Whale | vidt udbredt og varieret gruppe af hvaler, der lever i havet

Kost

Baleinhvaler spiser plankton og krill. Plankton er skyer af meget små fisk, der flyder i vandet. Hvalernes mund er meget stor. De åbner munden meget bredt og har en stor mundfuld havvand i munden. Deres struber strækker sig meget bredt for at gøre pladsen i munden endnu større. Så lukker de munden og presser havvandet ud. Maden slipper ikke ud, for i stedet for tænder har hvalerne filtre, der kaldes barder. Baleen er lange, hårde strimler, der fungerer som en si. Vandet går gennem barkenerne. Dyr og planter i vandet bliver fanget og slugt, mens vandet går ud igen. Dette er meget forskelligt fra den måde, som tandhvaler spiser på.

Tandhvaler spiser større fisk eller kød og er som store delfiner. De har skarpe tænder og har som regel en stor pande. Inde i den store pande er der et kammer til at lave og lede lyde. De laver alle slags lyde, herunder lyde, der er så høje, at de kan give fisk et chok. De kan bruge ekkolokalisering til at lokalisere ting, som de ikke kan se. Nogle tandhvaler, f.eks. kaskelothvalen, bliver næsten aldrig kaldt delfiner. Nogle af dem bliver altid kaldt delfiner. Andre ligner delfiner på nogle måder og ligner hvaler på andre måder.

Taxonomi

Hvaler er opdelt i to underordener:

• Den største underorden, Mysticeti (bardehvaler), er kendetegnet ved barder, en si-lignende struktur i overkæben lavet af keratin, som den bruger til at filtrere plankton fra vandet.
• Odontoceti (tandhvaler) har skarpe tænder til at jage med. Odontoceti omfatter også delfiner og marsvin.

Både hvaler og artiodactyler er nu klassificeret under superordenen Cetartiodactyla, som omfatter både hvaler og flodheste. Hvaler er flodhestenes nærmeste levende slægtninge.

Evolution

Alle hvaler, herunder hvaler, delfiner og marsvin, er efterkommere af landlevende pattedyr af Artiodactyl-ordenen (ligefodede hovdyr). Begge er beslægtet med Indohyus (en uddød halvvandet vandlevende hjertelignende hovdyr), som de delte sig fra for ca. 54 millioner år siden. De primitive hvaler tog sandsynligvis først til havet for ca. 50 millioner år siden og blev fuldt ud vandlevende ca. 5-10 millioner år senere. Pakicetus er en vigtig overgangsart.

Forskere fra University of Plymouth har undersøgt mange dyr, der dykker og holder vejret, lige fra insekter til hvaler, og de fandt ud af, at større dyr kan holde vejret længere end mindre dyr, fordi de kan lagre mere ilt i forhold til deres størrelse, og denne forskel var meget større for varmblodede dyr end for koldblodede dyr. De sagde, at dette kan være grunden til, at moderne hvaler og uddøde dykkerdyr som f.eks. plesiosaurer blev så store.

Fysiologi

På grund af det sted, hvor de lever (og i modsætning til mange andre dyr), trækker hvalerne vejret bevidst: De bestemmer selv, hvornår de vil trække vejret. Hvaler trækker vejret gennem åndehuller. Baleinhvaler har to og tandhvaler har et. De sidder på toppen af hovedet: dyret trækker vejret, mens det meste af kroppen er under vandet. Ved vejrtrækningen skydes der først ekstra vand ud af blæsehullet, så der dannes en stråle i luften, hvorefter der indåndes luft i lungerne.

Alle pattedyr sover, også hvaler, men de kan ikke være bevidstløse i for lang tid, fordi de skal være ved bevidsthed for at kunne trække vejret. Man mener, at kun den ene hjernehalvdel (halvdelen) sover ad gangen, så hvalerne sover aldrig helt, men får alligevel den hvile, de har brug for. Man mener, at hvaler sover omkring otte timer om dagen.

En hvalunge kaldes en "kalv". Der fødes en kalv hvert andet eller tredje år. Drægtigheden tager op til et år. Amningen fortsætter i mere end et år hos mange arter; der er et stærkt bånd mellem mor og kalv. Den reproduktive modenhed indtræder når de er syv til ti år gamle. Denne form for reproduktion giver kun få afkom, men øger deres chance for at overleve. Jagten har en alvorlig indvirkning på disse dyr, som kun langsomt erstatter deres antal.

Hvalers adfærd

Socialisering

Hvaler er kendt for at undervise, lære, samarbejde, planlægge og endda sørge.

Overtrædelse af

At bryde er det, der sker, når en hval hopper op i luften og derefter målrettet falder ned i vandet med et stort plask. Nogle gange snurrer den rundt i luften, når den gør dette. Forskerne er ikke sikre på, om det sker for at lege, for at rense hvalens hud for ting, der sidder fast på den, eller for at fortælle andre hvaler noget.

Der er en række andre adfærdsmønstre på overfladen, som ikke er velforstået. "Logning" er, når en hval svømmer langsomt ved havets overflade med meget lidt bevægelse. Når en hval gør dette, ligner den en træstamme i vandet. Nogle forskere mener, at dette er en slags hvile eller søvn for hvaler. "Spyhopping" er, når en hval sidder lige op i vandet med hovedet lige opad og ud af vandet. Nogle gange vender den sig rundt i cirkler, mens den spionerer. Nogle forskere mener, at det kan skyldes, at hvalerne forsøger at se, hvad der sker over vandet. 'Lobtailing' sker, når en hval vender sig nedad i vandet. Derefter slår den med en tordnende lyd mod vandet. Forskere mener, at det kan ske for at advare andre hvaler om fare eller som en metode til at fodre.

Relaterede sider

• Hvalfangst