Liste over franske monarker | I det meste af sin historie blev Frankrig regeret af konger

Regerede fra starten af det frankiske kongerige i 486 til 1870. I det meste af sin historie blev Frankrig regeret af konger. Fire karolingiske monarker var også romerske kejsere, og Bonapartes var franskmændenes kejsere.

Denne artikel indeholder en liste over alle herskere, der har haft titlen "frankernes konge", "konge af Frankrig", "konge af Frankrig", "konge af Frankrig" eller "kejser af Frankrig".

Titlen "frankernes konge" var i brug indtil Filip II's regeringstid. I den korte periode, hvor den franske forfatning af 1791 var i kraft (1791-1792) og efter julirevolutionen i 1830, blev betegnelsen "konge af Frankrig" brugt i stedet for "konge af Frankrig (og Navarra)".

Ud over Kongeriget Frankrig var der også to franske imperier. Det første franske imperium var fra 1804-1815. Det blev grundlagt og regeret af Napoleon I. Det andet franske imperium var fra 1852-1870. Det blev grundlagt og regeret af hans nevø Napoleon III. Derefter dannede 3. 4. og 5. republik




 

Tidligere monarker

Billede

Navn

Regering

Titel

Pharamond / Faramund

c.392-428

Gallisk konge


  Zoom
 

Merovingisk dynasti (428-751)

Navnet Frankrig stammer fra den germanske stamme, der er kendt som frankerne. De merovingiske konger begyndte som høvdinge. Den ældste kendte var Chlodio. Clovis I var den første af disse, der blev den første af dem, der blev en rigtig konge. Efter hans død blev hans kongerige delt mellem hans sønner i Soissons (Neustrien), Paris, Orléans (Burgund) og Metz (Austrasien). Flere merovingiske monarker samlede de frankiske kongeriger igen og tog titlen "frankernes konge". Men ved deres død blev kongeriget ifølge frankisk skik ofte igen delt mellem deres sønner ved deres død.

Portræt

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Chlodio den langhårede
 (Clodion le Chevelu)

428

445/448

 - Søn af Theudemeres

Konge af de saliske franker
 (Roi des Francs saliens)

Merovech
 (Mérovée)

445/448

457

 - Søn af Chlodio

Konge af de saliske franker
 (Roi des Francs saliens)

Childeric I
 (Childéric Ier)

457

481/482

 - Søn af Merovech

Konge af de saliske franker
 (Roi des Francs saliens)

Clovis I
 (Clovis Ier)

481/482

511

 - Søn af Childeric I

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Childebert I
 (Childebert Ier)

511

23. december 558

 - Søn af Clovis I

Kongen af Paris
 (Roi de Paris)

Chlothar I den Gamle
 (Clotaire Ier le Vieux)

23. december 558

29. november 561

 - Søn af Clovis I
- Yngre bror til Childebert I

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Charibert I
 (Caribert Ier)

29. november 561

567

 - Søn af Chlothar I

Kongen af Paris
 (Roi de Paris)

Chilperic I
 (Chilpéric Ier)

567

584

 - Søn af Chlothar I
- Yngre bror til Charibert I

Kongen af Paris
 (Roi de Paris)

 Konge af Neustrien
 (Roi de Neustrie)

Chlothar II den Store, den unge
 (Clotaire II le Grand, le Jeune)

584

18. oktober 629

 - Søn af Chilperic I

Konge af Neustria
 (Roi de Neustrie)

 Konge af Paris
 (Roi de Paris)
(595-629)

 Konge af frankerne
 (Roi des Francs)
(613-629)

Dagobert I
 (Dagobert Ier)

18. oktober 629

19. januar 639

 - Søn af Chlothar II

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Clovis II den dovne
 (Clovis II le Fainéant)

19. januar 639

31. oktober 657

 - Søn af Dagobert I

Konge af Neustrien og Burgund
 (Roi de Neustrie et de Bourgogne)

Chlothar III
 (Clotaire III)

31. oktober 657

673

 - Søn af Clovis II

Konge af Neustrien og Burgund
 (Roi de Neustrie et de Bourgogne)

 Konge af frankerne
 (Roi des Francs)
(657-663)

Childeric II
 (Childéric II)

673

675

 - Søn af Clovis II
- Yngre bror til Chlothar III

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Theuderic III
 (Thierry III)

675

691

 - Søn af Clovis II
- Yngre bror til Childeric II

Konge af Neustria
 (Roi de Neustrie)

 Konge af frankerne
 (Roi des Francs)
(687-691)

Clovis IV
 (Clovis IV)

691

695

 - Søn af Theuderic III

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Childebert III den retfærdige
 (Childebert III le Juste)

695

23. april 711

 - Søn af Theuderic III
- yngre bror til Clovis IV

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Dagobert III

23. april 711

715

 - Søn af Childebert III

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Chilperic II
 (Chilpéric II)

715

13. februar 721

 - Sandsynligvis søn af Childeric II

Konge af Neustrien og Burgund
 (Roi de Neustrie et de Bourgogne)

 Konge af frankerne
 (Roi des Francs)
(719-721)

De sidste merovingiske konger, kendt som de dovne konger (rois fainéants), havde ikke nogen reel politisk magt. Borgmesteren i paladset regerede i stedet. Da Theuderic IV døde i 737, lod paladsborgmester Charles Martel tronen stå ledig og fortsatte med at regere indtil sin egen død i 741. Hans sønner Pepin og Carloman bragte kortvarigt det merovingiske dynasti tilbage ved at hæve Childeric III på tronen i 743. I 751 afsatte Pepin Childerich og overtog tronen.

Portræt

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Childeric III
 (Childéric III)

743

November 751

 - Søn af Chilperic II eller af Theuderic IV

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

 

Det karolingiske dynasti (751-987)

Tre af de tolv konger under det 147-årige karolingiske dynasti - Odo, hans bror Robert I og Roberts svigersøn Raoul/Rudolph - var ikke fra det karolingiske dynasti, men fra det rivaliserende robertianske dynasti. Det robertianske dynasti blev til det kapetianske dynasti, da Hugh Capet overtog tronen i 987.

Portræt

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Pepin den Yngre
 (Pépin le Bref)

752

24. september 768

 - Søn af Charles Martel

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Carloman I

24. september 768

4. december 771

 - Søn af Pepin den Korte

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Karl den Store (Karl I)

24. september 768

28. januar 814

 - Søn af Pepin den Korte

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

 Romernes kejser
 (Imperator Romanorum)
(800-814)

Ludvig I den fromme, debonairen
 (Louis Ier le Pieux, le Débonnaire)

28. januar 814

20. juni 840

 - Søn af Karl den Stores søn

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

 Romernes kejser
 (Imperator Romanorum)

Karl II den Skaldede
 (Charles II le Chauve)

20. juni 840

6. oktober 877

 - Søn af Louis I

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

 Romernes kejser
 (Imperator Romanorum)
(875-877)

Ludvig II den Stammerer
 (Louis II le Bègue)

6. oktober 877

10. april 879

 - Søn af Karl II

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Ludvig III

10. april 879

5. august 882

 - Søn af Ludvig II

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Carloman II

5. august 882

6. december 884

 - Søn af Ludvig II

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Karl den Fede
 (Charles le Gros)

20. maj 885

13. januar 888

 - Søn af Ludvig den Tyske
- Fætter til Ludvig II og Carloman II
- Barnebarn af Ludvig I den Fromme

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

 Romernes kejser
 (Imperator Romanorum)
(881-887)

Odo af Paris
 (Eudes de Paris)

29. februar 888

1. januar 898

 - Søn af Robert den Stærke (Robertierne)
- Valgt til konge mod den unge Karl III.

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Karl III den Enkle
 (Karl III le Simple)

28. januar 893

30. juni 922

 - Posthum søn af Ludvig II
- Yngre halvbror til Ludvig III og Carloman II

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Robert I
 (Robert Ier)

30. juni 922

15. juni 923

 - Søn af Robert den Stærke (Robertians) -
Yngre bror til Odo

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Rudolph
 (Raoul de France)

13. juli 923

14. januar 936

 - Søn af Richard, hertug af Burgund (Bosonider)
- Svigersøn til Robert I

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Louis IV fra udlandet
 (Louis IV d'Outremer)

19. juni 936

10. september 954

 - Søn af Karl III

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Lothar
 (Lothaire de France)

12. november 954

2. marts 986

 - Søn af Ludvig IV

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Louis V den dovne
 (Louis V le Fainéant)

8. juni 986

22. maj 987

 - Søn af Lothar

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

|}


 

Det kapetianske dynasti (987-1792)

Capetian-dynastiet, som var Hugh Capets mandlige efterkommere, regerede Frankrig fra 987 til 1792 og igen fra 1814 til 1848. De grene af dynastiet, der regerede efter 1328, kaldes generelt Valois og Bourbon.

Direkte kapetianere (987-1328)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Hugh Capet
 (Hugues Capet)

3. juli 987

24. oktober 996

 - Barnebarn af Robert I

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Robert II den Fromme, den Vise
 (Robert II le Pieux, le Sage)

24. oktober 996

20. juli 1031

 - Søn af Hugh Capet

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Henrik I
 (Henri Ier)

20. juli 1031

4. august 1060

 - Søn af Robert II

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Filip I
 (Philippe Ier l' Amoureux)

4. august 1060

29. juli 1108

 - Søn af Henry I

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Ludvig VI den Fede
 (Louis VI le Gros)

29. juli 1108

1. august 1137

 - Søn af Philip I

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Ludvig VII den unge
 (Louis VII le Jeune)

1. august 1137

18. september 1180

 - Søn af Ludvig VI

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)

Filip II Augustus
 (Philippe II Auguste)

18. september 1180

14. juli 1223

 - Søn af Ludvig VII

Konge af frankerne
 (Roi des Francs)
Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Løven Ludvig VIII
 (Louis VIII le Lion)

14. juli 1223

8. november 1226

 - Søn af Philip II Augustus

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Ludvig IX den hellige
 (Saint Louis)

8. november 1226

25. august 1270

 - Søn af Ludvig VIII

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Filip III den dristige
 (Philippe III le Hardi)

25. august 1270

5. oktober 1285

 - Søn af Ludvig IX

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Philip IV den skønne
 (Philippe IV le Bel)

5. oktober 1285

29. november 1314

 - Søn af Philip III

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Ludvig X den skænderiske
 (Louis X le Hutin)

29. november 1314

5. juni 1316

 - Søn af Philip IV

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

John I den posthumme
 (Jean Ier le Posthume)

15. november 1316

20. november 1316

 - Søn af Louis X, kronet ved fødslen, døde i en alder af kun 5 dage.

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Philip V den høje
 (Philippe V le Long)

20. november 1316

3. januar 1322

 - Søn af Philip IV
- yngre bror til Louis X

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Karl IV den skønne
 (Charles IV le Bel)

3. januar 1322

1. februar 1328

 - Søn af Philip IV
- Yngre bror til Philip V

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Ikke nævnt ovenfor er Hugh Magnus, ældste søn af Robert II, og Philip af Frankrig, ældste søn af Ludvig VI. Begge var medkonger sammen med deres fædre, men døde før dem. Da hverken Hugh eller Philip var enekonge eller seniorkonge i deres egen levetid, er de normalt ikke opført som konger af Frankrig.

Huset Valois (1328-1589)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Philip VI af Valois, den heldige
 (Philippe VI de Valois, le Fortuné)

1. april 1328

22. august 1350

 - Søn af Karl af Valois, som var søn af Filip III

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Johannes II den Gode
 (Jean II le Bon)

22. august 1350

8. april 1364

 - Søn af Philip VI

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Karl V den Vise
 (Charles V le Sage)

8. april 1364

16. september 1380

 - Søn af John II

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Karl VI, den elskede, den gale
 (Charles VI le Bienaimé, le Fol)

16. september 1380

21. oktober 1422

 - Søn af Karl V

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Karl VII, den sejrrige, den veludnyttede
 (Charles VII le Victorieux, le Bien-Servi)

21. oktober 1422

22. juli 1461

 - Søn af Karl VI

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Ludvig XI den Forsigtige, den universelle edderkop
 (Louis XI le Prudent, l'Universelle Aragne)

22. juli 1461

30. august 1483

 - Søn af Karl VII

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Karl VIII den elskværdige
 (Charles VIII l'Affable)

30. august 1483

7. april 1498

 - Søn af Louis XI

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Valois-Orléans-afdelingen (1498-1515)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Ludvig XII Folkets fader
 (Louis XII le Père du Peuple)

7. april 1498

1. januar 1515

 - Unebarn af Karl V
- Anden fætter og ved første ægteskab svigersøn til Ludvig XI
- Ved andet ægteskab ægtemand med Anne af Bretagne, enke efter Karl VIII

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Valois-Angoulême-afdelingen (1515-1589)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Frans I, Fader og brevgenopretteren
 (François Ier le Père et Restaurateur des Lettres)

1. januar 1515

31. marts 1547

 - tipoldebarn af Karl 5.
- Fætter i første led og ved
første ægteskab svigersøn til Ludvig XII

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Henrik II
 (Henri II)

31. marts 1547

10. juli 1559

 - Søn af Frans I

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Frans II
 (François II)

10. juli 1559

5. december 1560

 - Søn af Henrik II

  • Blev konge som 15-årig
  • Gift med Mary, dronning af Skotland

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

 Konge af Skotland (
1558-1560)

Karl IX

5. december 1560

30. maj 1574

 - Søn af Henrik II
- yngre bror til Frans II

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

Henrik III
 (Henri III)

30. maj 1574

2. august 1589

 - Søn af Henrik II
- yngre bror til Karl IX

Konge af Frankrig
 (Roi de France)

 konge af Polen og storhertug af Litauen
(1573-1575)

Huset Bourbon (1589-1792)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Henry IV, den gode kong Henry, den grønne galant
 (Henri IV, le Bon Roi Henri, le Vert-Galant)

2. august 1589

14. maj 1610

 - Tiendegeneration efterkommer af Ludvig IX i mandlig linje
- Grandnevø til Frans I
- Andenfætter og i første ægteskab svoger til Frans II, Karl IX og Henrik III

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Ludvig XIII den retfærdige
 (Louis XIII le Juste)

14. maj 1610

14. maj 1643

 - Søn af Henry IV

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Ludvig XIV den Store, Solkongen
 (Louis XIV le Grand, le Roi Soleil)

14. maj 1643

1. september 1715

 - Søn af Louis XIII

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Louis XV den elskede
 (Louis XV le Bien-Aimé)

1. september 1715

10. maj 1774

 - oldebarn af Louis XIV

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Ludvig XVI, genopretteren af den franske frihed
 (Louis XVI le Restaurateur de la Liberté Française)

10. maj 1774

21. september 1792

 - Barnebarn af Louis XV

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)
(1774-1791)

 konge af de franske
 (Roi des Français)
(1791-1792)

Fra 21. januar 1793 til 8. juni 1795 var Louis XVI's søn Louis-Charles konge af Frankrig som Louis XVII. I virkeligheden var han fængslet i Templet i denne periode. Hans magt blev holdt af republikkens ledere. Ved Louis XVII's død gjorde hans onkel Louis-Stanislas krav på tronen som Louis XVIII. Han var kun de facto konge af Frankrig i 1814.


 

Den første republik (1792-1804)

Den første franske republik varede fra 1792 til 1804, hvor den første konsul, Napoleon Bonaparte, erklærede sig selv for franskmændenes kejser.


 

Huset Bonaparte, Det Første Imperium (1804-1814)

Portræt

Våbenskjold

Navn

Kejser Fra

Kejser Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Napoleon I
 (Napoléon Ier)

18. maj 1804

11. april 1814

-

Kejser af de franske
 (Empereur des Français)

 

Bourbonernes hus, Bourbonernes restaurering (1814-1815)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Ludvig XVIII

11. april 1814

20. marts 1815

 - yngre bror til Ludvig XVI/ onkel til Ludvig XVII

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

 

Bonapartes hus, det første kejserrige (Hundred dage, 1815)

Portræt

Våbenskjold

Navn

Kejser Fra

Kejser Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Napoleon I
 (Napoléon Ier)

20. marts 1815

22. juni 1815

-

Kejser af de franske
 (Empereur des Français)

Napoleon II
 (Napoléon II)

22. juni 1815

7. juli 1815

Søn af Napoleon I

Kejser af de franske
 (Empereur des Français)

 

Huset Bourbon (1815-1830)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Ludvig XVIII

7. juli 1815

16. september 1824

 - yngre bror til Ludvig XVI/ onkel til Ludvig XVII

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Charles X

16. september 1824

2. august 1830

 - Yngre bror til Louis XVIII

Konge af Frankrig og af Navarra
 (Roi de France et de Navarra)

Karl X's ældste søn, Dauphin Louis-Antoine, siges undertiden at have været konge af Frankrig som Louis XIX. Dette er i de 20 minutter mellem Charles X's formelle underskrift på abdikationen og Dauphins egen underskrift.
Henri d'Artois, Charles X's barnebarn, siges af monarkister at have været konge af Frankrig som Henrik V fra den 2. august 1830 til den 9. august 1830. Han blev aldrig anerkendt af den franske stat. Han er generelt ikke på lister over officielle franske monarker.

Der var en kort periode (20. marts 1815 til 8. juli 1815) kaldet de hundrede dage, hvor Ludvig XVIII var konge noget før tiden, men flygtede på grund af Napoleon I's hjemkomst fra Elba


 

Huset Orléans, julimonarkiet (1830-1848)

Portræt

Våbenskjold

Navn

King Fra

King Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Louis Phillippe

(Borgerkongen)

9. august 1830

24. februar 1848

 - Sjette generation af Louis XIII's efterkommer i mandlig linje
- Femte fætter til Louis XVI, Louis XVIII og Charles X

Konge af franskmændene
 (Roi des Français)

 

Den anden republik (1848-1852)

Den anden franske republik varede fra 1848 til 1852, hvor præsidenten, Louis-Napoléon Bonaparte, blev udråbt til fransk kejser af franskmændene.


 

Bonaparte-huset, det andet kejserrige (1852-1870)

Portræt

Våbenskjold

Navn

Kejser Fra

Kejser Indtil

Forholdet til forgængeren/forgængerne

Titel

Napoleon III
 (Napoléon III)

2. december 1852

4. september 1870

 - Nephew af Napoleon I

Kejser af de franske
 (Empereur des Français)


Præsident for Den Franske Republik

(præsident for den franske stat)

 

Statsoverhoveder efter 1871

Kronologien over Frankrigs statsoverhoveder fortsætter med de franske præsidenter. Der var kortvarige perioder med statsoverhovedet for den franske stat (1940-1944), formanden for den provisoriske regering for den franske republik (1944-1946) og formanden for det franske senat (1969 og 1974) under den 5. republik.

 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem regerede Frankrig fra 486 til 1870?


A: I denne periode blev Frankrig regeret af konger. Fire karolingiske monarker var også romerske kejsere, og bonaparteserne var franske kejsere.

Spørgsmål: Hvilken titel havde disse herskere?


Svar: Disse herskere havde titlerne "frankernes konge", "konge af Frankrig", "franskmændenes konge" eller "franskmændenes kejser".

Spørgsmål: Hvornår blev titlen "frankernes konge" brugt?


Svar: Titlen "frankernes konge" blev brugt indtil Filip II's regeringstid.

Spørgsmål: Hvilken stil blev anvendt i 1791-1792 og efter 1830?


Svar: I 1791-1792 og efter 1830 blev stilen "Franskernes konge" brugt i stedet for "Konge af Frankrig (og Navarra)".

Spørgsmål: Hvor mange franske imperier eksisterede der i denne periode?


Svar: Der eksisterede to franske imperier i denne periode.

Spørgsmål: Hvem grundlagde og regerede hvert af de to imperier?



Svar: Det første franske kejserrige (1804-1815) blev grundlagt og regeret af Napoleon I, mens det andet franske kejserrige (1852-1870) blev grundlagt og regeret af hans nevø Napoleon III.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3