Krill: Små rejeagtige krebsdyr, økologi og rolle i fødekæden
Opdag krill: nøglearter i havets fødekæde, gigantiske sværme, økologisk betydning og deres rolle i Antarktis' enorme biomasse.
Krill er små rejeagtige krebsdyr, der er typisk omkring en tomme lange (varierer mellem arter) og findes i alle verdenshavene. I områder med rigt næringsstoffer kan de forekomme i tætte sværme med mere end 10.000 krill pr. kubikmeter. De lever primært af fytoplankton og i mindre grad af zooplankton, og mange arter filtrerer føden gennem fine børster på deres lemmer.
Udseende, adfærd og vandringer
Krill varierer i størrelse og farve mellem arter, men adskiller sig fra mange andre krebsdyr som f.eks. rejer ved deres udvendigt synlige gæller. De fleste krillarter foretager store vertikale vandringer (ofte dag-nat-bevægelser), hvor de bevæger sig op mod overfladen om natten for at æde og søger ned til dybere vand i dagtimerne for at undgå rovdyr. Denne type vandring kaldes ofte "diel vertical migration" og er en vigtig del af deres adfærd og økologi.
Føde og rolle i fødekæden
Økologisk set er krill meget vigtige, fordi de befinder sig nær bunden af fødekæden og omdanner mikroskopisk planteplankton til en fødekilde for større dyr. De udgør en central del af kosten for mange arter og fungerer som et bindeled mellem primærproduktionen i havet og højere trofiske niveauer. Typiske rovdyr omfatter:
- hvaler (især bardehvaler som spiser store mængder krill)
- sæler
- pingviner
- fugle
- fisk
- blæksprutter
- hvalhajer
I det sydlige ocean spiller en art—den antarktiske krill, Euphausia superba—en særligt stor rolle. Denne art har en samlet anslået biomasse på over 500 millioner tons (ca. 490 millioner lange tons eller 550 millioner korte tons), hvilket gør dens samlede biomasse større end den samlede biomasse af mennesker. Af denne enorme biomasse bliver en stor del spist hvert år; bestanden opretholdes gennem vækst og reproduktion.
Reproduktion og livscyklus
Krill har forskellige reproduktionsstrategier afhængig af art og habitat. Mange arter lægger æg, som udvikler sig gennem flere larvestadier før de bliver frie svømmende unge krill. Reproduktionssæsoner og væksthastigheder afhænger af temperatur, fødetilgængelighed og årstid. Hurtig tilvækst i perioder med rig føde gør det muligt for populationer at genopfylde sig efter høst af rovdyr eller menneskelig fangst.
Betydning for klima og økosystem
Krill bidrager til havets biologiske pumpe ved at transportere kulstof fra overfladen til dybere vand gennem deres afføring og døde organismer. På den måde hjælper de med at fjerne CO2 fra atmosfæren over tid. Deres tætte sværme kan også ændre lokalt lys- og næringsmiljø og påvirke andre organismer i havet.
Menneskelig udnyttelse og trusler
Krill fiskes kommercielt i visse områder, blandt andet til fremstilling af fiske- og foderolie samt kosttilskud (omega-3). Fiskeri reguleres i nogle farvande for at beskytte økosystemet, men trusler omfatter:
- Overfiskning og utilstrækkelig regulering
- Klimaændringer, der påvirker havtemperaturer, havis og planktonsammensætning
- Forurening og ændringer i havets næringsstofbalance
Ændringer i krillbestande kan få store konsekvenser for arter, der er afhængige af dem som fødekilde, især i sårbare områder som det sydlige ocean.
Forskning og overvågning
Krill er genstand for intensiv forskning, fordi de er så centrale i marine fødenetværk og har betydning for kulstofkredsløbet og fiskerier. Overvågning af bestande, studier af deres rolle i økosystemet og vurderinger af fisketryk samt klimarelaterede effekter er vigtige for at sikre bæredygtig forvaltning.
Samlet set er krill små, men økologisk afgørende dyr, hvis talrige sværme understøtter store dele af livet i verdenshavene og påvirker både lokale økosystemer og globale processer.
Krillens anatomi forklaret ved hjælp af Euphausia superba som model
Taxonomi
Ordnen Euphausiacea er opdelt i to familier, Bentheuphausiidae og Euphausiidae. Den første har én art, den anden har 85 arter. Velkendte arter er den antarktiske krill (Euphausia superba), stillehavskrill (Euphausia pacifica) og nordlig krill (Meganyctiphanes norvegica).
Bioluminescens
Bortset fra Bentheuphausia amblyops er krill bioluminescerende. De har organer, der kaldes fotoforer, som udsender lys. Lyset produceres ved en enzymkatalyseret kemiluminescensreaktion. En luciferin (en slags pigment) aktiveres af et luciferaseenzym. Krill får sandsynligvis dette stof som en del af deres kost, som indeholder dinoflagellater. Krillfotophorerne er komplekse organer med linser og fokuseringsevne, og de kan drejes af muskler. Den nøjagtige funktion af disse organer er ukendt. Mulighederne omfatter parring, social interaktion eller som en form for camouflage for at kompensere for deres skygge i forhold til ovenlyset.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er krill?
A: Krill er små reje-lignende krebsdyr på omkring en tomme eller deromkring, som findes i alle verdenshavene.
Q: Hvad lever krill af?
A: Krill lever af fytoplankton og i mindre grad af zooplankton.
Spørgsmål: Hvorfor er krill økologisk vigtig?
A: Krill er økologisk set meget vigtig, fordi den udgør den største del af mange dyrs føde.
Spørgsmål: Hvor stor er biomassen af antarktisk krill?
Svar: Den antarktiske krill, Euphausia superba, har en anslået biomasse på over 500 000 000 tons (490 000 000 000 lange tons; 550 000 000 000 korte tons).
Spørgsmål: Hvem spiser krill?
Svar: Krill spises af mange dyr, herunder hvaler, sæler, pingviner, fugle, blæksprutter og hvalhajer.
Spørgsmål: Hvor meget af biomassen bliver spist hvert år?
Svar: Over halvdelen af biomassen bliver spist hvert år og erstattet af vækst og reproduktion.
Spørgsmål: Hvordan kan man skelne en krill fra andre krebsdyr som f.eks. ægte rejer? A: Krill kan adskilles fra andre krebsdyr som f.eks. rejer ved hjælp af deres udvendigt synlige gæller.
Søge