Koordinater: 23°38′S 70°24′W / 23.633°S 70.

II Antofagasta-regionen (spansk: II Región de Antofagasta) er en af Chiles 15 administrative områder af første orden. Det er den næststørste region i Chile. Mod øst grænser den op til Bolivia og Argentina.

Hovedstaden i regionen er havnebyen Antofagasta.


 

Geografi

Antofagasta-regionen ligger i Nordchile og strækker sig fra Stillehavskysten op over kystskråningen og gennem den tørre Atacamaørken til de høje andinske sletter (Altiplano). Mod nord grænser regionen op til Tarapacá-regionen og mod syd til Atacama-regionen. Terrænet rummer lange kyststrækninger, stejl kystskråning, golde ørkenplateauer og høje vulkankæder langs grænsen til Argentina.

Klima

Klimaet er overvejende hyper-aridt langs kysten og i ørkenområderne — nogle af de tørreste steder på Jorden. Ved kysten kan der forekomme kølig tåge (camanchaca), mens højlandet i Andes har kolde temperaturer og store døgnvariationer. På højderne findes sne og is på nogle vulkankratre.

Befolkning og byer

Regionen er tyndt befolket set i forhold til sit areal, men rummer flere vigtige urbane centre, især knyttet til minedrift og havnevirksomhed. De vigtigste byer omfatter:

  • Antofagasta (regionshovedstad) — vigtig havneby, administrations- og servicesenter.
  • Calama — beliggende i højlandet nær store kobberminer; centrum for mineralindustri og rekvireringspunkt for turister til San Pedro de Atacama.
  • Tocopilla — kystby med fiskeri og industrielle aktiviteter.
  • San Pedro de Atacama — kendt turistmål i El Loa-provinsen, udgangspunkt for ture til saltflader, gejsere og ørkenlandskaber.

Regionen er administrativt opdelt i tre provinser: Antofagasta, El Loa og Tocopilla, hver med egne kommuner og lokale myndigheder.

Økonomi

Økonomien i Antofagasta-regionen domineres af minedrift, især kobber. Her ligger nogle af verdens største kobberminer, blandt andre Escondida og Chuquicamata, som er afgørende for både den chilenske økonomi og eksportindtægter. Derudover findes sekundære industrier som guld, molybdæn og mindre mineralforekomster. Havnen i Antofagasta og andre havnefaciliteter håndterer eksport af mineraler og import af udstyr. Fiskeri og en voksende turistsektor (ørken- og astronomiturisme) bidrager også til lokaløkonomien.

Transport

Transportnettet består af kystveje, Panamerikana-hovedvejen, landeveje ind i højlandet og jernbaneforbindelser primært til miner og havne. Calama har El Loa Lufthavn, som forbinder regionen med Santiago og andre byer. Havnen i Antofagasta er et centralt logistisk knudepunkt for eksport.

Natur, turisme og videnskab

Antofagasta-regionen byder på nogle af verdens mest spektakulære ørkenlandskaber: saltflader (salarer), månelyse dale (Valle de la Luna), varme kilder og gejsere (fx El Tatio). Områdets høje, tørre og klare himmel gør det til et af verdens bedste steder for astronomi — store internationale observatorier ligger i Atacama-området, hvilket også tiltrækker forskere og astro-turister.

Der findes beskyttede områder og naturreservater, som fastholder vigtige økosystemer og fugleliv, herunder flamingoer i saltsletterne.

Historie

Området har en lang prækolumbiansk historie med oprindelige folk i højlandet. I nyere tid var Antofagasta før Stillingskrigen/Stillehavskrigen (1879–1884) en del af Bolivia, men blev annekteret af Chile efter konflikten. Herefter udviklede kystbyerne og mineindustrien sig kraftigt, især gennem 1900-tallet.

Fakta i korte træk

  • Areal: cirka 126.000 km² (omtrent, afhængigt af kildens målemetode).
  • Befolkning: omkring 600.000 indbyggere (cifre kan variere efter seneste folketælling).
  • Administrativ opdeling: tre provinser — Antofagasta, El Loa og Tocopilla.
  • Hovedstad: Antofagasta.

Antofagasta-regionen kombinerer en unik natur- og kulturarv med en økonomi, der i høj grad er afhængig af miner og havneaktivitet. Regionen er samtidig et vigtigt center for videnskabelig forskning (astronomi) og et populært mål for specialiseret turisme i Atacamaørkenen.