Austen Chamberlain: Britisk politiker og Nobels fredsprisvinder (1863–1937)

Austen blev født i Birmingham den 16. oktober 1863, men to dage senere døde hans mor. Hans bedsteforældre tog sig af ham og hans søster, Beatrice. Austen gik på Rugby School, en berømt privatskole, og studerede derefter på universitetet i Cambridge. Derefter studerede han på et politisk college i Paris og på et universitet i Berlin. Han vendte tilbage til Storbritannien i 1888.

I 1892 blev Chamberlain medlem af parlamentet for Worcestershire som medlem af sin fars parti, det liberale unionistparti. De liberale unionister arbejdede for at bevare Irland som en del af Det Forenede Kongerige. Chamberlain arbejdede hårdt for sin far, og i 1895 gav premierministeren ham et job som hjælp til at lede Royal Navy. Chamberlain blev meget hurtigt vigtig. I 1903 gav den nye premierminister, Balfour, ham jobbet med at kontrollere postvæsenet. I 1904 blev han så finansminister med ansvar for økonomien.

I 1906 tabte regeringen parlamentsvalget, og Chamberlain mistede sit job i regeringen. Da hans far blev syg på grund af et slagtilfælde, hjalp han sin far ved at kæmpe mod Home Rule, planen om at gøre Irland uafhængigt. Under Første Verdenskrig fik Chamberlain jobbet som ansvarlig for Indien, og efter krigen blev han igen finansminister. Her hjalp han Storbritannien med at komme sig efter krigen. Han var leder af det konservative parti fra 1921 til 1922.

I 1924 gav premierminister Stanley Baldwin Chamberlain jobbet som udenrigsminister, hvor han skulle arbejde sammen med vigtige personer fra andre lande. I 1925. På dette tidspunkt skændtes Frankrig og Tyskland om krigsskadeserstatninger, penge, som tyskerne betalte til de lande, der havde vundet Første Verdenskrig. Mange mennesker var bekymrede for, at krigen kunne starte igen. Chamberlain mødtes med Gustav Stresemann, den tyske udenrigsminister. Sammen med Aristide Briand underskrev de Locarno-pagten, en aftale om aldrig at bruge militæret til at løse problemer igen. For dette fik alle tre mænd Nobels fredspris, Chamberlain i 1925, Briand og Stresemann i 1926.

Efter parlamentsvalget i 1929 mistede Chamberlain sit job som udenrigsminister. Han blev i parlamentet og diskuterede ofte med regeringen om deres udenrigspolitik (planer). Fra 1934 til sin død i 1937 advarede Chamberlain regeringen mod Nazi-Tyskland, som var ved at opbygge et større militær. Sammen med Winston Churchill argumenterede han for, at Storbritannien også skulle opbygge sit militær.

Austen Chamberlain døde den 17. marts 1937, kort før hans halvbror, Neville Chamberlain, blev premierminister.

• David Dutton, Austen Chamberlain - Gentleman in Politics, Bolton: R. Anderson, 1985.