Belgisk Luxembourg – provins i Belgien (sydligste, hovedstad Arlon)
Luxembourg (fransk: Luxembourg (fransk: Luxembourg, hollandsk: Luxembourg): Luxembourg, tysk: Luxemburg, luxembourgsk: Luxembourg, luxembourgsk: Luxembourg: Lëtzebuerg, wallonsk: Luxembourg: Lussimbork) er den sydligste provins i Belgien og Vallonien.
Hovedstaden er Arlon, der ligger i den sydøstlige del af provinsen. Provinsen kaldes også "Belgisk Luxembourg" og bør ikke forveksles med Storhertugdømmet Luxembourg.
Geografi og natur: Provinsen ligger i Ardennerne og er kendetegnet ved kuperet terræn, tætte skove og mange floddale. Det er den største belgiske provins målt på areal, og den har en relativt lav befolkningstæthed sammenlignet med resten af Belgien. Store natur- og friluftsområder gør regionen populær til vandreture, cykling og naturturisme.
Befolkning og sprog: Fransk er det dominerende sprog i dagligdagen og i administrationen. I enkelte grænseområder og lokalsamfund tales også luxembourgsk og forskellige wallonske dialekter (fx gaumais). Provinsen har et begrænset antal indbyggere i forhold til sit areal – samlet set nogle hundrede tusinde indbyggere (omtrent 270–290.000 afhængigt af år).
Administration og større byer: Provinsen er opdelt i flere arrondissementer og kommuner (municipalities). Ud over Arlon er der flere kendte byer og kommuner, som ofte besøges af turister eller har regional betydning:
- Bastogne – kendt for sin rolle i Anden Verdenskrig og Battle of the Bulge.
- La Roche-en-Ardenne – populær for udendørsaktiviteter og med en velbevaret borg.
- Bouillon – med sit historiske slot og smukke floddal langs Semois.
- Marche-en-Famenne og Neufchâteau – vigtige administrative og handelscentre i provinsen.
Historie: Området har historisk været en del af Hertugdømmet Luxembourg. Efter flere politiske omvæltninger i 1800-tallet blev området delt, og den del der i dag ligger i Belgien blev ved traktaten i 1839 indlemmet i det belgiske kongerige som provinsen Luxembourg. Denne opdeling forklarer navneligheden og hvorfor man ofte skelner mellem "Belgisk Luxembourg" og Storhertugdømmet Luxembourg.
Økonomi og turisme: Den lokale økonomi bygger primært på landbrug, skovbrug, småindustri og serviceerhverv. Turisme er en vigtig sektor, især i Ardennerne hvor historiske steder, slagmarker fra Anden Verdenskrig, slotte og naturskønne områder tiltrækker besøgende. Mange pendlerarbejdere krydser også grænsen til Storhertugdømmet Luxembourg på grund af arbejdspladser der.
Provinsens rolige landskab, historiske steder og kulturelle særpræg gør den til et særpræget område i Belgien, både geografisk og kulturelt.
Arlon centrum med klokketårnet i Sankt Martins Kirke
Geografi
Det grænser op til (i urets retning fra øst) Storhertugdømmet Luxembourg, Frankrig i syd og de belgiske provinser Namur i vest og Liège i nord. Hverken Luxembourg eller naboområdet Namur grænser op til Flandern.
Den har den mindste befolkning af alle de belgiske provinser, ca. 291.000 i 2022. Med et areal på 4.459 km2 (1.722 km2) er det den største provins i Belgien. Den er også betydeligt større og betydeligt mindre folkerig end nabogrundet Storhertugdømmet Luxembourg.
De vigtigste naturområder i provinsen er belgisk Lorraine i den sydlige del, Ardennerne i den centrale og nordlige del samt Famenne og Condroz i den nordvestlige del af provinsen.
Baraque de Fraiture i kommunen Vielsalm er med sine 652 m det højeste punkt i provinsen. På andenpladsen kommer Galata med 589 m i kommunen Saint-Hubert.
De vigtigste floder i provinsen Luxembourg er:
- Semois, en højre biflod til Meuse-floden, der løber fra øst til vest i den sydlige del af provinsen
- Sauer (tysk, luxembourgsk) eller Sûre (fransk), en venstre biflod til Moselfloden, der løber til Luxembourg i øst
- Lesse, en anden højre biflod til Meuse-floden, der løber til nær byen Dinant i vest
- Ourthe, en anden højre biflod til Meuse-floden, der løber til byen Liège i nord
Historie
Provinsen blev adskilt fra naboprovinsen Luxembourg ved den tredje deling af Luxembourg i 1839 efter den belgiske revolution og blev erklæret for en del af Belgien.
Under Første Verdenskrig var Luxembourg besat af det tyske kejserrige.
Ardennerne-slaget, et tysk modangreb mod den allierede offensiv i Ardennerne i vinteren 1944/45, fandt også sted i provinsen Luxembourg.
Sprog
De fleste indbyggere i Luxembourg taler fransk, men der findes et lille luxembourgsktalende mindretal i Arelerland (den østlige del af belgisk Lorraine: Arlon og omegn), nær grænsen til Storhertugdømmet Luxembourg i sydøst.
Dialekten i Luxembourg er wallonsk (selv om den tales lidt). I den vestlige del af det belgiske Lorraine taler man gaumais (regionen kaldes Gaume). Begge er romanske sprog.
Administrativ afdeling
Provinsen Luxembourg er opdelt i 5 arrondissementer og i alt 44 kommuner.
| Kommuner efter arrondissementer, med deres numre på kortet | ||
| Arlon | Bastogne | Marche-en-Famenne |
|
|
|
|
| Neufchâteau | Virton | |
|
|
| |
Torgny: den sydligste by i Belgien.
Ardennerne
Provinspaladset i Arlon.
Kort over Luxembourgs kommuner ( navnene er angivet i nedenstående tabel)
Befolkning efter arrondissement
Befolkning x 1.000 (pr. 1. januar siden 1980).
| Arrondissement | 1970 | 1980 | 1990 | 2000 | 2010 | 2020 |
| Arlon | 48 | 49 | 49 | 52 | 58 | 63 |
| Bastogne | 35 | 36 | 37 | 41 | 45 | 49 |
| Marche-en-Famenne | 40 | 42 | 46 | 50 | 54 | 57 |
| Neufchâteau | 53 | 52 | 53 | 56 | 60 | 64 |
| Virton | 42 | 44 | 45 | 48 | 52 | 54 |
| Province of Luxembourg | 217 | 222 | 231 | 247 | 269 | 287 |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hovedstaden i Luxembourg?
A: Luxembourgs hovedstad er Arlon, som ligger i den sydøstlige del af provinsen.
Q: Hvilke sprog tales der i Luxembourg?
A: I Luxembourg tales der fransk, nederlandsk, tysk, luxembourgsk og wallonsk.
Sp: Er Luxembourg en del af Belgien?
A: Ja, Luxembourg er en provins i Belgien og Vallonien.
Sp: Er Luxembourg beslægtet med Storhertugdømmet Luxembourg?
Svar: Nej, Luxembourg skal ikke forveksles med Storhertugdømmet Luxembourg.
Sp: Hvor ligger Luxembourg geografisk?
A: Luxembourg ligger i den sydligste del af Belgien og Vallonien.
Sp: Hvor mange sprog tales der i Luxembourg?
A: Der tales fem sprog i Luxemberg - fransk, nederlandsk, tysk, luxembourgsk og wallonsk.
