Luxembourg (belgisk provins) | den sydligste provins i Belgien og Vallonien
Luxembourg (fransk: Luxembourg (fransk: Luxembourg, hollandsk: Luxembourg): Luxembourg, tysk: Luxemburg, luxembourgsk: Luxembourg, luxembourgsk: Luxembourg: Lëtzebuerg, wallonsk: Luxembourg: Lussimbork) er den sydligste provins i Belgien og Vallonien.
Hovedstaden er Arlon, der ligger i den sydøstlige del af provinsen. Provinsen kaldes også "Belgisk Luxembourg" og bør ikke forveksles med Storhertugdømmet Luxembourg.
Arlon centrum med klokketårnet i Sankt Martins Kirke
Geografi
Det grænser op til (i urets retning fra øst) Storhertugdømmet Luxembourg, Frankrig i syd og de belgiske provinser Namur i vest og Liège i nord. Hverken Luxembourg eller naboområdet Namur grænser op til Flandern.
Den har den mindste befolkning af alle de belgiske provinser, ca. 291.000 i 2022. Med et areal på 4.459 km2 (1.722 km2) er det den største provins i Belgien. Den er også betydeligt større og betydeligt mindre folkerig end nabogrundet Storhertugdømmet Luxembourg.
De vigtigste naturområder i provinsen er belgisk Lorraine i den sydlige del, Ardennerne i den centrale og nordlige del samt Famenne og Condroz i den nordvestlige del af provinsen.
Baraque de Fraiture i kommunen Vielsalm er med sine 652 m det højeste punkt i provinsen. På andenpladsen kommer Galata med 589 m i kommunen Saint-Hubert.
De vigtigste floder i provinsen Luxembourg er:
- Semois, en højre biflod til Meuse-floden, der løber fra øst til vest i den sydlige del af provinsen
- Sauer (tysk, luxembourgsk) eller Sûre (fransk), en venstre biflod til Moselfloden, der løber til Luxembourg i øst
- Lesse, en anden højre biflod til Meuse-floden, der løber til nær byen Dinant i vest
- Ourthe, en anden højre biflod til Meuse-floden, der løber til byen Liège i nord
Historie
Provinsen blev adskilt fra naboprovinsen Luxembourg ved den tredje deling af Luxembourg i 1839 efter den belgiske revolution og blev erklæret for en del af Belgien.
Under Første Verdenskrig var Luxembourg besat af det tyske kejserrige.
Ardennerne-slaget, et tysk modangreb mod den allierede offensiv i Ardennerne i vinteren 1944/45, fandt også sted i provinsen Luxembourg.
Sprog
De fleste indbyggere i Luxembourg taler fransk, men der findes et lille luxembourgsktalende mindretal i Arelerland (den østlige del af belgisk Lorraine: Arlon og omegn), nær grænsen til Storhertugdømmet Luxembourg i sydøst.
Dialekten i Luxembourg er wallonsk (selv om den tales lidt). I den vestlige del af det belgiske Lorraine taler man gaumais (regionen kaldes Gaume). Begge er romanske sprog.
Administrativ afdeling
Provinsen Luxembourg er opdelt i 5 arrondissementer og i alt 44 kommuner.
| Kommuner efter arrondissementer, med deres numre på kortet | ||
| Arlon | Bastogne | Marche-en-Famenne |
|
|
|
|
| Neufchâteau | Virton | |
|
|
| |
Torgny: den sydligste by i Belgien.
Ardennerne
Provinspaladset i Arlon.
Kort over Luxembourgs kommuner ( navnene er angivet i nedenstående tabel)
Befolkning efter arrondissement
Befolkning x 1.000 (pr. 1. januar siden 1980).
| Arrondissement | 1970 | 1980 | 1990 | 2000 | 2010 | 2020 |
| Arlon | 48 | 49 | 49 | 52 | 58 | 63 |
| Bastogne | 35 | 36 | 37 | 41 | 45 | 49 |
| Marche-en-Famenne | 40 | 42 | 46 | 50 | 54 | 57 |
| Neufchâteau | 53 | 52 | 53 | 56 | 60 | 64 |
| Virton | 42 | 44 | 45 | 48 | 52 | 54 |
| Province of Luxembourg | 217 | 222 | 231 | 247 | 269 | 287 |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hovedstaden i Luxembourg?
A: Luxembourgs hovedstad er Arlon, som ligger i den sydøstlige del af provinsen.
Q: Hvilke sprog tales der i Luxembourg?
A: I Luxembourg tales der fransk, nederlandsk, tysk, luxembourgsk og wallonsk.
Sp: Er Luxembourg en del af Belgien?
A: Ja, Luxembourg er en provins i Belgien og Vallonien.
Sp: Er Luxembourg beslægtet med Storhertugdømmet Luxembourg?
Svar: Nej, Luxembourg skal ikke forveksles med Storhertugdømmet Luxembourg.
Sp: Hvor ligger Luxembourg geografisk?
A: Luxembourg ligger i den sydligste del af Belgien og Vallonien.
Sp: Hvor mange sprog tales der i Luxembourg?
A: Der tales fem sprog i Luxemberg - fransk, nederlandsk, tysk, luxembourgsk og wallonsk.
