Romantikken — kunst, litteratur og musik i slutningen af 1700- og 1800-tallet

Romantikken (den romantiske æra eller den romantiske periode) er en bevægelse eller stil inden for kunst, litteratur og musik i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede i Europa.

Bevægelsen sagde, at følelser, fantasi, naturen, menneskeliv, ytringsfrihed, individualisme og gamle folketraditioner, som f.eks. legender og eventyr, var vigtige. Det var en reaktion på de aristokratiske sociale og politiske idéer fra oplysningstiden og den industrielle revolution.

Det var også en reaktion mod at gøre naturen til en ren videnskab.

Bevægelsen var mest udpræget inden for kunst som musik og litteratur. Den havde dog også en stor indflydelse på historieskrivning, uddannelse og naturhistorie.

Oprindelse og tidsramme

Romantikken begyndte i slutningen af 1700-tallet og nåede sit højeste i første halvdel af 1800-tallet. Den opstod som en kulturel reaktion på oplysningstidens vægt på fornuft, orden og universelle love samt på de sociale forandringer, som fulgte med den industrielle revolution. I stedet fremhævede romantikerne følelser, det enkelte menneskes oplevelse og en stærk interesse for naturen, det mystiske og det nationale.

Kerneidéer og temaer

• Følelse og fantasi: Individuelle følelser og subjektive oplevelser blev sat højere end universelle fornuftsregler.
• Naturen og det sublime: Naturen ses ofte som en mulighed for åndelig oplevelse; landskaber fremstilles som storslåede, farlige eller fortryllende (det sublime).
• Historie og middelalderromantik: Middelalderen, folkeviser, legender og ruiner blev idealer, fordi de gav forbindelse til oprindelighed og national identitet.
• Nationalisme og folkeminder: Opsamling af folkeviser, eventyr og sprogstudier skabte kulturel identitet og romantisk nationalisme.
• Gothic og det overnaturlige: Rædsel, mystik og det overnaturlige var populære i litteratur og kunst.

Romantikken i litteraturen

I litteraturen kom romantikken til udtryk i lyrik, drama, romaner og eventyr. Forfattere søgte ofte at skildre inderlige følelser, naturens stærke påvirkning og individets frihed. Kendte europæiske navne er William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge, Lord Byron, Percy Bysshe Shelley, John Keats, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller. Deres værker varierer fra naturdigte og introspektive digte til dramatiske, følelsesladede fortællinger.

I Danmark blev romantikkens tone sat af blandt andre Adam Oehlenschläger, der introducerede nordisk mytologi og nationalromantiske temaer i digtningen. H.C. Andersen hentede inspiration i eventyrtraditionen og gav den en personlig, ofte følsom og fantasifuld form. N. F. S. Grundtvig bidrog til nationale idéer og folkelig oplysning gennem salmer og kulturelt arbejde.

Romantikken i musikken

Musikken gik fra klassisk balance og formmæssig klarhed til større følelsesmæssigt udsagn, friere form og mere ekspressiv orkestrering. Komponister søgte ofte personlig udtryk, nationalfarver og programmusik (musik, der fortæller en historie eller maler et billede). Centrale komponister er Ludwig van Beethoven (bro mellem klassicisme og romantik), Franz Schubert, Robert Schumann, Frédéric Chopin, Hector Berlioz og Richard Wagner. Musikken blev mere dramatisk, harmonisk rigere og fokuserede på det individuelle udtryk.

Romantikken i billedkunsten

Billedkunstnere skildrede naturens kraft, menneskets ensomhed og historiske motiver. Landskabsmalerier og dramatiske lysvirkninger blev populære: Caspar David Friedrichs melankolske landskaber og J. M. W. Turners lys- og vejrstudier er klassiske eksempler. Eugène Delacroix repræsenterer romantikkens farvestærke og bevægede fremstillinger i Frankrig.

Indflydelse på videnskab, historieskrivning og uddannelse

Romantikken påvirkede også videnskabelige og pædagogiske måder at tænke på. I naturhistorie og videnskab voksede interessen for organismernes helhed, for naturens skønhed og for intuition som supplement til eksperimentel metode. I historieskrivning førte romantikken til en større vægt på nationale fortællinger, folkeminder og kulturelle rødder. I uddannelse blev der lagt vægt på dannelse gennem sprog, kultur og historie frem for kun nyttighed.

Romantikkens arv

Romantikken efterlod et varigt præg: den etablerede ideer om kunstneren som et frit, kreativt individ, styrkede nationale kulturer og gjorde følelse og forestillingsevne legitimt som emner for kunst og videnskab. Mange gentagne temaer — natur, nostalgi, længsel og identitet — genfindes i senere litteratur- og kunststrømninger. Romantikkens fokus på folkelige traditioner var også med til at bevare sange, eventyr og sprog, som ellers kunne være gået tabt.

Romantikken var altså en kompleks bevægelse, der både søgte at genfinde fortiden og at udtrykke stærke følelser samt at skabe nye nationale identiteter. Dens indflydelse mærkes stadig i kunst, litteratur, musik og kulturel bevidsthed i dag.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er romantik eller den romantiske bevægelse?

Q: Hvad anså den romantiske bevægelse for at være vigtigt?

Q: Hvad var den romantiske bevægelses reaktion på oplysningstiden og den industrielle revolution?

Q: Hvad var den romantiske bevægelses reaktion imod?

Q: Inden for hvilke områder viste den romantiske bevægelse sig stærkest?

Q: Havde den romantiske bevægelse indflydelse på andre områder end kunst?

Q: Hvilken tidsperiode dækkede den romantiske bevægelse?

Søg efter bogstav