Charles Albert Gobat (21. maj 1843 - 16. marts 1914) var en schweizisk advokat, uddannelsesadministrator og politiker. Han er især kendt for sit arbejde i den internationale fredsbevægelse og modtog Nobels fredspris sammen med Élie Ducommun i 1902 for deres ledelse af det permanente internationale fredskontor.
Baggrund og uddannelse
Gobat blev født den 21. maj 1843 i Tramelan, Schweiz, som søn af en protestantisk præst. Han var nevø til Samuel Gobat, en missionær, der senere blev biskop i Jerusalem. Gobat fulgte en omfattende akademisk uddannelse og studerede ved universitetet i Basel, universitetet i Heidelberg, universitetet i Bern og universitetet i Paris. Han fik sin doktorgrad i jura, summa cum laude, fra universitetet i Heidelberg i 1867.
Karriere og fredsarbejde
Efter sin uddannelse praktiserede Gobat som advokat og var desuden aktiv inden for uddannelsesadministration og politik. Han engagerede sig i udvikling og styring af skolevæsenet samt i offentlige anliggender på både kantonal og nationalt plan. Parallelt voksede hans engagement i den internationale fredsbevægelse.
Gobat blev kendt internationalt gennem sit samarbejde med Élie Ducommun og deres fælles lederskab af det permanente internationale fredskontor (Det Internationale Fredsbureau). Organisationens formål var at fremme fredelig konfliktløsning, støtte international voldgift og koordinere arbejdet mellem fredsorganisationer i forskellige lande. For dette arbejde tildelte Nobelkomitéen i 1902 fredsprisen til Ducommun og Gobat for deres ledelse af det permanente internationale fredskontor.
Efter Élie Ducommuns død i 1906 overtog Gobat lederansvaret for Det Internationale Fredsbureau. I denne rolle fungerede han som aktiv organisator og repræsentant for bureauet, hvor han arbejdede for at styrke internationalt samarbejde om fredsspørgsmål og udbrede idéer om mæglings- og voldgiftsløsninger frem for væbnet konflikt.
Død og arv
Gobat døde den 16. marts 1914 i Bern, Schweiz, 70 år gammel. Ifølge samtidige beretninger døde han af ukendte årsager, mens han deltog i et møde i forbindelse med en fredskonference i Bern: han rejste sig som for at tale, faldt sammen og døde en time senere.
Hans indsats bidrog til at konsolidere det organiserede internationale fredsarbejde i begyndelsen af det 20. århundrede, og Det Internationale Fredsbureau fortsatte sit arbejde efter hans død. Gobat huskes som en central skikkelse i den tidlige moderne pacifisme og som en forkæmper for internationale mekanismer til fredelig konfliktløsning.
