Nelson Rolihlahlahla Mandela (18. juli 1918 - 5. december 2013) var en sydafrikansk politiker og aktivist. Den 27. april 1994 blev han den første præsident i Sydafrika, der blev valgt ved et fuldt repræsenteret demokratisk valg. Han var også den første sorte præsident for sit land, Sydafrika. Mandela er bredt anerkendt for sit arbejde med at afvikle apartheid og for at søge national forsoning efter årtiers racediskrimination.
Tidlige år og uddannelse
Mandela blev født i Mvezo i Sydafrika i en Thembu-kongefamilie. Som ung fik han traditionelle Xhosa-opdragelse og tog senere navnet Nelson i skole. Han studerede jura ved University of Fort Hare og University of the Witwatersrand, hvor han begyndte sit politiske engagement og organiserede studeretakkenes protester mod racediskrimination.
Anti-apartheid-aktivisme og fængsling
Mandela blev en ledende skikkelse i kampen mod apartheid gennem sit arbejde i Afrikanske Nationalkongres (ANC). Han deltog i fredelige protester, men da statens undertrykkelse voksede, støttede han også ANC's væbnede fløj Umkhonto we Sizwe i kampen mod apartheid. I 1962 blev han arresteret, og ved den berømte Rivonia-retssag i 1964 blev han dømt til livsvarigt fængsel. Han tilbragte 27 år i fangenskab, størstedelen på Robben Island, hvor han blev et internationalt symbol på modstand mod raceadskillelse.
Forhandlinger, frigivelse og præsidentskab
Efter internationale sanktioner og stigende interne protester begyndte den sydafrikanske regering forhandlinger med ANC. Mandela blev løsladt den 11. februar 1990 og ledede efterfølgende forhandlingerne med præsident F.W. de Klerk om overgangen til flertalsstyre. Sammen modtog de Nobels fredspris i 1993 for deres indsats. Som præsident fra 1994 fokuserede hans regering på at gøre op med arven fra apartheid ved at bekæmpe racisme, fattigdom og ulighed, forbedre forståelsen mellem racerne og vedtage en grundlov, der beskytter omfattende menneskerettigheder. I 1996 vedtog Sydafrika en ny forfatning, som forbyder forskelsbehandling på grund af sprog, religion, handicap og seksuel orientering, ikke kun racisme.
Politisk holdning og større initiativer
Mandela havde politiske sympatier til venstre og var tilhænger af socialismen. Han var leder af ANC fra 1991 til 1997 og arbejdede for politisk forsoning og social omfordeling. Regeringens politikker, såsom Reconstruction and Development Programme (RDP), havde fokus på boliger, sundhed, uddannelse, elektrificering og adgang til rent vand. Internationalt var Mandela aktiv: han var generalsekretær for den alliancefrie bevægelse fra 1998 til 1999 og brugte sit ry til at fremme menneskerettigheder og konfliktløsning verden over.
Hædersbevisninger, familie og eftermæle
Mandela modtog mere end 250 hædersbevisninger, herunder Nobels fredspris i 1993, USA's præsidentielle frihedsmedalje og den sovjetiske Leninorden. Han omtales ofte ved sit Xhosa-klannavn, Madiba, eller som Tata ("far"). Mandela var gift flere gange, blandt andet med Evelyn Mase, Winnie Madikizela-Mandela og senere Graça Machel. Han blev beskrevet som en helt af mange, og hans handlinger gav tusindvis af mennesker håb. Samtidig har hans politiske arv også været genstand for debat: nogle har kritiseret tempoet i at nedbringe økonomisk ulighed og stige i kriminalitet, andre har påpeget efterfølgende politisk korruption i dele af ANC som udfordringer for det demokratiske Sydafrika.
Efter sin præsidentperiode fortsatte Mandela sit sociale arbejde gennem Nelson Mandela Foundation og deltog i kampagner mod fattigdom, for uddannelse og bekæmpelse af HIV/AIDS. Han indstiftede også den internationale tradition Mandela Day (18. juli) som opfordrer til 67 minutters frivilligt arbejde til minde om de 67 år han brugte i tjeneste for sit folk.
Sygdom og død
Mandela var syg i flere år under sin pensionering. Han blev indlagt på hospitalet i sensommeren 2013 på grund af en vedvarende lungeinfektion. Mandela døde den 5. december 2013 i Houghton Estate i Johannesburg af en luftvejsinfektion. Han blev 95 år gammel. Hans bortgang udløste en national sorgperiode, en statsbegravelse og stor international opmærksomhed. Han blev bisat og efterfølgende begravet i sin barndomsby Qunu, hvor tusinder deltog for at ære hans liv og kamp.
Nelson Mandela efterlader sig et komplekst, men stærkt arv: en kamp for frihed og værdighed, en vilje til forsoning og en global inspiration for menneskerettigheder — samtidig med fortsatte udfordringer i realiseringen af social og økonomisk retfærdighed i Sydafrika.
