Gummi | type materiale kaldet en polymer

Egenskaber

Gummi kan strække og krympe. Gummi kan også indeholde gasser. Det er en isolator, hvilket betyder, at det ikke kan lede elektricitet.

 

Producenter

Hevea brasiliensis er det træ, som det meste gummi kommer fra. Andre planter, der har den særlige saft (kaldet latex), er figner (Ficus elastica), Castilla (Panama-gummi træ), euforbias, salat, almindelig mælkebøtte, Taraxacum kok-saghyz (russisk mælkebøtte), Scorzonera tau-saghyz og Guayule.

I 1800-tallet kom det meste af den saft, der blev brugt til fremstilling af gummi, fra Sydamerika. I 1876 fik Henry Wickham frø fra gummitræer i Brasilien og tog dem med til Kew Gardens i England og sendte dem til Ceylon (Sri Lanka), Indonesien, Singapore og Britisk Malaya. Senere producerede Malaya (det nuværende Malaysia) mest gummi. Man forsøgte at dyrke gummi i Indien i 1873 i Botanical Gardens i Kolkata. De første Hevea-farme i Indien blev oprettet i Thattekadu i Kerala i 1902. Congo Free State i Afrika dyrkede også mange træer til gummi i begyndelsen af det 20. århundrede, og de fleste af de mennesker, der arbejdede på disse farme, var tvangsarbejdere. Liberia og Nigeria begyndte også at dyrke træer til fremstilling af gummi.

 
Latex indsamles fra et gummitræ  

Industriel udvikling

Charles Marie de La Condamine præsenterede prøver af gummi for Académie Royale des Sciences i Frankrig i 1736. I 1751 forelagde François Fresneau en artikel for Académie (som blev offentliggjort i 1755), hvori han beskrev mange af gummiets egenskaber. Dette er blevet omtalt som den første videnskabelige artikel om gummi.

I 1770 opdagede den britiske kemiker Joseph Priestley, at gummi var meget godt til at fjerne blyantmærker på papir. Naturgummi smelter i varme og fryser i kulde.

I 1844 fandt Charles Goodyear en måde at forbedre naturgummi på i en kemisk proces kaldet vulkanisering, hvilket gjorde det anvendeligt i mange flere produkter, herunder årtier senere dæk.

 

Syntetisk materiale

I det 20. århundrede begyndte man at anvende syntetiske (kunstige) gummier som f.eks. neopren. De blev meget brugt, da Anden Verdenskrig afskar forsyningerne af naturgummi. De er fortsat med at vokse, fordi naturgummi er ved at blive en mangelvare, og fordi de til visse anvendelser er bedre end naturgummi.

Anvendelse af gummi

Formstøbte gummiprodukter anvendes i vid udstrækning industrielt (og i visse husholdningsanvendelser) i form af gummivarer og -apparater. Gummi anvendes i haveslanger og -rør til mindre havebrug. De fleste dæk og slanger, der anvendes i biler, er fremstillet af gummi. Derfor spiller gummi en meget vigtig rolle i bilindustrien og transportindustrien. Gummiprodukter anvendes også til måtter og gulvbelægninger.