Indlandsis (iskappe): Definition, Antarktis, Grønland og havstigning

Lær om indlandsis: definition, Antarktis og Grønlands ismasser, deres betydning for havstigning, smeltrater og konsekvenser for klimaet og kystområder.

En indlandsis er en stor masse af gletsjeris, der dækker et område på mere end 50.000 kvadratkilometer. Det kan også kaldes en kontinental gletsjer. Der findes to indlandsisområder i verden i øjeblikket: i Antarktis og Grønland.

Indlandsisen er større end ishylder eller alpegletchere. Ismasser, der dækker mindre end 50.000 km², kaldes iskapper eller isfelter. Isen i en indlandsis dannes ved, at sne hober sig op, presses sammen over tid til firn og til sidst til gletsjeris, og den tilføres ofte af mange gletsjere, der løber ud i iskappen.

Dannelse, opbygning og bevægelse

Indlandsise starter med akkumulering af sne i områder, hvor den årlige tilvækst overstiger afsmeltning. Over årtier og århundreder omdannes sne til tæt gletschereis gennem kompression. Den dybe is er stratificeret og kan indeholde luftbobler og lag, der gemmer klimaoplysninger.

En indlandsis bevæger sig ved intern deformation (isens eget flow) og ved basal glidning, når smeltevand under isen reducerer friktionen mod underlaget. Strømme af hurtigflydende is, kaldet isstrømme, kan føre store mængder is ud mod kanten, hvor de kan bryde af som isbjerge eller fodre ishylder.

Typer og skelnen

• Indlandsis/iskappe: Dækker >50.000 km² (fx Antarktis og Grønland).
• Iskapper: Mindre isdannelser, normalt under 50.000 km², der dækker højere områder som øer eller bjergområder.
• Ishylder: Flydende udløbere af indlandsis, som ligger ovenpå havvand og kan være vigtige for at bremse isstrømme fra land.

Antarktis indlandsis

Indlandsisen i Antarktis er den største ismasse på Jorden. Den dækker et område på næsten 14 millioner km² og indeholder omkring 30 millioner km³ is. Omkring 90 % af ferskvandet på jordens overflade findes låst i denne indlandsis. Hvis hele den antarktiske is smeltede, ville det få havniveauet til at stige med cirka 58 meter.

Antarktis består groft set af Østantarktis (stort, højt og relativt stabilt) og Vestantarktis (lavere, delvis marinbaseret og mere sårbart). Mange områder af Antarktis er dækket af ishylder, som hjælper med at bremse den indadvoksende is. Dog gør marine-baserede sektorer og dynamikker som marine ice-sheet instability visse dele særligt følsomme over for opvarmning af havet.

Indlandsisen i Antarktis begyndte at udvikle sig i begyndelsen af Oligocæn for millioner af år siden. Den har gennemgået tilbagetrækninger og fremrykning flere gange, især frem til Pliocæn, hvor den voksede og kom til at dække store dele af kontinentet. Iskerner boret i Antarktis giver vigtige langtidsdata om tidligere klima, atmosfærens sammensætning og temperaturer.

Grønlands indlandsis

Indlandsisen dækker ca. 82 % af Grønlands overflade. Satellitdata fra bl.a. NASA og andre overvågningsprogrammer viser, at Grønlands is taber masse i moderne tid som følge af øget overfladeafsmeltning og accelererede udstrømningshastigheder i gletsjerne. I de seneste årtier har årligt nettotab varieret, men målinger har vist tab i størrelsesordenen hundreder af kubikkilometer (gigaton) is per år.

Hvis hele Grønlands indlandsis smeltede, ville det få havniveauet til at stige med omkring 7,2 meter. Indlandsisen på Grønland udviklede sig først i slutningen af Pliocæn og synes at være vokset relativt hurtigt i geologisk forstand, hvilket har betydet, at fossiler af planter, der engang voksede på det nuværende Grønland, nogle steder er usædvanligt godt bevaret under isen.

Betydning for havstigning og klima

Smeltning og tab af masse fra indlandsis bidrager direkte til global havniveaustigning. Hvor meget havniveauet stiger afhænger både af, hvor meget is der smelter, og hvor hurtigt det sker. Isudstrømning, smeltning fra undersiden (basal smeltning) og overfladeafsmeltning er alle vigtige processer, som påvirkes af atmosfærisk opvarmning og varmere havvand.

Iskappers ændringer har også regionale konsekvenser: ændringer i ferskvandsinput kan påvirke havcirkulation, økosystemer og vejrmønstre. Desuden kan tab af is føre til isfredning (reduktion i støtte fra ishylder), hvilket igen kan accelerere isstrømmenes hastighed og føre til yderligere afsmeltning.

Observation, forskning og overvågning

Forskere bruger en kombination af feltarbejde, borekerner, fly- og satellitmålinger (fx GRACE, ICESat, CryoSat) og numeriske modeller for at overvåge indlandsisers massebalance og forudsige fremtidig udvikling. Iskerner giver tidsserier af temperatur, atmosfæriske gasser og støv tilbage i tiden, mens moderne satellitter måler ændringer i isens højde og tyngdefeltets variationer for at kvantificere masseændringer.

Fremtid og usikkerheder

Fremskrivninger af fremtidigt tab af indlandsis og dermed bidraget til havniveaustigning er forbundet med usikkerheder, især knyttet til isdynamik langs kysten og interaktion med varmere havvand. Der findes scenarier, hvor betydelige dele af Vestantarktis kan være meget sårbare, hvis opvarmningen fortsætter, mens Østantarktis i dag anses for at være mere robust.

Det er dog klart, at fortsatte menneskeskabte temperaturstigninger øger risikoen for accelereret tab af is. Derfor er reduktion af drivhusgasudledninger og fortsat overvågning af indlandsiserne centrale elementer i både klimaforskning og klimatilpasning.

Vigtige fakta (kort)

• Antarktis: Dækker næsten 14 millioner km², indeholder ~30 millioner km³ is, svarer til ~58 m global havstigning ved fuldstændig afsmeltning.
• Grønland: Dækker ~82 % af øen; fuldstændig afsmeltning svarer til ~7,2 m global havstigning.
• Skelnen: Indlandsis/iskappe >50.000 km², mindre isdannelser kaldes iskappe eller isfelter.

Forståelsen af indlandsisers dynamik er afgørende for at forudsige fremtidigt havniveau og klimaeffekter, og forskning på området fortsætter med at forbedre observationer, processforståelse og modeller.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en iskappe?

Sp: Hvor mange iskapper er der i verden?

Spørgsmål: Hvad er forskellen på en indlandsis og en indlandsis?

Spørgsmål: Hvor meget ferskvand indeholder den antarktiske indlandsis?

Spørgsmål: Hvor meget ville havniveauet stige, hvis hele den antarktiske indlandsis smeltede?

Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af Grønlands overflade er dækket af Grønlands egen indlandsis?

Spørgsmål: Hvor hurtigt smelter Grønlands indlandsis?

Søg efter bogstav