Elihu Root
Elihu Root (født 15. februar 1845 - død 7. februar 1937) var en amerikansk advokat og politiker. Root var USA's udenrigsminister under præsident Theodore Roosevelt og USA's krigsminister under præsident Roosevelt og præsident William McKinley. Han var senere amerikansk senator fra New York indtil 1915. I 1912 modtog han Nobels fredspris for sit arbejde med at udvikle Den Internationale Domstol, en domstol, hvor lande kunne løse juridiske tvister.
Tidligt liv
Root blev født i Clinton, New York i 1845. Hans far Oren Root var matematikprofessor på Hamilton College. Elihu studerede på Hamilton College og dimitterede i 1864. Han underviste i idrætsklasser i Rome, New York i et par år, inden han begyndte at læse jura på New York University i New York City.
Karriere
Efter jurastudiet begyndte Root at arbejde som advokat. Blandt hans klienter var den kommende præsident Chester A. Arthur. Da Arthur blev USA's præsident efter mordet på James A. Garfield, hyrede han Root som statsadvokat for staten New York.
Under præsident William McKinley og præsident Theodore Roosevelt var Root USA's krigsminister fra 1899-1904. Mens Root var minister, gjorde han USA's militærakademi i West Point større. Da han forlod embedet arbejdede han igen som advokat.
Præsident Roosevelt bad Root om at vende tilbage til sit embede i 1905 efter USA's udenrigsminister John Hay's død.
