Hvad er global opvarmning? Årsager, konsekvenser og løsninger

Klimaændringer har fundet sted konstant i Jordens historie, herunder istidernes komme og gå. Men de moderne klimaændringer er anderledes, fordi menneskene udleder kuldioxid i atmosfæren hurtigere end tidligere.

Siden 1800-tallet har man registreret den daglige temperatur. Omkring 1850 var der tilstrækkeligt mange steder, der målte temperaturen, til at forskerne kunne kende den globale gennemsnitstemperatur. Sammenlignet med før menneskene begyndte at brænde en masse kul til industrien, er temperaturen steget med ca. 1 °C. I 1979 begyndte satellitter at måle temperaturen på Jorden.

Før 1850 var der ikke nok temperaturmålinger til, at vi kunne vide, hvor varmt eller koldt det var. Klimatologer måler andre ting for at forsøge at finde ud af tidligere temperaturer, før der fandtes termometre. Det betyder, at de måler ting, der ændrer sig, når det bliver koldere eller varmere. En måde er at skære i et træ og måle, hvor langt vækstringene er fra hinanden. Træer, der lever længe, kan give os en idé om, hvordan temperaturen og regnen ændrede sig, mens de levede.

I det meste af de sidste 2000 år har gennemsnitstemperaturen i verden ikke ændret sig meget. I nogle perioder var temperaturen lidt varmere eller køligere nogle steder. En af de mest berømte varme perioder var den middelalderlige varmeperiode, og en af de mest berømte kølige perioder var den lille istid (som ikke rigtig var en istid). Træringdatering kan kun hjælpe forskerne med at beregne temperaturen tilbage til for ca. 10 000 år siden. Iskerner bruges til at finde frem til temperaturen for næsten en million år siden.

Drivhusgasser

Der er flere drivhusgasser, der forårsager opvarmning af jorden. Den vigtigste er kuldioxid (CO₂ ). CO₂ kommer fra kraftværker, der forbrænder kul og naturgas for at lave elektricitet. Biler udleder også CO₂ , når de forbrænder benzin. Der frigives ca. 35 milliarder tons kuldioxid til jordens atmosfære hvert år. Mængden af CO₂ i luften er ca. 50 % større end den var omkring 1750. Omkring tre fjerdedele af den CO₂ , som mennesker har udledt i luften i løbet af de sidste 20 år, skyldes afbrænding af fossilt brændstof som kul og olie. Resten stammer hovedsagelig fra ændringer i arealanvendelsen, f.eks. fældning af træer.

Den næstvigtigste drivhusgas er metan. Et ton metan er meget mere opvarmende end et ton CO₂ , men metan forbliver kun i atmosfæren i ca. ti år. Omkring 40 % kommer fra naturen, f.eks. vådområder, og resten kommer fra mennesker, f.eks. køer, lossepladser og lækager ved olie- og gasproduktion.

Støv

Støv i luften kan stamme fra naturlige kilder som vulkaner, erosion og meteorstøv. Noget af dette støv falder ud i løbet af få timer. Noget er aerosol, der er så lille, at det kan blive i luften i årevis. Aerosolpartiklerne i atmosfæren gør jorden koldere. Støvets virkning ophæver derfor en del af drivhusgassernes virkning. Selv om mennesket også udsender aerosoler i luften, når det brænder kul eller olie, ophæver det kun drivhuseffekten af brændstoffets afbrænding i mindre end 20 år.

Når folk brænder ting af, er aerosolerne, f.eks. røg, dårlige, fordi de gør folk syge, når de indånder dem. Men nogle siger, at man i en nødsituation med klimaændringer kan holde jorden kølig ved at reflektere noget sollys tilbage til rummet, f.eks. ved at sætte aerosoler meget højt oppe i luften eller gøre skyerne hvidere. De siger, at dette ville give mere tid til at lave en ordentlig løsning. Det er så nemt og billigt, at selv et mellemstort land kan gøre det. Men der er en masse problemer: Det kan f.eks. være godt for det pågældende land, men dårligt for andre lande.

Den globale opvarmning kan skabe farlige hedebølger.

Nogle mennesker forbrænder mindre fossilt brændstof. Lande forsøger at udlede færre drivhusgasser. Kyoto-protokollen blev underskrevet i 1997. Formålet var at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren til under niveauet i 1990. Men kuldioxidniveauet er fortsat med at stige.

Energibesparelser bruges til at forbrænde mindre fossilt brændstof. Folk kan også bruge energikilder, der ikke brænder fossilt brændstof, f.eks. solpaneler eller elektricitet fra atomkraft eller vindkraft. Eller de kan forhindre kuldioxid i at komme ud i atmosfæren, hvilket kaldes CO2-opsamling og -lagring (CCS).

Mennesker kan ændre deres levevis på grund af klimaændringernes indvirkning. De kan f.eks. tage til steder, hvor vejret er bedre, eller bygge mure omkring byerne for at holde oversvømmelsesvand ude. Det koster penge, og rige mennesker og rige lande vil have lettere ved at ændre sig end fattige mennesker.

Allerede i 1820'erne diskuterede nogle forskere klimaændringer: Sollyset opvarmer jordens overflade, og Joseph Fourier foreslog, at noget af den varme, der udstråles fra overfladen, bliver fanget af atmosfæren, før den kan slippe ud i rummet. Dette kaldes drivhuseffekten.

I 1856 foretog Eunice Newton Foote forsøg, der viste, at solens opvarmende effekt er større i luft med vanddamp end i tør luft, og at effekten er endnu større med kuldioxid. Hun sagde derfor, at "en atmosfære af denne gas ville give vores jord en høj temperatur...".

I 1859 viste John Tyndall, at kvælstof og ilt - som tilsammen udgør 99 % af tør luft - er gennemsigtige for varmestråling. Vanddamp og gasser som metan og kuldioxid absorberer imidlertid strålingsvarme og sender den tilbage i atmosfæren. Tyndall foreslog, at ændringer i koncentrationen af disse gasser kan have forårsaget klimatiske ændringer i fortiden, herunder istider. I 1896 forsøgte Svante Arrhenius at bevise, at det ville tage tusinder af år for den industrielle produktion af CO₂ at hæve temperaturen på jorden med 5-6 °C.

I midten af det 20. århundrede fandt forskerne ud af, at der var sket en stigning på 10 % i kuldioxid i atmosfæren i forhold til det 19. århundrede, hvilket gjorde det en smule varmere. Det var på dette tidspunkt, at man troede, at udledningen af CO₂ ville stige eksponentielt i fremtiden, og at havene ville absorbere ethvert overskud af drivhusgasser. I 1956 besluttede Gilbert N. Plass, at drivhusgasemissioner ville have en virkning på Jordens temperatur. Han hævdede, at det ville være en fejltagelse ikke at tænke på drivhusgasemissionerne. Kort efter begyndte forskere med forskellige videnskabelige studier at arbejde sammen for at løse mysteriet om drivhusgasemissioner og deres virkninger. Efterhånden som teknologien udviklede sig, var det i 1980'erne, at der var beviser for en stigning i CO₂ niveauet. En iskerne, der blev opsamlet ved boringer, gav klare beviser for, at kuldioxidniveauet er steget.

Havniveauet stiger, fordi vand over 4 °C (39 °F) udvider sig, når det bliver varmere. Det er nok vigtigere, at indlandsisen smelter. Indlandsisen på Antarktis og Grønland smelter. Havniveauet vil stige mellem en halv og en meter frem til 2100 og mellem 2 og 7 meter frem til 2300.

Lavtliggende områder som Bangladesh, Florida, Nederlandene og andre områder står over for massive oversvømmelser.

Byer, der er berørt af den nuværende stigning i havniveauet

Mange byer er havnebyer og er truet af oversvømmelser, hvis det nuværende havniveau stiger.

Disse og de andre byer er ifølge pålidelige kilder enten begyndt at forsøge at håndtere stigende havniveau og dermed forbundne stormflod eller er i gang med at drøfte dette.

• Rotterdam har altid ligget under havets overflade.
• London
• New York City
• Norfolk, Virginia, i Hampton Roads-området i USA
• Southampton
• Crisfield, Maryland, USA
• Charleston, South Carolina
• Miami, Florida, er blevet opført som "den mest sårbare by i verden" med hensyn til potentielle skader på ejendom som følge af stormrelaterede oversvømmelser og havniveaustigninger.
• Sankt Petersborg
• Sydney, Australien
• Jakarta
• Thatta og Badin, i Sindh, Pakistan
• Malé, Maldiverne
• Mumbai, Buenos Aires, Los Angeles, Rio de Janeiro

Alle andre kystbyer er i en vis fare.

• Klimaændringer
• Dige/Levee
• Stern anmeldelse
• Forurening
• Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer
• Drivhuseffekt