Den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) – oversigt

Oversigt over ICCPR: FN's centrale pagt om borgerlige og politiske rettigheder, historie, betydning og overvågning af overholdelse — en klar guide til traktatens kernepunkter.

Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder er en traktat, der er udarbejdet af FN. Den skal bidrage til at forbedre borgerrettighederne.

Rettighederne er anført i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er en af de vigtigste traktater i den internationale menneskerettighedslovgivning. Pagten blev vedtaget i 1966 sammen med den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den blev sat i kraft i 1976. De Forenede Nationer oprettede Udvalget for Borgerlige og Politiske Rettigheder (CCPR) til at gennemføre traktaten.

Hvad pagten beskytter

ICCPR fastlægger en række grundlæggende civile og politiske rettigheder, som stater, der ratificerer konventionen, forpligter sig til at respektere og sikre. Blandt de centrale rettigheder er:

• Retten til liv og forbud mod vilkårlig berøvelse af livet.
• Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling.
• Frihed fra slaveri og tvangsarbejde.
• Retten til personlig frihed og sikkerhed (beskyttelse mod vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse).
• Retfærdig rettergang og retssikkerhed (bl.a. ret til en uafhængig domstol).
• Ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed.
• Frihed til tankegang, samvittighed og religion.
• Ret til privatliv og beskyttelse mod indgreb i familieliv.
• Politisk deltagelse, herunder valgret og adgang til offentlige embeder.
• Ligestilling og forbud mod diskrimination på grundlag af bl.a. race, køn, sprog, religion eller politisk overbevisning.

Overvågning og implementering

Overholdelsen af pagten overvåges af Udvalget for Borgerlige og Politiske Rettigheder (ofte kaldet Menneskerettighedskomitéen eller CCPR). Komitéen består af uafhængige eksperter, som vurderer de rapporter, de enkelte stater indsender om implementeringen af pagten i deres nationale ret og praksis. Komitéen afgiver herefter konkluderende bemærkninger, som peger på mangler og anbefaler forbedringer.

Stater, der har ratificeret pagten, er forpligtede til at fremsende periodiske rapporter om, hvordan rettighederne gennemføres. Komitéen kan også give generelle kommentarer, som fortolker pagten og vejleder stater og civilsamfund om rettighedernes indhold og rækkevidde.

Klagemuligheder og frivillige protokoller

ICCPR har tilknyttet protokoller, som udvider og konkretiserer traktatens håndhævelse:

• Første fakultativprotokol (First Optional Protocol) giver enkeltpersoner mulighed for at indbringe individuelle klager over overtrædelser af pagten for Menneskerettighedskomitéen, forudsat at nationale retsmidler er udtømte. Denne protokol indeholder også en procedure for undersøgelse af alvorlige og systematiske krænkelser.
• Anden fakultativprotokol (Second Optional Protocol) sigter mod afskaffelse af dødsstraf og er et instrument, som de stater, der ønsker at forpligte sig til det, kan tilslutte sig.

Nøglebestemmelser og undtagelser

Pagten tillader i visse tilfælde, at stater i en skærpet nødssituation meddeler midlertidig derogation (suspension) af nogle forpligtelser, men alene i det omfang, situationen kræver, og under forudsætning af, at andre internationale forpligtelser overholdes. Samtidig er der en række ikke-fravigelige rettigheder, som aldrig må suspenderes, f.eks. forbuddet mod tortur og slaveri samt principper om legalitet i strafferetten.

Retsvirkning og national implementering

Når en stat ratificerer ICCPR, bliver den internationalt forpligtet til at gennemføre konventionens bestemmelser. Hvordan rettighederne håndhæves i praksis afhænger dog af den nationale retstilstand: nogle lande inkorporerer konventionen direkte i deres forfatning eller lovgivning, så den kan håndhæves af domstolene, mens andre lader fortolkning og gennemførelse være afhængig af national lovgivning og praksis.

Betydning

ICCPR er en af hjørnestenene i det internationale menneskerettighedssystem og udgør sammen med verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder den såkaldte "internationale rettigheds-pakke". Pagten har stor betydning for beskyttelsen af individuelle rettigheder og for udviklingen af international og national menneskerettighedspraksis.

For yderligere information kan man læse pagten i fuld tekst, følge komitéens generelle kommentarer eller se, om et land har tilsluttet sig pagten og dets fakultative protokoller. ICPC(R) — og særligt dens overvågningsmekanismer — spiller en central rolle i at dokumentere, kritisere og fremme retsstatsprincipper og borgerlige og politiske friheder verden over.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder?

Q: Hvor er de rettigheder opført, som er inkluderet i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder?

Q: Hvad er vigtigheden af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder?

Q: Hvornår blev den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder vedtaget?

Q: Hvornår trådte den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder i kraft?

Q: Hvad er Komitéen for Borgerlige og Politiske Rettigheder (CCPR)?

Q: Hvad er formålet med Komitéen for Borgerlige og Politiske Rettigheder?

Søg efter bogstav