Queen's Hall var en koncertsal i det centrale London i England. Den åbnede i 1893 og er især kendt som det sted, hvor Promenade Concerts (”The Proms”) blev startet af Robert Newman i 1895. Proms‑konceptet – relativt billige koncerter med stående publikum i promenaden – gjorde klassisk musik mere tilgængelig for et bredere publikum og blev på mange måder født i Queen's Hall.

Bygning, akustik og faciliteter

Queen's Hall blev opført, fordi London manglede en moderne koncertsal i byens centrum. Den lå på Langham Place, tæt ved det sted, hvor BBC Broadcasting House ligger i dag. Salen rummede oprindeligt op til omkring 3.000 mennesker (inklusive orkestret). Arenaen (nedenunder) havde flytbare siddepladser, og det polerede gulv kunne fjernes for at give plads til dans.

Akustikken i salen var berømmet – mange musikere og dirigenter fremhævede hallens klare og velbalancerede klang, som egner sig både til symfoniske værker og kammermusik. Der fandtes også en mindre sal, The Queen's Small Hall, med plads til cirka 500 personer, som blev brugt til kammermusik og i senere år som optagelsesstudie. Arkitekten, der tegnede salen, var Thomas Edward Knightley.

Åbning og tidlige begivenheder

Den første brug af Dronningens sal fandt sted den 25. november 1893, da Newman afholdt en børnefest om eftermiddagen. Om aftenen deltog omkring 2.000 gæster i en koncert med Coldstream Guards Band, som omfattede vokalmusik samt klaver- og orgelsoloer. Kl. 23.00 blev sæderne i arenaen fjernet, og der var dans på det polerede gulv. Den officielle åbning fandt sted den 2. december 1893. Den 10. august 1895 blev den første Promenade‑koncert afholdt med Henry Wood som dirigent, og hans navn kom senere til at stå som en af Proms’ mest markante personligheder.

Et andet tidligt kuriosum var, at den 14. januar 1896 blev den første offentlige filmforevisning i Queen's Hall afholdt for medlemmer og hustruer af Royal Photographic Society – et tegn på, at salen også blev brugt til andre former for kulturelle begivenheder end koncerter.

Senere tilpasninger og drift

Sæderne i salen blev kritiseret for manglende benplads, og i forbindelse med ombygninger i 1913 og igen i 1919 blev komforten forbedret, hvilket reducerede rummeligheden, så salen efter ændringerne kunne rumme omkring 2.400 tilskuere.

Queen's Hall spillede en vigtig rolle i Londons musikliv gennem første halvdel af 1900‑tallet. Fra 1930 til 1941 gav BBC's symfoniorkester regelmæssigt radio‑ og tv‑transmitterede koncerter fra salen, og koncertsalens gode akustik gjorde den velegnet til landsdækkende udsendelser. Blandt de gæstedirigenter, som optrådte der, var Arturo Toscanini, der i 1930'erne indspillede flere berømte optagelser i Queen's Hall.

Ødelæggelse under Anden Verdenskrig og eftermæle

Den 10. maj 1941 (under Anden Verdenskrig) gav Royal Choral Society en koncert i Queen's Hall sammen med London Symphony Orchestra. De opførte Elgars oratorium Dream of Gerontius under ledelse af dirigenten Sir Malcolm Sargent. Det var desværre den sidste koncert, der nogensinde blev givet i salen; senere samme aften blev bygningen fuldstændigt ødelagt af tyske bomber under det såkaldte Blitz.

Efter ødelæggelsen flyttede BBC Symphony Orchestra sine udsendte koncerter og optagelser midlertidigt til Bedford School. Her blev blandt andet Sir Adrian Boult's optagelse af Elgars anden symfoni indspillet. Proms fortsatte samme år og efterfølgende i Royal Albert Hall, og i nogle år blev koncerterne også afholdt i byer som Bristol og Bedford. Efter krigen vendte Proms permanent tilbage til Royal Albert Hall, hvor de fortsat afholdes den dag i dag.

Arv og betydning

Selvom Queen's Hall fysisk blev ødelagt i 1941 og aldrig blev genopbygget, lever dens arv videre i den britiske koncerttradition. Salens rolle som fødestedet for Proms, dens anerkendte akustik og dens betydning som hjemsted for store orkestre og indspilninger gør den til et vigtigt kapitel i Londons musik‑ og radiolong historie. Traditionerne, som blev udviklet i Queen's Hall – ikke mindst idéen om at gøre klassisk musik mere tilgængelig – har haft varig indflydelse på, hvordan koncerter organiseres og opleves i Storbritannien.