Andrei Sakharov

Livet

Sakharov var en meget klog videnskabsmand. Han blev uddannet fra universitetet under Anden Verdenskrig, men blev holdt ude af den røde hær for at lave videnskabelig forskning for regeringen. Sakharov hjalp Sovjetunionen med at udvikle brintbomben i 1950'erne. Men han lavede også mange fredelige anvendelser af atomkraft.

Bomben, som han havde været med til at fremstille, gjorde Sakharov til dissident. Han argumenterede med Nikita Khrusjtjov mod unødvendige atomprøvesprængninger. Han var bange for, at disse forsøg bragte menneskers liv og helbred i fare uden at det var nødvendigt. Han begyndte også at bede om mere ytringsfrihed. Regeringen fjernede ham fra sit hemmelige arbejde og sit særlige job som videnskabsmand. Sakharov begyndte at se, hvilket ulykkeligt liv de fleste sovjetborgere levede.

Forfølgelsen fik ham kun til at tale mere ud. Han bad om mere religionsfrihed og forsvarede andre, der havde udtalt sig og var blevet sat i fængsel. Det hemmelige politi begyndte at holde øje med ham og oprette filer med oplysninger mod ham. Efter at Sakharov havde kritiseret aktiviteter fra Sovjetunionens arabiske allieredes side, kom arabiske terrorister til hans lejlighed og holdt ham, hans kone og hans stedsøn som gidsler i en time. "Vil I slå os ihjel?" råbte Sakharovs kone. "Vi kan gøre værre ting end at dræbe jer," svarede de. Efter at terroristerne var gået uden at gøre noget, forsøgte Sakharov at fortælle politiet om det. Politiet var egentlig ligeglad.

Det eneste, der beskyttede Sakharov, var, at mange mennesker kendte til ham uden for Sovjetunionen. Kommunisterne var bange for, at hvis der skete ham noget, ville det give verden et dårligt billede af Sovjetunionen. Men da Sakharov kritiserede den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979, blev de meget vrede og tog ham med til byen Gorkij. Der blev han overvåget af politiet uden for sin lejlighed. Han forsøgte at gå i sultestrejke uden at spise noget som helst. Sovjetunionen var bange for, at han skulle dø, så de tvangsfodrede ham (tvang ham til at spise).

Sakharov blev ved med at bede om glasnost (åbenhed). I 1986 lod Mikhail Gorbatjov, der var enig med Sakharov og mente, at der skulle være glasnost, den dissidente videnskabsmand vende hjem. Sakharov fortsatte med at opfordre til reformer, og i december 1989 døde han af hjertesvigt i en alder af 68 år. Men to år senere blev hans ønske opfyldt med Sovjetunionens opløsning. .