Frederik Willem de Klerk (født 18. marts 1936 i Johannesburg, død 11. november 2021 i Cape Town) var en sydafrikansk politiker og statsoverhoved, kendt for at lede Sydafrika gennem afslutningen på apartheid. Han var Sydafrikas præsident fra 1989 til 1994 og var den sidste præsident valgt under det tidligere regime. I 1993 modtog han Nobels fredspris sammen med Nelson Mandela for deres fælles indsats med at afslutte apartheid fredeligt og etablere grundlaget for en ny, demokratisk regering i Sydafrika.
De Klerk var uddannet jurist; han studerede jura og afsluttede sine studier i 1958. Som studerende blev han medlem af det nationale parti, og efter endt uddannelse fungerede han som partiets juridiske rådgiver indtil 1972. Senere blev han valgt ind i parlamentet og steg i løbet af 1970'erne og 1980'erne i partiets ledelse, hvilket kulminerede i, at han i 1989 afløste P. W. Botha som partileder og præsident.
Som præsident indledte de Klerk en række reformer, der førte til væsentlige politiske ændringer: han ophævede forbuddet mod befrielsesorganisationer, annoncerede løsladelsen af politiske fanger — herunder Nelson Mandela i 1990 — og indledte forhandlinger med repræsentanter fra forskellige samfundsgrupper om en overgang til flertalsstyre. Forhandlingerne og de påfølgende reformer førte frem til de første frie, multirace-valg i 1994, hvor ANC vandt, og Nelson Mandela blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident.
Efter valget i 1994 indgik de Klerk i en regering af national enhed og tjente som en af landets vicepræsidenter fra 1994 til 1996. Han trak sig formelt tilbage fra aktiv politik i 1997. Senere engagerede han sig i forskellige civilsamfundsprojekter, bl.a. gennem oprettelsen af The FW de Klerk Foundation, der arbejder for forsoning og for at fremme Sydafrikas forfatningsmæssige ordning. I 2004 forlod han New National Party, efter at partiet ønskede at arbejde tættere sammen med African National Congress, en beslutning han ikke støttede.
De Klerks rolle i afslutningen af apartheid bliver både anerkendt og kritiseret: mange roser ham for at have gennemført en relativt fredelig overgang til demokrati, mens andre har peget på hans tidligere engagement i et system, der opretholdt raceadskillelse. Uanset vurderingerne er hans politiske handlinger i perioden 1989–1994 centrale for forståelsen af Sydafrikas moderne historie.
På det personlige plan var han gift første gang med Marike Willemse, og fra dette ægteskab fik han tre børn. I 1998 giftede han sig med Elita Georgiades. De Klerk forblev en markant, ofte omtalt skikkelse i sydafrikansk offentlighed indtil sin død i 2021.