Woodrow Wilson

Livet

Woodrow Wilson, søn af Joseph Ruggles Wilson og Janet "Jessie" Woodrow Wilson, blev født i Staunton, Virginia, USA. Wilsons far var en presbyteriansk præst. Wilson havde en bror og to søstre. Han studerede fra 1875 til 1879 på universitetet i Princeton i New Jersey. Mellem 1879 og 1883 studerede Wilson jura på University of Virginia. I 1885 tog han en doktorgrad på Johns Hopkins University i Baltimore. Hans afhandling handlede om "Congressional Government". Samme år blev Wilson gift med Ellen Louise Axson.

Wilson begyndte at undervise i statskundskab på Princeton University i 1886. Han blev direktør for Princeton University i 1902. Wilson beholdt denne stilling indtil 1910. Wilsons mål var at ændre det pædagogiske system, det sociale system og stilen på campus.

Politisk karriere

Han blev valgt til guvernør i New Jersey for det demokratiske parti i 1911. Den 4. november 1912 blev Wilson den 28. præsident for USA. Han vandt med 42 % mod den siddende præsident William Howard Taft. Hans tid som præsident begyndte i marts 1913.

Wilson tog sig mest af indenlandske anliggender i sin første periode. Han vedtog love for at forhindre, at der blev dannet monopoler, han indførte nogle få erhvervsregler, vedtog love til beskyttelse af arbejdstagere og oprettede Federal Reserve. I sin anden periode hjalp han også kvinderne med at få stemmeret.

I 1914 døde hans kone Ellen af Bright's sygdom. Hans læge, Cary Grayson, præsenterede ham for en pige ved navn Edith Galt, hvis mand også var død. Efter to måneder forelskede de sig i hinanden og blev gift. I lang tid fokuserede han på hende i stedet for sit job som præsident. Men snart kom han tilbage til arbejdet.

I 1917 indgik Wilson landet i Første Verdenskrig. USA var tidligere neutralt, men tyske ubåde blev ved med at sænke amerikanske skibe, der sejlede i britisk farvand, og forsøgte endda at tilskynde Mexico til at invadere USA, hvilket var det sidste dråbe for Wilson. Første Verdenskrig var en krig mod centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige) og de allierede magter (England, Frankrig og Italien). USA var på de allieredes side. De allierede vandt krigen et år senere.

Wilson tog et skib til Europa for at tale med lederne af de andre allierede om, hvad der skulle ske med Tyskland. De nåede frem til Versailles-traktaten. En del af Versailles-traktaten sagde, at der skulle være en gruppe af lande, som blev kaldt Folkeforbundet. Mange mennesker i USA kunne ikke lide Folkeforbundet, fordi de mente, at det ikke var USA's opgave at blande sig i andre landes problemer.

Wilsons politiske fjende, senator Henry Lodge fra Massachusetts, lavede en anden version af Versaillestraktaten. Selv om Wilson var meget syg, rejste han rundt i landet for at bede folk om at kunne lide traktaten og Ligaen. Wilson endte med at få et slagtilfælde. Det var første gang, han fik et. Det var meget slemt, og Wilson var ikke i stand til at lede landet så godt, som han kunne. Hans tankegang var heller ikke særlig god på grund af slagtilfældet. Men han forblev præsident og bad Kongressen om ikke at stemme for Henry Lodges nye traktat. Kongressen lyttede, men sagde også nej til Wilsons traktat.

Wilson blev kritiseret for mange af sine beslutninger. Theodore Roosevelt kritiserede ham for at gå ind i krigen for sent.

Wilson nationaliserede private industrier som telegrafen, telefonen og jernbanen, og priserne steg eksponentielt. Da priserne begyndte at stige, indtrådte en recession, og raceoprør begyndte, hvilket førte til 150 dødsfald. Hans manglende evne til at dæmpe racekampene og oprettelsen af den føderale reserve gør ham til en af de mest betydningsfulde præsidenter gennem tiderne.