioner (f.eks. Batrachochytrium dendrobatidis), klimaændringer, invasive arter (fx amerikansk sumpfrø), og overudnyttelse til føde-, hobby- eller laboratoriebrug. Nogle arter er stærkt truede eller udryddelsestruede.

Bevaringsindsatser omfatter habitatbeskyttelse, bekæmpelse af invasive arter, fangenskabsopdræt og reintroduktion, samt overvågning og forskning i sygdomme. Lokale forvaltningstiltag og internationale aftaler hjælper også med at beskytte truede arter.

Mennesker og frøer

Frøer påvirker menneskers liv på mange måder: de kontrollerer skadedyr, er en fødekilde i nogle kulturer (f.eks. frølår i Frankrig, Kina og i det midtvestlige USA), bruges i forskning (f.eks. embryologi) og holdes som terrariedyr. Samtidig kan introduktion af fremmede frøarter og indsamling til fødehandel skade lokale økosystemer. Derfor er bæredygtig forvaltning og oplysning vigtig.

Kort faktasamling

  • Orden: Anura.
  • Livsstadier: æg → haletudse (gæller) → frøunge → voksen (lunger).
  • Ernæring: overvejende kødædende (insekter og smådyr).
  • Vigtige trusler: habitattab, sygdom, forurening, invasive arter.
  • Bevaring: mange arter er beskyttede; forskning og opdrætprogrammer er i gang globalt.

Samlet set er frøer en biologisk mangfoldig og økologisk vigtig gruppe. De giver indsigt i evolution, tilpasning og økosystemers sundhed, og deres bevarelse er vigtig for både naturen og menneskers velfærd.