Gletsjer: Dannelse, bevægelse og betydning som ferskvandskilder
Gletsjer: Lær om dannelse, langsom bevægelse og deres rolle som Jordens største ferskvandskilder — afgørende for klima, økosystemer og fremtidens vandressourcer.
En is-masse, der bevæger sig under sin egen vægt, kaldes en gletsjer. Gletsjere består af sammenpresset sne, der over mange år omdannes til tæt is, fordi ikke al sneen smelter væk om sommeren. Hvert vinter tilføres nyt snefald, og vægten af den opbyggede sne skaber et stadig større tryk, som forvandler sneen først til firn og til sidst til gletsjeris. Når isen bliver tung nok, trækker tyngdekraften den nedad, så gletsjeren begynder at flyde eller skride.
Dannelse og struktur
Processen fra nysne til kompakt gletsjeris sker ved komprimering og omkrystallisering. De nederste lag bliver til glacial is, som kan være flere hundrede meter tyk i store iskapper. Inden i gletsjeren findes ofte:
- Firn: Det mellemliggende stadie mellem sne og is.
- Skjulte lag: Lag af porøs sne, ældre is og sommetider luftbobler, der kan fortælle om fortidens klima.
- Sprækker og gletscherspalter (crevasser): Dannet når isen bevæger sig forskelligt i overfladen sammenlignet med dybere lag.
Hvordan en gletsjer bevæger sig
Gletsjere bevæger sig ved en kombination af plastic flow i iskernen og basal sliding langs bunden, hvis der er smeltevand eller blødt underlag. Bevægelseshastigheden varierer meget:
- Nogle alpine gletsjere skrider kun få centimeter til meter om året.
- Andre, især store udløbsgletsjere, kan bevæge sig flere meter til flere hundrede meter om året, og i enkelte tilfælde endnu hurtigere.
Gletsjerens massebalance — forskellen mellem akkumulering (snefald) og ablation (smeltning, fordampning og kalvning) — bestemmer, om den vokser eller trækker sig tilbage. Grænsen mellem nettotab og nettotilvækst kaldes ligevægtslinjen (ELA).
Typer af gletsjere
- Ispakker og iskapper: Store, næsten flade islegemer, der dækker tusinder af kvadratkilometer (fx Grønland og Antarktis som de største eksempler).
- Dal- eller alpegletsjere: Strømmende is i bjergdale, ofte synlige som floder af is.
- Cirkegletsjere: Små skåleformede gletsjere i bjergsider.
- Tidevandsgletsjere: Gletsjere, der ender i havet og ofte kalver isbjerge.
Gletsjere som ferskvandskilder
Gletsjere er blandt Jordens vigtigste ferskvandsmagasiner. Mange floder får vinter- og sommervand fra smeltevand, hvilket er afgørende for landbrug, drikkevand, økosystemer og vandkraft i adskillige regioner. Nogle vigtige punkter:
- Omkring størstedelen af verdens ferskvand er bundet i iskapper og gletsjere, hvilket gør dem til en vigtig buffer for vandtilførsel i tørre perioder.
- Smeltevand fra gletsjere kan styre årstidens vandføring i elve og reducere risiko for tørke om sommeren.
- Hvis gletsjere trækker sig tilbage over tid, kan det føre til reduceret sommerafstrømning og problemer for samfund, der er afhængige af stabilt smeltevand.
Gletsjere er altså større ferskvandsressourcer end mange andre kilder; til sammenligning er de største saltvandsmagasiner oceanerne.
Miljøpåvirkninger og konsekvenser
- Klimafølsomhed: Gletsjere reagerer relativt hurtigt på temperaturændringer og bruges derfor som indikatorer for klimaændringer.
- Havniveaustigning: Smeltning af gletsjere og iskapper bidrager til stigende havniveau, med konsekvenser for kystområder.
- Risici: Hurtig smeltning kan skabe glaciale søer, som i nogle tilfælde sprænger og forårsager store oversvømmelser (GLOF — glacial lake outburst flood).
Overvågning og bevarelse
Gletsjere overvåges med feltmålinger, GPS, flyfotografering og satellitdata for at følge ændringer i massebalance, udbredelse og bevægelse. Forvaltning af vandressourcer, klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudslip er centrale tiltag for at mindske negative følger af gletsjerafsmeltning.
Kort sagt: Gletsjere dannes ved ophobning og komprimering af sne, bevæger sig under tyngdekraftens indflydelse og fungerer som enorme ferskvandsmagasiner. Deres tilstand påvirker både lokalt vandforbrug og globale forhold som havniveau og klima.
Baltoro-gletsjeren i Karakoram-bjergene. Med en længde på 62 km er den en af de længste alpine gletsjere.
Oprettelse
Der dannes kun gletsjere på steder, hvor det er koldt nok, og hvor der med tiden kommer nok sne. Dette kan tage lang tid. Det tager ofte titusinder eller hundreder af år, før en gletsjer dannes. Der findes to slags gletsjere: kontinentale gletsjere og alpine gletsjere. Alpine gletsjere kaldes også bjerggletsjere.
- Kontinentalgletsjere er gletsjere, der breder sig over et stort landområde. De blev for det meste skabt under istiderne for længe siden. Der findes stadig nogle kontinentale gletsjere i Grønland og Antarktis. De flyder ofte nedad i havet og brydes op. De ødelagte dele, der flyder i havet, kaldes isbjerge.
- Alpine gletsjere dannes i bjergområder. De er mindre end kontinentale gletsjere. Alpine gletsjere flyder normalt, indtil de når et punkt, hvor temperaturen er varm nok til, at isen smelter helt om sommeren.
Isbjerge, der bryder af gletsjere ved Cape York, Grønland
Virkninger
Gletsjere er meget vigtige. De har en stor indvirkning på miljøet. Det gør de, fordi de er meget store og tunge. Når de bevæger sig, udhuler de bjerge og land. Da de frøs for længe siden, holdes snekrystaller og luftbobler indeni også i god stand. Disse kan give en stor mængde oplysninger til forskere. For nylig er gletsjerne smeltet mere end tidligere. Mange forskere mener, at det sker, fordi den globale opvarmning ændrer klimaet[] .
Udseende
Gletsjere er blå i farven. Det skyldes, at vand er meget godt til at absorbere lys. Kun det stærkeste lys, med mest energi, kan slippe ud. Blå er den lysfarve, der har den største energi. Derfor er blå den eneste lysfarve, der kan slippe ud uden at blive absorberet. Jo tykkere gletsjeren er, jo mere blå fremstår den.
Forsiden af Perito Moreno-gletsjeren, Patagonien, Argentina
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en gletsjer?
A: En gletsjer er en stor masse af is og sne.
Q: Hvordan dannes en gletsjer?
A: En gletsjer dannes, når al sneen i et område ikke smelter om sommeren. Hver vinter kommer der mere sne til. Vægten af al den sne skaber et tryk. Dette tryk forvandler de nederste dele af sneen til is.
Q: Hvordan vokser en gletsjer sig større?
A: En gletsjer vokser sig større, når trykket forvandler de nederste dele af sneen til is. Når dette er sket i mange år, vil gletsjeren begynde at vokse sig stor.
Q: Hvordan bevæger en gletsjer sig?
A: Tyngdekraften får isen til at bevæge sig. Den flyder nedad som vand, men meget langsomt.
Q: Hvor hurtigt bevæger en gletsjer sig?
A: En gletsjer bevæger sig kun omkring 50 meter om året.
Q: Hvad erstatter nyt snefald?
A: Nyt snefald erstatter de dele af gletsjeren, der flyder væk.
Q: Hvad er de største kilder til ferskvand på Jorden?
A: Gletsjere er de største kilder til ferskvand på Jorden. De største forekomster af saltvand er havene.
Søge