Aung San Suu Kyi | menneskerettighedsaktivist, modtager af Nobels fredspris

Personligt liv

Aung San Suu Kyi var det tredje barn i sin familie. Hendes navn "Aung San" stammer fra hendes far, som også hedder Aung San, "Kyi" stammer fra hendes mor, og "Suu" stammer fra hendes mormor.

Hendes far var med til at gøre Burma uafhængig af Storbritannien i 1947. Han blev dræbt samme år. Hun voksede op sammen med sin mor, Khin Kyi, og to brødre, Aung San Lin og Aung San Oo, i Yangon. Den ene af hendes brødre, Aung San Lin, druknede, da Suu Kyi var otte år gammel. Hendes anden bror, Aung San Oo, bor i dag i San Diego, Californien, og er amerikansk statsborger.

Suu Kyi gik i katolske skoler i en stor del af sin barndom i Burma. Hun lærte engelsk i skolen.

Khin Kyi, Suu Kyis mor, blev berømt som politiker. Hun blev den burmesiske ambassadør i Indien i 1960. Aung San Suu Kyi gik på college i Indien på Lady Shri Ram College for Women i New Delhi. Suu Kyi fortsatte sin uddannelse på St Hugh's College i Oxford, hvor hun lærte om filosofi, politik og økonomi. Hun gik også på School of Oriental and African Studies på University of London i 1980'erne.

Hun flyttede til New York og arbejdede i FN. I 1972 giftede Aung San Suu Kyi sig med Michael Aris (1946-1999), en professor i tibetansk kultur, som boede i Bhutan. Hun havde mødt Aris, da de begge var studerende i Oxford. I 1973 fødte hun sin første søn, Alexander, i London, og i 1977 fik hun sin anden søn, Kim, i London.

 

Politisk begyndelse

Aung San Suu Kyi vendte tilbage til Burma i 1988 for at tage sig af sin syge mor. Det år stoppede den mangeårige leder af det socialistiske regeringsparti, general Nay Win, med at være politiker.

Hun beundrede Mohandas Gandhis brug af ikke-vold. Hun blev også inspireret af buddhismen. Aung San Suu Kyi arbejdede for demokrati og var med til at danne National League for Democracy den 27. september 1988.

Fordi Suu Kyi kæmpede mod regeringen, blev hun bedt om at forlade landet, men det gjorde hun ikke.

 

Husarrest og løsladelse

Hun blev arresteret i 1989 og sat i fængsel i 1990. Det var efter et valg, som hendes parti, Nationalforbundet for Demokrati, vandt, men de fik ikke lov til at lede landet. Mellem 1990 og 2010 var hun næsten altid i sit hjem, hvilket kaldes husarrest. Burma løslod hende i november 2010. Suu Kyi skulle have været løsladt i 2009, men da en mand blev fundet på vej ind i hendes hjem, blev hun holdt i husarrest i endnu et år, fordi hun havde overtrådt reglerne for husarrest.

 

Tid som politiker

Efter at hun blev løsladt fra husarrest, blev hun valgt til statsråd. Da hun var statsråd, havde Burma alvorlige problemer med folkemordet på rohingyaerne.

 

Politisk overbevisning

Da hun blev spurgt om, hvilke demokratiske modeller Myanmar kunne tage udgangspunkt i, svarede hun: "Vi har mange, mange erfaringer at tage med fra forskellige steder, ikke kun fra asiatiske lande som Sydkorea, Taiwan, Mongoliet og Indonesien." Hun nævnte også "de østeuropæiske lande, som gennemførte overgangen fra kommunistisk autokrati til demokrati i 1980'erne og 1990'erne, og de latinamerikanske lande, som gennemførte overgangen fra militærregeringer. "Og vi må naturligvis ikke glemme Sydafrika, for selv om det ikke var et militærregime, var det bestemt et autoritært regime." Hun tilføjede: "Vi ønsker at lære af alle, der har opnået en overgang til demokrati, og også ... vores store styrke er, at vi, fordi vi er så langt bagud i forhold til alle andre, også kan lære, hvilke fejl vi bør undgå."

 
Suu Kyi på forsiden af magasinet Ms. i 2012  

Bog

Forfattere

• Breve fra Burma (1998) med Fergal Keane ISBN 978-0140264036
• The Voice of Hope (1998) med Alan Clements, ISBN 978-188836383838
• Freedom from Fear and Other Writings (1995) med Václav Havel, Desmond M. Tutu og Michael Aris, ISBN 978-0140253177
• Der Weg zur Freiheit (1999) med U Kyi Maung, U Tin Oo, ISBN 978-340464614356
• Letter to Daniel: Despatches from the Heart (1996) af Fergal Keane, med forord af Aung San Suu Kyi, redigeret af Tony Grant ISBN 978-0140262896
• Burmas åndelige revolution: The Struggle for Democratic Freedom and Dignity (1994) med Alan Clements, Leslie Kean, Dalai Lama, Sein Win ISBN 978-0893815806
• Aung San af Burma: A Biographical Portrait by His Daughter (1991) ISBN 978-1870838838801, 2. udgave 1995
• Aung San (Leaders of Asia Series) (1990) ISBN 978-999028888834
• Burma og Indien: Some aspects of intellectual life under colonialism (1990) ISBN 978-8170231349
• Bhutan (Let's Visit Series) (1986) ISBN 978-0222010995
• Nepal (Let's Visit Series) (1985) ISBN 978-0222009814
• Burma (Let's Visit Series) (1985) ISBN 978-0222009791

Redigeret

• Tibetanske studier til ære for Hugh Richardson. Redigeret af Michael Aris og Aung San Suu Kyi. (1979). Vikas Publishing House, New Delhi.

Omtalt i

• Aung San Suu Kyi (Modern Peacemakers) (2007) af Judy L. Hasday, ISBN 978-0791094358
• Damen: Aung San Suu Kyi: Nobelpristager og Burmas fange (2002) af Barbara Victor, ISBN 978-057121111777, eller 1998 hardcover: ISBN 978-0571199440
• Perfekt gidsel: A Life of Aung San Suu Kyi (2007) af Justin Wintle, ISBN 978-0091796815
• Tyranner: The World's 20 Worst Living Dictators (2006) af David Wallechinsky, ISBN 978-006059590048
• Aung San Suu Kyi (Den moderne verdens banebrydere) (2004) af William Thomas, ISBN 978-0836852639
• Intet logo: No Space, No Choice, No Jobs (2002) af Naomi Klein ISBN 978-031242141434
• Mental kultur i burmesisk krisepolitik: Aung San Suu Kyi and the National League for Democracy (ILCAA Study of Languages and Cultures of Asia and Africa Monograph Series) (1999) af Gustaaf Houtman, ISBN 978-4872977486
• Aung San Suu Kyi: Standing Up for Democracy in Burma (Women Changing the World) (1998) af Bettina Ling ISBN 978-1558611979
• Aung San Suu Kyi: Burmas frygtløse stemme (Newsmakers Biographies Series) (1997) af Whitney Stewart, ISBN 978-0822549314
• Fange for fred: (Champions of Freedom Series) (1994) af John Parenteau, ISBN 978-1883846053
• Des femmes prix Nobel de Marie Curie à Aung San Suu Kyi, 1903-1991 (1992) af Charlotte Kerner, Nicole Casanova, Gidske Anderson, ISBN 978-2721004277
• Aung San Suu Kyi, mod en ny frihed (1998) af Chin Geok Ang ISBN 978-9814024303
• Aung San Suu Kyis kamp: Dens principper og strategi (1997) af Mikio Oishi ISBN 978-9839861068
• Finding George Orwell in Burma (2004) af Emma Larkin ISBN 1594-20052-1

 

Priser

• Thorolf Rafto Memorial Prize (1990)
• Sakharov-prisen (1991)
• Nobels fredspris (1991)
• Den Liberale Internationales frihedspris (1995)
• Frihed i Dublin, Republikken Irland (1999)
• Præsidentens frihedsmedalje (2000)
• Jawaharlal Nehru-prisen (1993)
• Olof Palme-prisen
• Companion of the Order of Australia (Australiens højeste civile æresbevisning)
• UNESCO's Madanjeet Singh-pris for fremme af tolerance og ikke-vold (2002)
• Four Freedoms Award i kategorien Frihed fra frygt (2006)
• Canadisk æresborgerskab, (2007)
• Kongressens guldmedalje (2008)
• Æresformand for LSESU
• Doktorgrad i litteratur honoris causa fra Colgate University