Regerede fra starten af det frankiske kongerige i 486 til 1870. I det meste af sin historie blev Frankrig regeret af konger. Fire karolingiske monarker var samtidig kronet til romerske kejsere, og Bonaparte-familien står bag de to kejserrige i 1800‑tallet.

Denne artikel indeholder en komplet oversigt over alle herskere, der i perioden 486–1870 har båret titlerne "Frankernes konge", "Konge af Frankrig" (eller tilsvarende latinske/franske former), "Konge af Frankrig og Navarra" samt "Kejser af Frankrig"/"Franskmændenes kejser". Listen omfatter anerkendte monarker, medregnede medregenter og de vigtigste afvigelser (f.eks. rivaliserende krav og kortvarige usurpationer).

Titlen "Frankernes konge" (latin: rex Francorum) var den gængse betegnelse i den tidlige middelalder. Under og efter Filip II's regeringstid skete der en gradvis sproglig og ideologisk overgang til formen "Konge af Frankrig" (latin: rex Franciae), som understregede et mere territorialt monarki frem for et folkebaseret begreb. I den korte periode, hvor den franske forfatning af 1791 var i kraft (1791–1792), blev den nye forfatningsmæssige titel "Roi des Français" — på dansk ofte gengivet som "Franskmændenes konge" eller "Konge af franskmændene", hvilket lagde vægt på monarkens forhold til folket frem for direkte suverænitet over territoriet. Denne betegnelse blev genindført efter julirevolutionen i 1830 under Juli-monarkiet.

Oversigt over hovedperioder og dynastier

  • Merovingere (ca. 486–751) — de første frankiske konger, grundlæggere af det franske kongedømme.
  • Karolingere (751–987) — herunder Charlemagne (Karl den Store), som også blev kronet som kejser; flere karolingiske monarker blev romerske/vestromerske kejsere.
  • Kapetingere (Det ældre Capetiske dynasti) (987–1328) — en langvarig og stabil kongelinje, der lagde grundlaget for det moderne franske monarki.
  • Valois (1328–1589) — en kapetingisk sidegren, regerede gennem Hundredårskrigen og renæssancen.
  • Bourbon (1589–1792; restaureret 1814–1830) — Bourbon-dynastiet omfattede bl.a. Ludvig XIV og fortsatte efter restaurationen efter Napoleons fald.
  • Orléans (Juli-monarkiet) (1830–1848) — en gren af Bourbon-familien, repræsenteret ved Louis-Philippe som Roi des Français.
  • Bonaparte/Det første og andet kejserrige — Det første franske imperium (1804–1815) grundlagt af Napoleon I, og Napoleon III som leder af det andet franske imperium (1852–1870).

Titler, stil og variationer

  • Rex Francorum (Frankernes konge) — tidlig middelalderlig titulatur, knyttet til frankisk identitet.
  • Rex Franciae (Konge af Frankrig) — senere, territorielt orienteret titel, som blev mere almindelig fra 1100‑1200‑tallet og frem.
  • Roi des Français / Konge af franskmændene — forfatningsmæssig/formel titel brugt i 1791–1792 og igen efter 1830; understreger monarkens relation til folket.
  • Empereur des Français / Kejser af franskmændene — Napoleonske titler; bemærk at formel fransk titulatur ofte brugte «af franskmændene» snarere end «af Frankrig».

Imperier, republikker og eftertid

Ud over de traditionelle kongeriger var Frankrig i to perioder et imperium. Det første franske imperium (1804–1815) blev grundlagt og regeret af Napoleon I. Det andet franske imperium blev etableret af hans nevø, Napoleon III, og varede 1852–1870. Efter det andet kejsers fald i 1870 fulgte etableringen af den Franske Tredje Republik (1870–1940), senere den Fjerde Republik (1946–1958) og nuværende Femte Republik (fra 1958).

Om listen i denne artikel

Den efterfølgende liste (i denne artikel) er kronologisk og omfatter:

  • De officielle monarker med regeringsperioder.
  • Medregenter og kronede medherskere, hvor det er relevant (f.eks. co-regents i middelalderen).
  • Kortvarige eller rivaliserende krav, usurpatorer og kortlevet splittelse i kongedømmet (angivet med noter).
  • Bemærkninger om titelændringer, kroningssteder, og vigtige politiske ændringer, der påvirkede monarkens status.

Listen omfatter perioden 486–1870; for efterfølgende staters ledere (Tredje, Fjerde og Femte Republik) findes separate oversigter. Hvis du ønsker, kan jeg udvide denne introduktion med en komplet tabellarisk liste over samtlige monarker, deres regeringsår, dynasti og korte bemærkninger om hver enkelt.