Kontinentaldrift | en historisk, videnskabelig teori
Kontinentaldrift er en historisk, videnskabelig teori. Teorien blev første gang foreslået af Abraham Ortelius i 1596. Den blev fuldt ud udviklet af den tyske geolog og meteorolog Alfred Wegener i 1915.
Teorien sagde, at dele af jordskorpen bevæger sig langsomt oven på en flydende kappe med højere massefylde. Teorien er nu blevet inddraget i den bredere teori om pladetektonik.
Fossile fund, der tyder på, at kontinenter, der nu er adskilt, engang var sammen: se Pangæa
Den første kendte illustration af Atlanterhavets åbning af Antonio Snider-Pellegrini, 1858.
Bevismateriale
Teorien blev understøttet af, at man fandt de samme mineraler og fossiler i Vesteuropa og det østlige Nordamerika. Der er også fundet lignende fossiler på Afrikas vestkyst og i det østlige Sydamerika. Disse kontinenters former passer næsten sammen. Teorien var plausibel (troværdig), men der var ingen kendt mekanisme til at drive disse store bevægelser. Dette problem blev senere løst med pladetektonikken.
Mønstret for vulkansk aktivitet, bjergdannelse (orogeni) og jordskælv kan forklares ved kontinentaldrift. Eksistensen af identiske bjergarter, der ligger langt fra hinanden, understøtter teorien.
Eksempler (der er hundredvis):
- Fossiler af bregnen Glossopteris er fundet i bjergarter fra Australien, Sydamerika, Antarktis, Indien, Afrika og Madagaskar. Disse var alle samlet i superkontinentet Gondwana, efter at det globale kontinent Pangæa brød fra hinanden.
- Taffelbjerget ved Kap Det Gode Håb i Sydafrika og bjergene syd for Rio de Janeiro er lavet af identiske klipper. Dette svarer til, at Afrika og Sydamerika passede sammen i Pangæa.
- Giant's Causeway i Nordirland og Fingal's Cave på Staffa på de indre Hebrider i Skotland er den samme klippeformation.
Mekanisme
Den grundlæggende maskine, der driver kontinenternes bevægelse, er varme, der bevæger sig fra Jordens kappe gennem jordskorpen og ud af planeten. Dette medfører konvektion og pladebevægelser.
Der er især to begivenheder, der er af stor betydning:
- Produktionen af ny skorpe på steder som den midtatlantiske ryg.
- Fjernelse af jordskorpen ved subduktion (bevægelse under) på de steder, hvor pladerne støder sammen.
Fodnote
- ↑ USGS Denne dynamiske jord [1]
- ↑ Varmen skyldes en kombination af den langsomme afkøling af Jorden fra dens tidlige høje temperatur og den varme, der frigives ved opløsning af radioaktive isotoper i Jorden. Se diskussionen under Jordens alder.
| Myndighedskontrol: Nationalbiblioteker |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kontinentaldrift?
A: Kontinentaldrift er en historisk, videnskabelig teori, der foreslår, at dele af Jordens skorpe bevæger sig langsomt oven på en flydende kappe med højere tæthed.
Spørgsmål: Hvem foreslog teorien om kontinentaldrift?
Svar: Teorien blev først foreslået af Abraham Ortelius i 1596 og blev fuldt udviklet af den tyske geolog og meteorolog Alfred Wegener i 1915.
Spørgsmål: Hvordan fungerer kontinentaldrift?
A: Ifølge teorien bevæger dele af jordskorpen sig langsomt oven på en flydende kappe med en højere massefylde.
Spørgsmål: Er kontinentaldrift en del af pladetektonikken?
A: Ja, teorien er nu blevet inddraget i den bredere teori om pladetektonik.
Spørgsmål: Hvornår foreslog Abraham Ortelius sin idé om kontinentaldrift?
Svar: Abraham Ortelius fremsatte sin idé om kontinentaldrift i 1596.
Spørgsmål: Hvem udviklede den fulde version af kontinentaldrift?
Svar: Den fulde version blev udviklet af den tyske geolog og meteorolog Alfred Wegener i 1915.
Spørgsmål: Hvor længe har kontinentaldrift været accepteret som et etableret videnskabeligt begreb?
Svar: Kontinentaldrift har været accepteret som et etableret videnskabeligt begreb siden 1915, hvor det blev fuldt udviklet af Alfred Wegener.
