Gummi | type materiale kaldet en polymer
Gummi er en type materiale, der kaldes en polymer. Det kan fremstilles af naturlige kilder (f.eks. naturgummi) eller kan syntetiseres i industriel skala. Der fremstilles mange ting af gummi, f.eks. handsker, dæk, propper og masker. Nogle få ting kan kun fremstilles af gummi. Nogle gange betyder ordet kun naturgummi (latexgummi). Naturgummi fremstilles af den hvide saft fra nogle træer som f.eks. Hevea brasiliensis (Euphorbiaceae). Andre elastomerer, kaldet syntetisk gummi, fremstilles ved kemiske processer.
Gennemføringer af gummi
Egenskaber
Gummi kan strække og krympe. Gummi kan også indeholde gasser. Det er en isolator, hvilket betyder, at det ikke kan lede elektricitet.
Producenter
Hevea brasiliensis er det træ, som det meste gummi kommer fra. Andre planter, der har den særlige saft (kaldet latex), er figner (Ficus elastica), Castilla (Panama-gummi træ), euforbias, salat, almindelig mælkebøtte, Taraxacum kok-saghyz (russisk mælkebøtte), Scorzonera tau-saghyz og Guayule.
I 1800-tallet kom det meste af den saft, der blev brugt til fremstilling af gummi, fra Sydamerika. I 1876 fik Henry Wickham frø fra gummitræer i Brasilien og tog dem med til Kew Gardens i England og sendte dem til Ceylon (Sri Lanka), Indonesien, Singapore og Britisk Malaya. Senere producerede Malaya (det nuværende Malaysia) mest gummi. Man forsøgte at dyrke gummi i Indien i 1873 i Botanical Gardens i Kolkata. De første Hevea-farme i Indien blev oprettet i Thattekadu i Kerala i 1902. Congo Free State i Afrika dyrkede også mange træer til gummi i begyndelsen af det 20. århundrede, og de fleste af de mennesker, der arbejdede på disse farme, var tvangsarbejdere. Liberia og Nigeria begyndte også at dyrke træer til fremstilling af gummi.
Latex indsamles fra et gummitræ
Industriel udvikling
Charles Marie de La Condamine præsenterede prøver af gummi for Académie Royale des Sciences i Frankrig i 1736. I 1751 forelagde François Fresneau en artikel for Académie (som blev offentliggjort i 1755), hvori han beskrev mange af gummiets egenskaber. Dette er blevet omtalt som den første videnskabelige artikel om gummi.
I 1770 opdagede den britiske kemiker Joseph Priestley, at gummi var meget godt til at fjerne blyantmærker på papir. Naturgummi smelter i varme og fryser i kulde.
I 1844 fandt Charles Goodyear en måde at forbedre naturgummi på i en kemisk proces kaldet vulkanisering, hvilket gjorde det anvendeligt i mange flere produkter, herunder årtier senere dæk.
Syntetisk materiale
I det 20. århundrede begyndte man at anvende syntetiske (kunstige) gummier som f.eks. neopren. De blev meget brugt, da Anden Verdenskrig afskar forsyningerne af naturgummi. De er fortsat med at vokse, fordi naturgummi er ved at blive en mangelvare, og fordi de til visse anvendelser er bedre end naturgummi.
Anvendelse af gummi
Formstøbte gummiprodukter anvendes i vid udstrækning industrielt (og i visse husholdningsanvendelser) i form af gummivarer og -apparater. Gummi anvendes i haveslanger og -rør til mindre havebrug. De fleste dæk og slanger, der anvendes i biler, er fremstillet af gummi. Derfor spiller gummi en meget vigtig rolle i bilindustrien og transportindustrien. Gummiprodukter anvendes også til måtter og gulvbelægninger.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er gummi?
A: Gummi er en type materiale, der kaldes en polymer.
Spørgsmål: Hvordan fremstilles gummi?
A: Gummi kan fremstilles af naturlige kilder (f.eks. naturgummi) eller kan syntetiseres i industriel skala.
Sp: Hvilke ting er der fremstillet af gummi?
A: Der er mange ting, der er fremstillet af gummi, f.eks. handsker, dæk, propper og masker. Nogle få ting kan kun fremstilles af gummi.
Spørgsmål: Hvad henviser ordet "gummi" nogle gange specifikt til?
A: Nogle gange betyder ordet kun naturgummi (latexgummi).
Spørgsmål: Hvor kommer naturgummi fra?
A: Naturgummi fremstilles af den hvide saft fra nogle træer som f.eks. Hevea brasiliensis (Euphorbiaceae).
Spørgsmål: Findes der andre typer gummi end naturgummi?
A: Ja, der findes andre elastomerer kaldet syntetisk gummi, som fremstilles ved kemiske processer.