Komplet liste over Frankrigs monarker 486–1870: konger og kejsere
Komplet liste over Frankrigs monarker 486–1870 — alle konger og kejsere med navne, regeringsperioder og korte noter. Historisk oversigt til studie og reference.
Regerede fra starten af det frankiske kongerige i 486 til 1870. I det meste af sin historie blev Frankrig regeret af konger. Fire karolingiske monarker var samtidig kronet til romerske kejsere, og Bonaparte-familien står bag de to kejserrige i 1800‑tallet.
Denne artikel indeholder en komplet oversigt over alle herskere, der i perioden 486–1870 har båret titlerne "Frankernes konge", "Konge af Frankrig" (eller tilsvarende latinske/franske former), "Konge af Frankrig og Navarra" samt "Kejser af Frankrig"/"Franskmændenes kejser". Listen omfatter anerkendte monarker, medregnede medregenter og de vigtigste afvigelser (f.eks. rivaliserende krav og kortvarige usurpationer).
Titlen "Frankernes konge" (latin: rex Francorum) var den gængse betegnelse i den tidlige middelalder. Under og efter Filip II's regeringstid skete der en gradvis sproglig og ideologisk overgang til formen "Konge af Frankrig" (latin: rex Franciae), som understregede et mere territorialt monarki frem for et folkebaseret begreb. I den korte periode, hvor den franske forfatning af 1791 var i kraft (1791–1792), blev den nye forfatningsmæssige titel "Roi des Français" — på dansk ofte gengivet som "Franskmændenes konge" eller "Konge af franskmændene", hvilket lagde vægt på monarkens forhold til folket frem for direkte suverænitet over territoriet. Denne betegnelse blev genindført efter julirevolutionen i 1830 under Juli-monarkiet.
Oversigt over hovedperioder og dynastier
- Merovingere (ca. 486–751) — de første frankiske konger, grundlæggere af det franske kongedømme.
- Karolingere (751–987) — herunder Charlemagne (Karl den Store), som også blev kronet som kejser; flere karolingiske monarker blev romerske/vestromerske kejsere.
- Kapetingere (Det ældre Capetiske dynasti) (987–1328) — en langvarig og stabil kongelinje, der lagde grundlaget for det moderne franske monarki.
- Valois (1328–1589) — en kapetingisk sidegren, regerede gennem Hundredårskrigen og renæssancen.
- Bourbon (1589–1792; restaureret 1814–1830) — Bourbon-dynastiet omfattede bl.a. Ludvig XIV og fortsatte efter restaurationen efter Napoleons fald.
- Orléans (Juli-monarkiet) (1830–1848) — en gren af Bourbon-familien, repræsenteret ved Louis-Philippe som Roi des Français.
- Bonaparte/Det første og andet kejserrige — Det første franske imperium (1804–1815) grundlagt af Napoleon I, og Napoleon III som leder af det andet franske imperium (1852–1870).
Titler, stil og variationer
- Rex Francorum (Frankernes konge) — tidlig middelalderlig titulatur, knyttet til frankisk identitet.
- Rex Franciae (Konge af Frankrig) — senere, territorielt orienteret titel, som blev mere almindelig fra 1100‑1200‑tallet og frem.
- Roi des Français / Konge af franskmændene — forfatningsmæssig/formel titel brugt i 1791–1792 og igen efter 1830; understreger monarkens relation til folket.
- Empereur des Français / Kejser af franskmændene — Napoleonske titler; bemærk at formel fransk titulatur ofte brugte «af franskmændene» snarere end «af Frankrig».
Imperier, republikker og eftertid
Ud over de traditionelle kongeriger var Frankrig i to perioder et imperium. Det første franske imperium (1804–1815) blev grundlagt og regeret af Napoleon I. Det andet franske imperium blev etableret af hans nevø, Napoleon III, og varede 1852–1870. Efter det andet kejsers fald i 1870 fulgte etableringen af den Franske Tredje Republik (1870–1940), senere den Fjerde Republik (1946–1958) og nuværende Femte Republik (fra 1958).
Om listen i denne artikel
Den efterfølgende liste (i denne artikel) er kronologisk og omfatter:
- De officielle monarker med regeringsperioder.
- Medregenter og kronede medherskere, hvor det er relevant (f.eks. co-regents i middelalderen).
- Kortvarige eller rivaliserende krav, usurpatorer og kortlevet splittelse i kongedømmet (angivet med noter).
- Bemærkninger om titelændringer, kroningssteder, og vigtige politiske ændringer, der påvirkede monarkens status.
Listen omfatter perioden 486–1870; for efterfølgende staters ledere (Tredje, Fjerde og Femte Republik) findes separate oversigter. Hvis du ønsker, kan jeg udvide denne introduktion med en komplet tabellarisk liste over samtlige monarker, deres regeringsår, dynasti og korte bemærkninger om hver enkelt.
Tidligere monarker
| Billede | Navn | Regering | Titel |
| Pharamond / Faramund | c.392-428 | Gallisk konge | |
Merovingisk dynasti (428-751)
Navnet Frankrig stammer fra den germanske stamme, der er kendt som frankerne. De merovingiske konger begyndte som høvdinge. Den ældste kendte var Chlodio. Clovis I var den første af disse, der blev den første af dem, der blev en rigtig konge. Efter hans død blev hans kongerige delt mellem hans sønner i Soissons (Neustrien), Paris, Orléans (Burgund) og Metz (Austrasien). Flere merovingiske monarker samlede de frankiske kongeriger igen og tog titlen "frankernes konge". Men ved deres død blev kongeriget ifølge frankisk skik ofte igen delt mellem deres sønner ved deres død.
| Portræt | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
| Chlodio den langhårede | 428 | 445/448 | - Søn af Theudemeres | Konge af de saliske franker |
|
| Merovech | 445/448 | 457 | - Søn af Chlodio | Konge af de saliske franker |
|
| Childeric I | 457 | 481/482 | - Søn af Merovech | Konge af de saliske franker |
|
| Clovis I | 481/482 | 511 | - Søn af Childeric I | Konge af frankerne |
|
| Childebert I | 511 | 23. december 558 | - Søn af Clovis I | Kongen af Paris |
|
| Chlothar I den Gamle | 23. december 558 | 29. november 561 | - Søn af Clovis I | Konge af frankerne |
|
| Charibert I | 29. november 561 | 567 | - Søn af Chlothar I | Kongen af Paris |
|
| Chilperic I | 567 | 584 | - Søn af Chlothar I | Kongen af Paris |
|
| Chlothar II den Store, den unge | 584 | 18. oktober 629 | - Søn af Chilperic I | Konge af Neustria |
|
| Dagobert I | 18. oktober 629 | 19. januar 639 | - Søn af Chlothar II | Konge af frankerne |
|
| Clovis II den dovne | 19. januar 639 | 31. oktober 657 | - Søn af Dagobert I | Konge af Neustrien og Burgund |
|
| Chlothar III | 31. oktober 657 | 673 | - Søn af Clovis II | Konge af Neustrien og Burgund |
|
| Childeric II | 673 | 675 | - Søn af Clovis II | Konge af frankerne |
|
| Theuderic III | 675 | 691 | - Søn af Clovis II | Konge af Neustria |
|
| Clovis IV | 691 | 695 | - Søn af Theuderic III | Konge af frankerne |
|
| Childebert III den retfærdige | 695 | 23. april 711 | - Søn af Theuderic III | Konge af frankerne |
|
| Dagobert III | 23. april 711 | 715 | - Søn af Childebert III | Konge af frankerne |
|
| Chilperic II | 715 | 13. februar 721 | - Sandsynligvis søn af Childeric II | Konge af Neustrien og Burgund |
_-_Caribert,_roi_franc_de_Paris_et_de_l'ouest_de_Gaule_(mort_en_567).jpg)
_-_Clovis_III_roi_d'Austrasie_en_691_(682-695).jpg)
.jpg)
De sidste merovingiske konger, kendt som de dovne konger (rois fainéants), havde ikke nogen reel politisk magt. Borgmesteren i paladset regerede i stedet. Da Theuderic IV døde i 737, lod paladsborgmester Charles Martel tronen stå ledig og fortsatte med at regere indtil sin egen død i 741. Hans sønner Pepin og Carloman bragte kortvarigt det merovingiske dynasti tilbage ved at hæve Childeric III på tronen i 743. I 751 afsatte Pepin Childerich og overtog tronen.
| Portræt | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
| Childeric III | 743 | November 751 | - Søn af Chilperic II eller af Theuderic IV | Konge af frankerne |
_-_Childéric_III_roy_de_France_(754).jpg)
Det karolingiske dynasti (751-987)
Tre af de tolv konger under det 147-årige karolingiske dynasti - Odo, hans bror Robert I og Roberts svigersøn Raoul/Rudolph - var ikke fra det karolingiske dynasti, men fra det rivaliserende robertianske dynasti. Det robertianske dynasti blev til det kapetianske dynasti, da Hugh Capet overtog tronen i 987.
| Portræt | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
| Pepin den Yngre | 752 | 24. september 768 | - Søn af Charles Martel | Konge af frankerne |
|
| 24. september 768 | 4. december 771 | - Søn af Pepin den Korte | Konge af frankerne | |
|
| Karl den Store (Karl I) | 24. september 768 | 28. januar 814 | - Søn af Pepin den Korte | Konge af frankerne |
|
| Ludvig I den fromme, debonairen | 28. januar 814 | 20. juni 840 | - Søn af Karl den Stores søn | Konge af frankerne |
|
| Karl II den Skaldede | 20. juni 840 | 6. oktober 877 | - Søn af Louis I | Konge af frankerne |
|
| Ludvig II den Stammerer | 6. oktober 877 | 10. april 879 | - Søn af Karl II | Konge af frankerne |
|
| Ludvig III | 10. april 879 | 5. august 882 | - Søn af Ludvig II | Konge af frankerne |
|
| Carloman II | 5. august 882 | 6. december 884 | - Søn af Ludvig II | Konge af frankerne |
|
| Karl den Fede | 20. maj 885 | 13. januar 888 | - Søn af Ludvig den Tyske | Konge af frankerne |
|
| Odo af Paris | 29. februar 888 | 1. januar 898 | - Søn af Robert den Stærke (Robertierne) | Konge af frankerne |
|
| Karl III den Enkle | 28. januar 893 | 30. juni 922 | - Posthum søn af Ludvig II | Konge af frankerne |
|
| Robert I | 30. juni 922 | 15. juni 923 | - Søn af Robert den Stærke (Robertians) - | Konge af frankerne |
|
| Rudolph | 13. juli 923 | 14. januar 936 | - Søn af Richard, hertug af Burgund (Bosonider) | Konge af frankerne |
|
| Louis IV fra udlandet | 19. juni 936 | 10. september 954 | - Søn af Karl III | Konge af frankerne |
|
| Lothar | 12. november 954 | 2. marts 986 | - Søn af Ludvig IV | Konge af frankerne |
|
| Louis V den dovne | 8. juni 986 | 22. maj 987 | - Søn af Lothar | Konge af frankerne |
_-_Charles_III,_dit_le_simple,_roi_de_France_en_896_(879-929).jpg)
|}
Det kapetianske dynasti (987-1792)
Capetian-dynastiet, som var Hugh Capets mandlige efterkommere, regerede Frankrig fra 987 til 1792 og igen fra 1814 til 1848. De grene af dynastiet, der regerede efter 1328, kaldes generelt Valois og Bourbon.
Direkte kapetianere (987-1328)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
| Hugh Capet | 3. juli 987 | 24. oktober 996 | - Barnebarn af Robert I | Konge af frankerne | |
| Robert II den Fromme, den Vise | 24. oktober 996 | 20. juli 1031 | - Søn af Hugh Capet | Konge af frankerne | ||
|
| Henrik I | 20. juli 1031 | 4. august 1060 | - Søn af Robert II | Konge af frankerne | |
|
| Filip I | 4. august 1060 | 29. juli 1108 | - Søn af Henry I | Konge af frankerne | |
|
| Ludvig VI den Fede | 29. juli 1108 | 1. august 1137 | - Søn af Philip I | Konge af frankerne | |
|
|
| Ludvig VII den unge | 1. august 1137 | 18. september 1180 | - Søn af Ludvig VI | Konge af frankerne |
|
|
| Filip II Augustus | 18. september 1180 | 14. juli 1223 | - Søn af Ludvig VII | Konge af frankerne |
|
|
| Løven Ludvig VIII | 14. juli 1223 | 8. november 1226 | - Søn af Philip II Augustus | Konge af Frankrig |
|
|
| Ludvig IX den hellige | 8. november 1226 | 25. august 1270 | - Søn af Ludvig VIII | Konge af Frankrig |
|
|
| Filip III den dristige | 25. august 1270 | 5. oktober 1285 | - Søn af Ludvig IX | Konge af Frankrig |
|
| Philip IV den skønne | 5. oktober 1285 | 29. november 1314 | - Søn af Philip III | Konge af Frankrig og af Navarra | |
|
|
| Ludvig X den skænderiske | 29. november 1314 | 5. juni 1316 | - Søn af Philip IV | Konge af Frankrig og af Navarra |
|
|
| John I den posthumme | 15. november 1316 | 20. november 1316 | - Søn af Louis X, kronet ved fødslen, døde i en alder af kun 5 dage. | Konge af Frankrig og af Navarra |
|
|
| Philip V den høje | 20. november 1316 | 3. januar 1322 | - Søn af Philip IV | Konge af Frankrig og af Navarra |
|
|
| Karl IV den skønne | 3. januar 1322 | 1. februar 1328 | - Søn af Philip IV | Konge af Frankrig og af Navarra |
.svg.png)
.jpg)
.svg.png)
Ikke nævnt ovenfor er Hugh Magnus, ældste søn af Robert II, og Philip af Frankrig, ældste søn af Ludvig VI. Begge var medkonger sammen med deres fædre, men døde før dem. Da hverken Hugh eller Philip var enekonge eller seniorkonge i deres egen levetid, er de normalt ikke opført som konger af Frankrig.
Huset Valois (1328-1589)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Philip VI af Valois, den heldige | 1. april 1328 | 22. august 1350 | - Søn af Karl af Valois, som var søn af Filip III | Konge af Frankrig |
|
|
| Johannes II den Gode | 22. august 1350 | 8. april 1364 | - Søn af Philip VI | Konge af Frankrig |
|
|
| Karl V den Vise | 8. april 1364 | 16. september 1380 | - Søn af John II | Konge af Frankrig |
|
|
| Karl VI, den elskede, den gale | 16. september 1380 | 21. oktober 1422 | - Søn af Karl V | Konge af Frankrig |
|
|
| Karl VII, den sejrrige, den veludnyttede | 21. oktober 1422 | 22. juli 1461 | - Søn af Karl VI | Konge af Frankrig |
|
|
| Ludvig XI den Forsigtige, den universelle edderkop | 22. juli 1461 | 30. august 1483 | - Søn af Karl VII | Konge af Frankrig |
|
|
| Karl VIII den elskværdige | 30. august 1483 | 7. april 1498 | - Søn af Louis XI | Konge af Frankrig |
.svg.png)
Valois-Orléans-afdelingen (1498-1515)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Ludvig XII Folkets fader | 7. april 1498 | 1. januar 1515 | - Unebarn af Karl V | Konge af Frankrig |
Valois-Angoulême-afdelingen (1515-1589)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Frans I, Fader og brevgenopretteren | 1. januar 1515 | 31. marts 1547 | - tipoldebarn af Karl 5. | Konge af Frankrig |
|
|
| Henrik II | 31. marts 1547 | 10. juli 1559 | - Søn af Frans I | Konge af Frankrig |
|
|
| Frans II | 10. juli 1559 | 5. december 1560 | - Søn af Henrik II
| Konge af Frankrig |
|
|
| Karl IX | 5. december 1560 | 30. maj 1574 | - Søn af Henrik II | Konge af Frankrig |
|
|
| Henrik III | 30. maj 1574 | 2. august 1589 | - Søn af Henrik II | Konge af Frankrig |
Huset Bourbon (1589-1792)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Henry IV, den gode kong Henry, den grønne galant | 2. august 1589 | 14. maj 1610 | - Tiendegeneration efterkommer af Ludvig IX i mandlig linje | Konge af Frankrig og af Navarra |
|
|
| Ludvig XIII den retfærdige | 14. maj 1610 | 14. maj 1643 | - Søn af Henry IV | Konge af Frankrig og af Navarra |
|
|
| Ludvig XIV den Store, Solkongen | 14. maj 1643 | 1. september 1715 | - Søn af Louis XIII | Konge af Frankrig og af Navarra |
|
|
| Louis XV den elskede | 1. september 1715 | 10. maj 1774 | - oldebarn af Louis XIV | Konge af Frankrig og af Navarra |
|
|
| Ludvig XVI, genopretteren af den franske frihed | 10. maj 1774 | 21. september 1792 | - Barnebarn af Louis XV | Konge af Frankrig og af Navarra |
,_revêtu_du_grand_costume_royal_en_1779_-_Google_Art_Project.jpg)
Fra 21. januar 1793 til 8. juni 1795 var Louis XVI's søn Louis-Charles konge af Frankrig som Louis XVII. I virkeligheden var han fængslet i Templet i denne periode. Hans magt blev holdt af republikkens ledere. Ved Louis XVII's død gjorde hans onkel Louis-Stanislas krav på tronen som Louis XVIII. Han var kun de facto konge af Frankrig i 1814.
Den første republik (1792-1804)
Den første franske republik varede fra 1792 til 1804, hvor den første konsul, Napoleon Bonaparte, erklærede sig selv for franskmændenes kejser.
Huset Bonaparte, Det Første Imperium (1804-1814)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | Kejser Fra | Kejser Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Napoleon I | 18. maj 1804 | 11. april 1814 | - | Kejser af de franske |
.jpg)
2.svg.png)
Bourbonernes hus, Bourbonernes restaurering (1814-1815)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| 11. april 1814 | 20. marts 1815 | - yngre bror til Ludvig XVI/ onkel til Ludvig XVII | Konge af Frankrig og af Navarra |
.svg.png)
Bonapartes hus, det første kejserrige (Hundred dage, 1815)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | Kejser Fra | Kejser Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Napoleon I | 20. marts 1815 | 22. juni 1815 | - | Kejser af de franske |
|
|
| Napoleon II | 22. juni 1815 | 7. juli 1815 | Søn af Napoleon I | Kejser af de franske |
Huset Bourbon (1815-1830)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| 7. juli 1815 | 16. september 1824 | - yngre bror til Ludvig XVI/ onkel til Ludvig XVII | Konge af Frankrig og af Navarra | |
|
|
| Charles X | 16. september 1824 | 2. august 1830 | - Yngre bror til Louis XVIII | Konge af Frankrig og af Navarra |
Karl X's ældste søn, Dauphin Louis-Antoine, siges undertiden at have været konge af Frankrig som Louis XIX. Dette er i de 20 minutter mellem Charles X's formelle underskrift på abdikationen og Dauphins egen underskrift.
Henri d'Artois, Charles X's barnebarn, siges af monarkister at have været konge af Frankrig som Henrik V fra den 2. august 1830 til den 9. august 1830. Han blev aldrig anerkendt af den franske stat. Han er generelt ikke på lister over officielle franske monarker.
Der var en kort periode (20. marts 1815 til 8. juli 1815) kaldet de hundrede dage, hvor Ludvig XVIII var konge noget før tiden, men flygtede på grund af Napoleon I's hjemkomst fra Elba
Huset Orléans, julimonarkiet (1830-1848)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | King Fra | King Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Louis Phillippe (Borgerkongen) | 9. august 1830 | 24. februar 1848 | - Sjette generation af Louis XIII's efterkommer i mandlig linje | Konge af franskmændene |
_by_Winterhalter.jpg)
.svg.png)
Den anden republik (1848-1852)
Den anden franske republik varede fra 1848 til 1852, hvor præsidenten, Louis-Napoléon Bonaparte, blev udråbt til fransk kejser af franskmændene.
Bonaparte-huset, det andet kejserrige (1852-1870)
| Portræt | Våbenskjold | Navn | Kejser Fra | Kejser Indtil | Forholdet til forgængeren/forgængerne | Titel |
|
|
| Napoleon III | 2. december 1852 | 4. september 1870 | - Nephew af Napoleon I | Kejser af de franske
(præsident for den franske stat) |
-2.svg.png)
Statsoverhoveder efter 1871
Kronologien over Frankrigs statsoverhoveder fortsætter med de franske præsidenter. Der var kortvarige perioder med statsoverhovedet for den franske stat (1940-1944), formanden for den provisoriske regering for den franske republik (1944-1946) og formanden for det franske senat (1969 og 1974) under den 5. republik.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem regerede Frankrig fra 486 til 1870?
A: I denne periode blev Frankrig regeret af konger. Fire karolingiske monarker var også romerske kejsere, og bonaparteserne var franske kejsere.
Spørgsmål: Hvilken titel havde disse herskere?
Svar: Disse herskere havde titlerne "frankernes konge", "konge af Frankrig", "franskmændenes konge" eller "franskmændenes kejser".
Spørgsmål: Hvornår blev titlen "frankernes konge" brugt?
Svar: Titlen "frankernes konge" blev brugt indtil Filip II's regeringstid.
Spørgsmål: Hvilken stil blev anvendt i 1791-1792 og efter 1830?
Svar: I 1791-1792 og efter 1830 blev stilen "Franskernes konge" brugt i stedet for "Konge af Frankrig (og Navarra)".
Spørgsmål: Hvor mange franske imperier eksisterede der i denne periode?
Svar: Der eksisterede to franske imperier i denne periode.
Spørgsmål: Hvem grundlagde og regerede hvert af de to imperier?
Svar: Det første franske kejserrige (1804-1815) blev grundlagt og regeret af Napoleon I, mens det andet franske kejserrige (1852-1870) blev grundlagt og regeret af hans nevø Napoleon III.
Søge