Iskerne
En iskerne er et langt stykke is, der er taget fra en gletsjer. Isen er boret meget dybt, så iskernen går tilbage til gammel is i bunden af gletsjeren. Normalt tages iskerner fra Antarktis, Grønland eller meget høje bjerge.
Sneen falder på jorden og samler sig (bliver dybere). Efterhånden som der falder mere sne, bliver de nederste lag komprimeret (tyndere) på grund af vægten på toppen. Til sidst er der kun is tilbage, og al luft forsvinder. Jo dybere isen er, jo ældre er den. Iskerner kan dateres ved at se på lagene: ofte kan man se alle årstider i iskernen, fordi de danner et lag. Andre gange er det vanskeligere at finde ud af, hvor gammel isen er. Der kan bruges andre metoder, f.eks. måling af ledningsevne eller matematiskemodeller.
Forskere undersøger iskerner for at finde ud af, hvordan klimaet var i fortiden. Isen opbevarer oplysninger som gasser, partikler og aske fra vulkaner. Den type vand, der danner isen, kan bruges til at beregne temperaturen på Jorden.
Iskerner hjælper os med at vide, hvordan temperaturen har været på planeten i de sidste 800.000 år. Vi ved mere om istider, der forekommer med jævne mellemrum. Dette er en nyttig tilføjelse til vores viden om global opvarmning.
En del af en iskerne, der viser de lag, der dannes hvert år
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en iskerne?
A: En iskerne er et langt stykke is, der er taget fra en gletsjer. Den er boret meget dybt, så iskernen går tilbage til gammel is på bunden af gletsjeren.
Spørgsmål: Hvor tages de fleste iskerner fra?
A: Iskerne tages normalt fra Antarktis, Grønland eller meget høje bjerge.
Spørgsmål: Hvordan ophobes sne og bliver til en iskerne?
Svar: Sne falder på jorden og ophobes (bliver dybere). Efterhånden som der falder mere sne, bliver de nederste lag komprimeret (tyndere) på grund af vægten på toppen. Til sidst er der kun is tilbage, og al luft forsvinder. Jo dybere isen er, jo ældre er den.
Spørgsmål: Hvordan kan forskerne datere en iskerne?
A: Forskere kan datere en iskerne ved at se på dens lag - ofte kan man se alle årstider i iskernen, fordi de danner et lag. På andre tidspunkter kan det være vanskeligere at finde ud af, hvor gammel isen er, så det kan være nødvendigt at anvende andre metoder som f.eks. måling af ledningsevne eller opstilling af matematiske modeller.
Spørgsmål: Hvilke oplysninger lærer forskerne ved at studere en iskerne?
A: Ved at studere isskorpen kan forskerne lære noget om tidligere klimaer og om gasser, partikler og aske fra vulkaner, der er blevet fanget i isskorvens lag. De kanaler og den type vand, der danner ådalen, beregner Jordens temperatur i de seneste 800 tusind år og kan lære mere om de periodiske perioder.
Spørgsmål: Hvordan hjælper viden om tidligere klimaer os med at forstå den globale opvarmning?
A: Viden om tidligere klimaer hjælper os til bedre at forstå den globale opvarmning ved at give os indsigt i, hvordan klimaet har ændret sig over tid, og hvilke faktorer der kan have bidraget til disse ændringer, så vi bedre kan forudsige fremtidige klimaændringsmønstre som følge af menneskelige aktiviteter som f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning.
