Grameen Bank

Historie

Muhammad Yunus, bankens første medlem, har en ph.d. i økonomi fra Vanderbilt University i USA. Under hungersnøden i Bangladesh i 1974 gav han et lille lån på 27 USD til en gruppe på 42 familier, så de kunne fremstille små genstande og sælge dem uden at skylde for mange penge. Yunus mente, at langt færre mennesker ville være fattige i Bangladesh, hvis de kunne få små lån.

Grameen Bank ("landsbyernes bank" på bengalsk) er et produkt af Yunus' idéer. Banken startede som et forskningsprojekt af Yunus og Rural Economics Project på Chittagong Universitet i Bangladesh. De uddelte nogle små lån og ventede på, hvad der ville ske. I 1976 blev landsbyen Jobra og andre landsbyer omkring universitetet i Chittagong de første steder, hvor Grameen Bank lånte penge ud til folk. Banken havde stor succes og gav med støtte fra Bangladesh' hovedbank lån til Tangail distriktet (nord for hovedstaden Dhaka). Bankens succes fortsatte, og den gav snart lån i mange områder af Bangladesh. Den 2. oktober 1983 gjorde den bangladeshiske regering projektet til en uafhængig bank. Bankfolk fra ShoreBank, en bank for samfundsudvikling i Chicago, hjalp Yunus ved at gøre Grameen Bank til en del af Shorebank med penge fra Ford Foundation. Efter oversvømmelserne i Bangladesh i 1998 kunne mange mennesker ikke betale deres gæld til Grameen i et par år. I begyndelsen af 2005 havde banken udlånt over 4,7 mia. USD til fattige mennesker.

Grameen Bank låner nu penge ud til fattige mennesker i hele Indien. I 2006 havde Indien over 2.100 Grameen Bank-filialer. Dens succes har inspireret lignende projekter i mere end 40 lande rundt om i verden og har fået Verdensbanken til at tage initiativ til at finansiere ordninger af Grameen-typen.

Banken får hjælp med penge. I midten af 1990'erne begyndte banken at få det meste af sin finansiering fra Bangladesh' centralbank. På det seneste er Grameen begyndt at låne penge. Regeringen i Bangladesh garanterer, at de penge, som Grameen Bank låner, bliver tilbagebetalt.

Nobelprisvinder Muhammad Yunus, bankens første medlem

Sådan fungerer banken

16 afgørelser

1.        Vi skal følge og fremme Grameen Banks fire principper: Disciplin, sammenhold, mod og hårdt arbejde - i alle livets led. 2.        Velstand skal vi give vores familier. 3.        Vi skal ikke bo i forfaldne huse. Vi skal reparere vores huse og arbejde på at bygge nye huse hurtigst muligt. 4.        Vi skal dyrke grøntsager hele året rundt. Vi skal spise rigeligt af dem og sælge overskuddet. 5.        I løbet af plantagesæsonen skal vi plante så mange frøplanter som muligt. 6.        Vi vil planlægge at holde vores familier små. Vi skal minimere vores udgifter. Vi skal passe på vores helbred. 7.        Vi skal uddanne vores børn og sikre, at de kan tjene penge til at betale for deres uddannelse. 8.        Vi skal altid holde vores børn og miljøet rent. 9.        Vi skal bygge og bruge pit-latriner. 10.     Vi skal drikke vand fra rørbrønde. Hvis det ikke er tilgængeligt, skal vi koge vand eller bruge alun. 11.     Vi skal ikke tage nogen medgift ved vores sønners bryllup, og vi skal heller ikke give nogen medgift ved vores datters bryllup. Vi skal holde vores center fri for den forbandelse, som medgift er forbundet med. Vi vil ikke praktisere børneægteskaber. 12.     Vi vil ikke påføre nogen uretfærdighed mod nogen, og vi vil heller ikke tillade nogen at gøre det. 13.     Vi skal i fællesskab foretage større investeringer for at opnå højere indkomster. 14.     Vi vil altid være klar til at hjælpe hinanden. Hvis nogen er i vanskeligheder, skal vi alle hjælpe ham eller hende. 15.     Hvis vi får kendskab til nogen overtrædelse af disciplinen i et center, skal vi alle tage derhen og hjælpe med at genoprette disciplinen. 16.     Vi skal deltage i alle sociale aktiviteter i fællesskab.

Grameen Bank er bedst kendt for solidarisk udlån. Banken inkorporerer også et sæt værdier, der er indbegrebet af de 16 beslutninger i Bangladesh. I alle Grameen Banks filialer reciterer låntagerne disse beslutninger og lover at følge dem.

Der er solidarisk långivning i over 43 lande. Hver låntager skal tilhøre en gruppe på fem medlemmer, men gruppen behøver ikke at stille en garanti for et lån. Lånet gives kun til én person, men hele gruppen skal sørge for, at pengene bliver betalt tilbage. Hvert medlem skal selv betale for sit lån, men hvis de har problemer, kan gruppen hjælpe dem med at betale, fordi gruppen ikke ville få flere lån fra Grameen, hvis alle gruppens lån ikke blev betalt.

Grameen Bank indbringer ikke folk for retten, hvis de ikke kan betale, systemet fungerer udelukkende på tillid. Solidaritetsgrupper er enige med Grameen om at spare nok op til ekstra betalinger, hvis de ikke kan betale hver gang.

Der er ikke mange kvinder i Indien, der kan få lån fra de store banker, så 97 % af Grameens lån går til kvinder. Kvinder bliver behandlet meget dårligt i nogle lande, og grupper som Verdensbanken undersøger, om små lån hjælper kvinder rundt om i verden. Over 98 % af Grameens-lånene er blevet betalt tilbage, men Wall Street Journal skriver, at 20 % af lånene tog mere end et år længere end den aftalte tid til at betale lånet tilbage. Grameen siger, at mere end halvdelen af dets låntagere i Bangladesh (næsten 50 millioner) nu har alle børn i skolealderen i skole, alle husstandsmedlemmer spiser tre måltider om dagen, har et rent toilet, et regntæt hus, rent drikkevand og kan betale 300 taka om ugen (ca. 4 USD) til deres lån.

Program for landsbytelefonen

En af de ting, som Grameen Bank gør for fattige mennesker, er Village Phone-programmet. Kvindelige iværksættere kan starte en virksomhed, der tilbyder en mønttelefoni i landdistrikterne i Bangladesh. Village Phone-programmet blev tildelt Petersborgprisen 2004 på 100 000 EUR for teknologi til udvikling. Development Gateway Foundation sagde:

...Grameen har skabt en ny klasse af kvindelige iværksættere, der har rejst sig selv fra fattigdom. Desuden har Grameen forbedret levevilkårene for landmænd og andre, der har fået adgang til vigtige markedsoplysninger og livsvigtige kommunikationsmidler, som tidligere var uopnåelige i omkring 28.000 landsbyer i Bangladesh. Mere end 55 000 telefoner er i øjeblikket i drift, og mere end 80 millioner mennesker har adgang til markedsinformationer, nyheder fra slægtninge og meget mere.

Program for medlemmer i vanskeligheder

I 2003 startede Grameen Bank et nyt låneprogram, der adskilte sig fra Solidaritetsgruppen, for at hjælpe tiggerne i Bangladesh. Dette program er lavet til at give små lån til tiggere. Lånene koster kun lånebeløbet, og tilbagebetalingen tager lang tid, f.eks. kan en tigger, der tager et lille lån på ca. 100 taka (ca. 1,50 USD), kun betale 2,00 taka (ca. 3,4 USD-cent) om ugen og kun tilbagebetale 100 taka.

Banken tvinger ikke tiggerne til at holde op med at tigge, men forsøger at få dem til at sælge varer til lave priser. Ifølge en af bankens ledere på Global Microcredit Summit i 2006 havde omkring 73 000 tiggere i maj 2006 optaget lån på ca. 58,32 mio. taka (ca. 833 150 USD) og tilbagebetalt 34,78 mio. taka (ca. 496 900 USD).

Statistik

Grameen Bank er ejet af de mennesker, der låner pengene, for det meste kvinder. Låntagerne ejer 94 % af banken, og de øvrige 6 % ejes af den bangladeshiske regering.

I oktober 2007 havde banken 7,34 millioner låntagere, og 97 % af dem var kvinder. Antallet af låntagere var mere end fordoblet siden 2003, hvor banken kun havde 3,12 millioner medlemmer. I oktober 2007 havde banken over 24.703 ansatte og 2.468 filialer, der dækkede 80.257 landsbyer. I 2003 var der 43 681 landsbyer dækket. Siden sin start har banken udlånt 347,75 mia. taka (6,55 mia. USD). Der er blevet tilbagebetalt 313,11 mia. taka (5,87 mia. USD). Banken siger, at 98,35 % af lånene er tilbagebetalt. I 1998 blev 95 % af lånene tilbagebetalt. Mange kritikere tvivler imidlertid på denne tilbagebetalingsprocent og den definition, som Grameen bruger til at finde frem til denne procentdel.

Nobels fredspris

Grameen Bank modtog priser som f.eks. prisen på Bangladesh' uafhængighedsdag i 1994. Den 13. oktober 2006 fik banken sin mest kendte pris, da Nobelkomitéen tildelte Grameen Bank og dens første medlem, Muhammad Yunus, Nobels fredspris i 2006 "for deres indsats for at skabe økonomisk og social udvikling nedefra". Det skriver Nobelstiftelsen:

Fra en beskeden begyndelse for tre årtier siden har Yunus først og fremmest gennem Grameen Bank udviklet mikrokreditter til et stadig vigtigere instrument i kampen mod fattigdom. Grameen Bank har været en kilde til idéer og modeller for de mange institutioner inden for mikrokreditområdet, der er opstået rundt om i verden.

Mosammat Taslima Begum brugte sit første lån på 16 euro (20 dollar) fra banken i 1992 til at købe en ged og blev efterfølgende en succesfuld iværksætter og et af bankens valgte bestyrelsesmedlemmer. Hun modtog Nobelprisen for Grameen Bank den 10. december 2006 ved prisoverrækkelsen på Oslo Rådhus.

Grameen Bank er den eneste virksomhed, der har vundet en Nobelpris. I en tale ved prisoverrækkelsen sagde professor Ole Danbolt Mjøs, formand for den norske Nobelkomité, at den norske Nobelkomité ved at give prisen til Grameen Bank og Muhammad Yunus ønskede at skabe mere kontakt med den muslimske verden, at hjælpe kvinder og at bekæmpe fattigdom.

Folk i Bangladesh var meget glade for Nobelprisen. Nogle kritikere hævdede, at prisen bekræfter neoliberalismen.

Relaterede grupper

Grameen Bank er vokset til over to dusin grupper kaldet Grameen Family of Enterprises. Disse grupper omfatter Grameen Trust, Grameen Fund, Grameen Communications, Grameen Shakti (Grameen Energy), Grameen Telecom, Grameen Shikkha (Grameen Education), Grameen Motsho (Grameen Fisheries), Grameen Baybosa Bikash (Grameen Business Development), Grameen Phone, Grameen Software Limited, Grameen CyberNet Limited, Grameen Knitwear Limited og Grameen Uddog (ejer af mærket Grameen Check).

Den 11. juli 2005 blev Grameen Mutual Fund One (GMFO) børsnoteret som et børsintroduktionstilbud. GMFO er en af de første gensidige fonde af sin art og vil gøre det muligt for de over fire millioner medlemmer af Grameen-banken samt ikke-medlemmer at købe sig ind på kapitalmarkederne i Bangladesh. Grameen-koncernen er over 7,4 mia. USD værd.

Grameen Foundation er baseret på Grameen Bankens arbejde i Bangladesh, og de ønsker at dele Grameen-idéerne og skynde sig at give mikrofinansiering til verdens fattigste mennesker. Grameen Foundation USA, som har fået en A-rating af Charity Watch, støtter mikrofinansieringsinstitutioner verden over med lånegarantier, uddannelse og teknologioverførsel. Fra 2006 støtter Grameen Foundation mikrofinansieringsinstitutioner i følgende regioner:

• Asien-Stillehavsområdet: Bangladesh, Kina, Østtimor, Indonesien, Indien, Pakistan, Kina, Filippinerne, Saudi-Arabien
• Amerika: Bolivia, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Haiti, Honduras, Mexico
• Afrika: Egypten, Marokko, Nigeria, Rwanda, Tunesien, Uganda

Nogle mennesker er ikke enige med Grameen

Sudhirendar Sharma, en udviklingsanalytiker, siger, at Grameen Bank har "sat fattige samfund i en evig gældsfælde", og at den ultimative fordel går til de virksomheder, der sælger kapitalgoder og infrastruktur til låntagerne. Premierministeren i Bangladesh, Sheikh Hasina, som sagde: "Der er ingen forskel på ågerkarlene [Yunus] og korrupte mennesker." Hasina siger også, at banken kræver for meget til gengæld for lånene. Lån fra Grameen Bank koster mere end større banker, omkring 20 % i rente. Jeffrey Tucker fra Mises Institute siger, at Grameen Bank ikke er god nok for Indiens økonomi og er en måde at give penge til folk, der ikke arbejder.

Relaterede sider

• Grameen Foundation, der kopierer Grameen Bank-modellen rundt om i verden
• Grameen Foundation Australien
• Islamisk bankvirksomhed
• Opportunity International
• Vikram Akula, mikrofinansieringsinstitution efter forbillede af Grameen Bank