En Compact Disc (ofte skrevet CD eller cd) er en flad plastskive, der lagrer digitale oplysninger — typisk musik eller data — som kan aflæses med en laser. CD'en erstattede i vid udstrækning traditionelle magnetiske medier som disketter, fordi den var hurtigere, rummede langt mere data og var mere robust over for magnetisk forstyrrelse. CD-teknologien blev udviklet af begge virksomhederne Philips og Sony uafhængigt, men de samarbejdede om at fastlægge et fælles standardformat og læse-teknologi i 1982.

Hvordan virker en CD?

En CD indeholder en spiralformet dataløb, der er ætset som bittesmå fordybninger (kaldet pits) og flade områder (lands) i en reflekterende overflade. En lavt kraftig infrarød laser (typisk omkring 780 nm) skinner på skiven; lys, der reflekteres forskelligt fra pits og lands, omdannes til elektriske signaler og oversættes til digitale data. Dataene er kodet med teknikker som EFM (Eight-to-Fourteen Modulation) og beskyttet af fejlretning (bl.a. CIRC — Cross-Interleaved Reed–Solomon Coding), hvilket gør CD'er relativt robuste over for små ridser og støv.

Kapacitet og formater

En standard CD kan rumme op til 700 MB data, hvilket typisk svarer til omkring 80 minutters lyd (CD-DA — Compact Disc Digital Audio). Det originale audioformat specificerer samplingfrekvensen 44,1 kHz og 16-bit opløsning pr. kanal (stereo). Der findes flere andre formater og betegnelser:

  • CD-DA (Audio CD) — standarden for kommercielle musik-cd'er.
  • CD-ROM (Compact Disc Read-Only Memory) — til data på computere.
  • CD-R (Recordable) — engangsoptagelige plader, som kan brændes på en CD-brænder.
  • CD-RW (ReWritable) — genanvendelige cd'er, der kan slettes og optages igen.
  • Mini-CD — mindre skiver (typisk 80 mm), brugt til små programmer eller singler; de kan indeholde omkring 185–210 MB eller cirka 20–24 minutters musik.

Fysiske specifikationer

Diameteren på en normal cd er 120 mm, og skiven er normalt ca. 1,2 mm tyk. Det midterste hul har en diameter på cirka 1,5 cm (15 mm). På mini-CD'er er diameteren typisk 80 mm. Overfladen er normalt belagt med et reflekterende metallag (ofte aluminium); nogle cd'er bruger guld eller andre materialer for bedre holdbarhed.

Historie og standardisering

CD'en blev kommercialiseret i starten af 1980'erne. Philips og Sony udarbejdede sammen den såkaldte Red Book-standard for audio-cd'en i 1982, som fastlagde både den fysiske konstruktion og dataformatet. Standardiseringen gjorde det muligt at afspille kommercielle cd'er i afspillere fra forskellige producenter.

Holdbarhed og pleje

CD'ers levetid afhænger af kvaliteten af materialer og opbevaring. Almindelige råd for at forlænge levetiden:

  • Håndtér cd'en i kanterne for at undgå fingeraftryk på overfladen.
  • Opbevar i etui (jewel case eller sleeve) og undgå direkte sollys og store temperaturudsving.
  • Rens forsigtigt fra midten og ud mod kanten — aldrig i cirkler — med en blød, fnugfri klud.
  • Skriv ikke på den reflekterende overflade med almindelige kuglepenne; brug mærkepenne beregnet til cd'er.

Hvorfor faldt CD'ens popularitet?

CD'en dominerede i årtier som medie for musik og data, men blev gradvist suppleret og i høj grad erstattet af medier med større kapacitet (DVD, Blu-ray) og senere af digitale download- og streamingtjenester. For computere har flashdrev og cloud-lagring desuden overtaget mange af CD'ernes anvendelser. Alligevel bruges CD'er stadig til arkivering, distribution af visse produkter og af entusiaster, der foretrækker fysisk format eller højkvalitets lyd.

Brug og kompatibilitet

De fleste moderne computere og mange bilstereoanlæg understøtter stadig cd'er, men interne cd-drev er mindre almindelige i nye bærbare computere. CD'er kan brændes (skrives) i varierende hastigheder; højere hastigheder kan være hurtigere, men nogle gange øger risikoen for fejl ved ældre brændere eller medier. Multisession-brænding gør det muligt at tilføje data i flere omgange på enkelte optagelige skiver.

Samlet set er CD'en en vigtig milepæl i digital lagring og musikdistribution: den kombinerede højere kapacitet, pålidelig afspilning og standardisering, hvilket ændrede både forbruger- og computerverdenen markant.