Victor Horta: Belgisk arkitekt og Art Nouveau-pioner
Victor Horta — banebrydende belgisk arkitekt og Art Nouveau-pioner. Oplev hans ikoniske værker som Hôtel Tassel og UNESCO-listede mesterværker.
Victor, Baron Horta (6. januar 1861 - 8. september 1947) var en belgisk arkitekt og designer. John Julius Norwich sagde, at han var "uden tvivl den vigtigste europæiske art nouveau-arkitekt". Horta er et af de vigtigste navne inden for art nouveau-arkitekturen. Nogle siger, at hans Hôtel Tassel i Bruxelles var første gang, at stilen blev brugt på arkitektur.
I 1932 gav kong Albert I af Belgien Horta titlen som baron for sine tjenester for arkitekturen. Fire af de bygninger, han har tegnet, er på UNESCO's verdensarvsliste.
Tidligt liv og uddannelse
Victor Horta blev født i Gent og uddannede sig til arkitekt ved den lokale kunstakademi. Efter studierne arbejdede han i både Belgien og Frankrig, hvor han kom i kontakt med nye teknikker inden for jern- og glaskonstruktioner samt med idéer fra samtidens dekorative kunst. Tidligt i karrieren kom han i kontakt med førende arkitekter og håndværkere, hvilket præger hans helhedsorienterede tilgang til byggeri og indretning.
Stil og arkitektoniske principper
Hortas arbejde er kendetegnet ved:
- Brug af moderne materialer som jern og glas kombineret med organisk formede, dekorative linjer.
- Åbne planløsninger og fritstående trapper placeret omkring lyskilder (lysgange), så naturligt lys trænger dybt ind i bygningen.
- En helhedsarkitektur, hvor eksteriør, interiør, møbler, belysning og udsmykning hænger sammen som ét integreret værk.
- Naturlige motiver og bølgende, vegetabilske ornamenter ofte kaldet "whiplash"-linjer, typisk for art nouveau.
Væsentlige værker
Horta skabte både private byhuse og større offentlige bygninger. Blandt hans mest omtalte arbejder er:
- Hôtel Tassel (Bruxelles) – ofte nævnt som et af de første egentlige art nouveau-byggerier.
- Hôtel Solvay og Hôtel van Eetvelde – store byhuse i Bruxelles, rige på kunsthåndværk og detaljer.
- Maison & Atelier Horta (Hans eget hus og værksted) – et godt eksempel på hans helhedsorienterede tilgang.
- Maison du Peuple (Folkets Hus, Bruxelles) – et vigtigt socialt og politisk projekt, som desværre blev revet ned i 1960'erne.
- Palais des Beaux-Arts / Centre for Fine Arts (Bozar) i Bruxelles – et senere værk, som viser Hortas evne til at arbejde i større, institutionelle sammenhænge.
Arv og bevaring
Hortas betydning rækker ud over hans samtid: hans løsninger for lys, rumfordeling og struktur påvirkede senere moderne arkitektur. Fire af hans boligbygninger i Bruxelles er udpeget som særligt værdifulde og står på UNESCO's verdensarvsliste som et internationalt anerkendt eksempel på art nouveau-arkitektur. Hans eget hus er i dag et museum (Horta-museet), hvor besøgende kan opleve den originale indretning og få indblik i hans arbejdsmetoder.
Selvom nogle af hans offentlige arbejder ikke er bevaret, lever hans indflydelse videre i arkitekturhistorien og i restaurerings- og bevaringsprojekter, der søger at beskytte art nouveau-arven i Bruxelles og andre europæiske byer.
Betydning i dag
Victor Horta betragtes fortsat som en af de centrale skikkelser i overgangen fra historiske stilarter til moderne arkitektur. Hans eksperimenter med materialer og form samt hans fokus på helhedsindtryk inspirerer både arkitekter, designere og konservatorer. Besøg til Hortas bevarede bygninger giver et konkret indblik i, hvordan art nouveau forsøgte at forene funktion, teknik og skønhed i hverdagsrum.
Liv og karriere
Horta har haft en stor interesse for musik siden barndommen. I 1873 begyndte han at studere musikteori på konservatoriet i Gent. Han blev bortvist på grund af dårlig opførsel. I stedet blev han ansat på afdelingen for arkitektur på Det Kongelige Kunstakademi i Gent. I 1878 rejste Horta til Paris. Han fandt arbejde hos arkitekten og designeren Jules Debuysson i Montmartre. Her blev han inspireret af de impressionistiske og pointillistiske kunstnere, men også af mulighederne for at arbejde i jern og glas.
Da Horta's far døde i 1880, vendte han tilbage til Belgien og flyttede til Bruxelles. Han giftede sig med sin første kone. Han studerede arkitektur på Académie Royale des Beaux-Arts. I Bruxelles knyttede Horta et venskab med Paul Hankar. Han blev assistent for hans professor Alphonse Balat, arkitekt for Leopold II af Belgien. Sammen tegnede de de kongelige drivhuse i Laeken, som var Horta's første værk, hvor han brugte glas og jern.
I 1884 vandt Horta den første Prix Godecharle, der blev uddelt for arkitektur.
I 1885 arbejdede Horta på egen hånd. Han blev bestilt til at tegne tre huse. Samme år blev han også medlem af det centrale selskab for belgisk arkitektur. I de næste par år deltog han i en række konkurrencer om offentlige arbejder. Han arbejdede sammen med billedhuggere (især med sin ven Godefroid Devresse) om statuer og endda gravmæler. Han vandt en række priser. Han mente, at de former, han lavede, var meget praktiske og ikke kunstneriske.
I denne periode blev Horta medlem af frimurerne. Det gav ham mange kunder, da han i 1893 vendte tilbage til at designe huse og butikker.
Horta blev i 1892 udnævnt til chef for grafisk design for arkitektur på Université Libre de Bruxelles. Han blev professor i arkitektur i 1893. Han arbejdede der indtil 1911.
Heritage
Mange af Horta's bygninger blev ødelagt. Flere af Horta's bygninger står dog stadig i Bruxelles. De mest bemærkelsesværdige er Magasins Waucquez, der tidligere var et stormagasin, nu Bruxelles' tegneseriemuseum, og fire af hans private huse (hôtels), som er på UNESCO's verdensarvsliste:
- Hôtel Tassel, designet og bygget for professor Émile Tassel i 1892 - 1893.
- Hôtel Solvay, designet og bygget i 1895 - 1900.
- Hôtel van Eetvelde, designet og bygget 1895 - 1898.
- Maison og Atelier Horta, designet i 1898, nu Horta Museum, der er dedikeret til hans arbejde.
Søge