En elektrisk stol er en specialbygget stol, som bruges til at henrette dødsdømte forbrydere ved at give dem et kraftigt elektrisk stød. Det betyder, at de bliver dræbt som en straf for en forbrydelse, som de er idømt, som regel mord. Metoden har været anvendt især i USA siden slutningen af 1800-tallet.

Hvordan virker den?

En elektrisk stol er normalt fremstillet af træ og er udstyret med elektroder (metaldele, der leder elektricitet), som sættes i kontakt med den dømtes krop. Typisk placeres en elektrode på hovedet og en anden på et ben eller på kroppen et andet sted. Når strømmen tilføres, løber elektrisk strøm gennem kroppen og rammer nervesystemet og hjertet.

Virkningen afhænger af flere faktorer: spænding, strømstyrke, varighed af strømmen og elektrodeplacering. Hensigten er at fremkalde bevidstløshed, stoppe hjertets aktivitet og forårsage så omfattende skade på hjernen og kroppens væv, at døden indtræder. I praksis har henrettelser med elektrisk stol ofte forårsaget kraftige muskelkramp og forbrændinger på hudens kontaktsteder, og i nogle tilfælde er proceduren blevet trukket ud eller vurderet som fejlslagen.

Historie og udvikling

Idéen til den elektriske stol opstod i USA i slutningen af 1800-tallet som et forsøg på at finde en mere "civiliseret" metode end hængning. En tidlig fortaler var Alfred P. Southwick (en tandlæge), og den tekniske udvikling blev bl.a. udført af elektrikere og andre teknikere. Den første offentlige henrettelse med elektrisk stol fandt sted i 1890 i New York, hvor William Kemmler blev henrettet i Auburn-fængslet. Den første udførelse vakte stor opmærksomhed og kritik, fordi den blev langvarig og tilsyneladende smertefuld.

Den elektriske stol blev hurtigt symbol på dødsstraf i USA og spredte sig til flere delstater. I nogle tilfælde blev stolen bygget af træ fra den galge, som den erstattede — et faktum, der ofte nævnes i beskrivelser af tidlige eksempler.

Juridik, etik og kritik

Brugen af den elektriske stol har været genstand for omfattende juridisk og etisk debat. Kritikere peger på, at proceduren kan forårsage unødig smerte og lidelse, at henrettelser kan fejle teknisk, og at metoden derfor kan være i strid med forbuddet mod "grusom og usædvanlig straf" i fx den amerikanske forfatning. Der har været flere retssager og fornyet offentlig debat i forbindelse med botched executions.

Som svar på kritikken er henrettelsesprotokoller og udstyr blevet ændret gennem tiden, men mange jurisdiktioner er gået væk fra elektrisk stød til fordel for andre metoder, især injektion (dødelig indsprøjtning), der opfattes som mindre synligt brutalt, selvom denne metode også er omdiskuteret.

Nutidig brug

I dag anvendes elektrisk stol langt mindre end tidligere. I mange lande er dødsstraf afskaffet, og i de lande/stater, hvor dødsstraf fortsat findes, er elektrisk stol ofte erstattet af eller fungerer som et alternativ til dødelig indsprøjtning. Nogle steder er stolen stadig juridisk tilladt som en valgmulighed for den dømte, men reelt anvendelse er sjælden.

Kulturel betydning

Den elektriske stol er blevet et stærkt symbol på dødsstraf og optræder ofte i litteratur, film og populærkultur som et billede på statens magt til at tage livet. Mange elektriske stole har fået kælenavne, som gør dem til ikoniske symboler i de dele af kulturen, hvor de optræder.

  • Eksempler på kælenavne: Old Sparky, Yellow Mama, Gruesome Gertie, Sizzling Sally eller Hot Seat.
  • Selve selve henrettelsen omtales undertiden i folkelig tale som "at ride lynet".

Sammentrækning

Den elektriske stol er en historisk henrettelsesmetode med teknisk og etisk kompleksitet. Den illustrerer skiftet i samfundets forsøgsvis "humanisering" af dødsstrafens udførelse, men også de moralske og praktiske problemer forbundet med at anvende dødelig kraft som straf. Selvom dens brug er dalende, lever den videre som et stærkt kulturelt symbol på dødsstrafens realitet og kontrovers.