Hvaler – definition, arter, delfiner og hvalfangst
Hvaler: Lær definitionen, de vigtigste arter, forskellen til delfiner og historien om hvalfangst — fakta, bevaring og fascinerende eksempler.
Hvaler er en vidt udbredt og varieret gruppe af hvaler, der lever i havet. Ligesom andre pattedyr indånder de ilt fra luften, har en lille mængde hår og er varmblodede. De er fuldt tilpassede livet i vand med en strømlinet kropsform, et tykt lag af fedt (blubber) til isolering og energireserver, samt lunger der gør dem i stand til at holde vejret i lange perioder under dyk. Størrelsen varierer meget fra små marsvin og delfiner til den enorme blåhval, som er det største dyr, der nogensinde har levet.
Der findes to grundlæggende typer hvaler og omkring 100 arter. De to hovedgrupper er bælvhvaler (Mysticeti), som filtrerer føde med bælg (baleen), og tandhvaler (Odontoceti), som har tænder og ofte bruger ekkolokation. Tandhvalerne omfatter de dyr, vi almindeligvis kalder delfiner og marsvin, samt spermhvaler og flere andre grupper. Bælvhvalerne omfatter arter som blåhvalen og finnhvalen, der lever af små krebsdyr og fisk, som de filtrerer gennem deres bælg.
Hvad menes med ordet "hval"?
Folk bruger ordet hval på forskellige måder. Nogle bruger det om alle hvaler, herunder delfiner og marsvin. Disse mennesker siger, at delfiner og marsvin også var hvaler, fordi de også er hvaler. Andre adskiller delfiner og marsvin: almindeligt talesprog adskiller ofte delfiner fra det, man typisk tænker på som "store hvaler". Rent videnskabeligt er forskellen tydeligere: både delfiner og marsvin hører til tandhvalerne og er dermed en del af den samlede hvalgruppe, men de tilhører forskellige familier (fx Delphinidae for delfiner og Phocoenidae for marsvin).
Anatomi, sanser og adfærd
Hvaler har en række tilpasninger til livet i havet:
- Åndedræt: De trækker vejret gennem et blæsehul på hovedets top og kan holde vejret fra få minutter til over en time, afhængigt af arten.
- Isolering: Blubber lagrer energi og holder på varmen i kolde farvande.
- Ekkolokation: Mange tandhvaler (herunder delfiner og spækhuggere) bruger ekkolokation til at finde bytte og navigere i mørke eller uklare farvande.
- Fødevalg: Bælvhvaler filtrerer små organismer som krill og småfisk, mens tandhvaler jager fisk, blæksprutter og i nogle tilfælde større byttedyr.
- Sociale strukturer: Der findes både solitære arter og meget sociale arter, der lever i grupper (flokke eller pods) med komplekse sociale bånd.
Reproduktion og livscyklus
Hvaler føder levende unger (ingen æg), og de plejer deres unger med modermælk. De fleste hvalarter har langsom reproduktion: lange drægtighedsperioder, få unger og en langsom modenhedsalder. Dette gør mange arter særligt sårbare over for overfiskeri og menneskelig aktivitet, fordi bestanden tager lang tid at genopbygge efter tilbagegang.
Hvalfangst, beskyttelse og lovgivning
Historisk er hvaler blevet dræbt for kød, olie og andre produkter af hvalfangere. I løbet af det 20. århundrede førte industriel hvalfangst til kraftig tilbagegang for mange arter. Mange lande har dog love, der siger, at hvaler ikke længere må dræbes. Internationalt står Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) centralt i reguleringen af kommerciel hvalfangst, og der blev indført et moratorium på kommerciel hvalfangst i 1986. Alligevel fortsætter visse lande kommerciel eller kontrolleret fangst under nationale regler eller undtagelser.
Nogle lande, f.eks. Island og Japan, har ikke helt afskaffet kommerciel hvalfangst, og andre, som Norge, har også fortsat fangst under undtagelser eller kvoter. I nogle lande, f.eks. i USA, er det kun eskimoer og nogle indianere, der lovligt må dræbe hvaler som blåhval og beluga-hval under såkaldt aboriginal subsistence whaling, hvor traditionelle jagtrettigheder anerkendes af myndighederne. Der findes også kontroverser om såkaldt "videnskabelig" fangst og om lande, der trækker sig fra eller ændrer deres deltagelse i internationale aftaler.
Trusler og bevaringsindsats
Udover direkte fangst er hvaler truet af:
- Skibskollisioner og forstyrrelser fra skibstrafik
- Net-entanglement (fiskeredskaber, der fanger hvaler)
- Forurening, herunder kemikalier og plastik
- Støjforurening, som hindrer kommunikation og ekkolokation
- Klimaforandringer, der ændrer udbredelsen af byttedyr og levesteder
Bevaringsindsatsen omfatter beskyttede områder, internationale aftaler, rednings- og afvænningsprogrammer, begrænsning af støj og forurening samt forskning og overvågning for at forbedre forvaltningen af hvalbestande.
Eksempler på arter
Hvalgruppen omfatter mange kendte arter, fra små marsvin og forskellige delfiner over midtsstore hvaler som beluga til kæmper som blåhval. Hver art har sit eget økologiske niche, udbredelse og adfærdsmønster, og nogle er mere truede end andre.
Samlet set er hvaler en vigtig del af havøkosystemerne, både som rovdyr og ved at bidrage til næringsstofkredsløbet i havet. Forståelse af deres biologi, beskyttelse mod menneskelige trusler og internationalt samarbejde er afgørende for at sikre, at kommende generationer også kan opleve disse fascinerende dyr.
en pattedyrsfiskerfløjte
Hollandske hvalfangere nær Spitsbergen, af Abraham Storck, 1690
Kost
Baleinhvaler spiser plankton og krill. Plankton er skyer af meget små fisk, der flyder i vandet. Hvalernes mund er meget stor. De åbner munden meget bredt og har en stor mundfuld havvand i munden. Deres struber strækker sig meget bredt for at gøre pladsen i munden endnu større. Så lukker de munden og presser havvandet ud. Maden slipper ikke ud, for i stedet for tænder har hvalerne filtre, der kaldes barder. Baleen er lange, hårde strimler, der fungerer som en si. Vandet går gennem barkenerne. Dyr og planter i vandet bliver fanget og slugt, mens vandet går ud igen. Dette er meget forskelligt fra den måde, som tandhvaler spiser på.
Tandhvaler spiser større fisk eller kød og er som store delfiner. De har skarpe tænder og har som regel en stor pande. Inde i den store pande er der et kammer til at lave og lede lyde. De laver alle slags lyde, herunder lyde, der er så høje, at de kan give fisk et chok. De kan bruge ekkolokalisering til at lokalisere ting, som de ikke kan se. Nogle tandhvaler, f.eks. kaskelothvalen, bliver næsten aldrig kaldt delfiner. Nogle af dem bliver altid kaldt delfiner. Andre ligner delfiner på nogle måder og ligner hvaler på andre måder.
Taxonomi
Hvaler er opdelt i to underordener:
- Den største underorden, Mysticeti (bardehvaler), er kendetegnet ved barder, en si-lignende struktur i overkæben lavet af keratin, som den bruger til at filtrere plankton fra vandet.
- Odontoceti (tandhvaler) har skarpe tænder til at jage med. Odontoceti omfatter også delfiner og marsvin.
Både hvaler og artiodactyler er nu klassificeret under superordenen Cetartiodactyla, som omfatter både hvaler og flodheste. Hvaler er flodhestenes nærmeste levende slægtninge.
Evolution
Alle hvaler, herunder hvaler, delfiner og marsvin, er efterkommere af landlevende pattedyr af Artiodactyl-ordenen (ligefodede hovdyr). Begge er beslægtet med Indohyus (en uddød halvvandet vandlevende hjertelignende hovdyr), som de delte sig fra for ca. 54 millioner år siden. De primitive hvaler tog sandsynligvis først til havet for ca. 50 millioner år siden og blev fuldt ud vandlevende ca. 5-10 millioner år senere. Pakicetus er en vigtig overgangsart.
Forskere fra University of Plymouth har undersøgt mange dyr, der dykker og holder vejret, lige fra insekter til hvaler, og de fandt ud af, at større dyr kan holde vejret længere end mindre dyr, fordi de kan lagre mere ilt i forhold til deres størrelse, og denne forskel var meget større for varmblodede dyr end for koldblodede dyr. De sagde, at dette kan være grunden til, at moderne hvaler og uddøde dykkerdyr som f.eks. plesiosaurer blev så store.
Fysiologi
På grund af det sted, hvor de lever (og i modsætning til mange andre dyr), trækker hvalerne vejret bevidst: De bestemmer selv, hvornår de vil trække vejret. Hvaler trækker vejret gennem åndehuller. Baleinhvaler har to og tandhvaler har et. De sidder på toppen af hovedet: dyret trækker vejret, mens det meste af kroppen er under vandet. Ved vejrtrækningen skydes der først ekstra vand ud af blæsehullet, så der dannes en stråle i luften, hvorefter der indåndes luft i lungerne.
Alle pattedyr sover, også hvaler, men de kan ikke være bevidstløse i for lang tid, fordi de skal være ved bevidsthed for at kunne trække vejret. Man mener, at kun den ene hjernehalvdel (halvdelen) sover ad gangen, så hvalerne sover aldrig helt, men får alligevel den hvile, de har brug for. Man mener, at hvaler sover omkring otte timer om dagen.
En hvalunge kaldes en "kalv". Der fødes en kalv hvert andet eller tredje år. Drægtigheden tager op til et år. Amningen fortsætter i mere end et år hos mange arter; der er et stærkt bånd mellem mor og kalv. Den reproduktive modenhed indtræder når de er syv til ti år gamle. Denne form for reproduktion giver kun få afkom, men øger deres chance for at overleve. Jagten har en alvorlig indvirkning på disse dyr, som kun langsomt erstatter deres antal.
Hvalers adfærd
Socialisering
Hvaler er kendt for at undervise, lære, samarbejde, planlægge og endda sørge.
Overtrædelse af
At bryde er det, der sker, når en hval hopper op i luften og derefter målrettet falder ned i vandet med et stort plask. Nogle gange snurrer den rundt i luften, når den gør dette. Forskerne er ikke sikre på, om det sker for at lege, for at rense hvalens hud for ting, der sidder fast på den, eller for at fortælle andre hvaler noget.
Der er en række andre adfærdsmønstre på overfladen, som ikke er velforstået. "Logning" er, når en hval svømmer langsomt ved havets overflade med meget lidt bevægelse. Når en hval gør dette, ligner den en træstamme i vandet. Nogle forskere mener, at dette er en slags hvile eller søvn for hvaler. "Spyhopping" er, når en hval sidder lige op i vandet med hovedet lige opad og ud af vandet. Nogle gange vender den sig rundt i cirkler, mens den spionerer. Nogle forskere mener, at det kan skyldes, at hvalerne forsøger at se, hvad der sker over vandet. 'Lobtailing' sker, når en hval vender sig nedad i vandet. Derefter slår den med en tordnende lyd mod vandet. Forskere mener, at det kan ske for at advare andre hvaler om fare eller som en metode til at fodre.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hvaler?
A: Hvaler er en vidt udbredt og varieret gruppe af hvaler, der lever i havet.
Spørgsmål: Hvor mange arter af hvaler findes der?
A: Der findes ca. 100 hvalarter.
Spørgsmål: Bliver delfiner og marsvin betragtet som hvaler?
A: Nogle mennesker anser delfiner og marsvin for at være hvaler, fordi de tilhører samme familie, hvaler. Andre adskiller delfiner og marsvin fra hvaler, da almindelige engelsktalende mennesker aldrig har kaldt dem eller tænkt på dem som hvaler, medmindre de er meget store.
Spørgsmål: Har alle lande love mod at dræbe hvaler?
A: Nej, ikke alle lande har love mod at dræbe hvaler. Lande som Island og Japan har ikke sådanne love, mens det i andre lande som USA kun er eskimoer og nogle indianere, der lovligt må dræbe visse typer hvaler som blåhval og beluga-hval.
Spørgsmål: Hvad bruger folk hvaler til?
A: Mennesker bruger hvaler til kød og olie ved at drive hvalfangst.
Spørgsmål: Er hvaler varmblodede dyr?
A: Ja, ligesom andre pattedyr indånder de ilt fra luften, har en lille mængde hår og er varmblodede dyr.
Søge