Berlin-konferencen (1884–85): Congo-konferencen og Afrikas kolonisering
Berlin-konferencen (1884–85): Hvordan Congo-konferencen formede Europas kolonisering af Afrika, fratog afrikansk selvstyre og fastlagde magtens opdeling.
Berlin-konferencen (eller "Congo-konferencen") i 1884-85 fastlagde regler for europæisk kolonisering og handel i Afrika. Den blev indkaldt af Portugal og organiseret af Otto von Bismarck. Konferencen blev afholdt under "Scramble for Africa", en tid med flere koloniale aktiviteter fra de europæiske magters side. Afrikanerne var ikke inviteret. Konferencen gjorde en ende på de fleste eksisterende former for afrikansk autonomi og selvstyre og sikrede, at de europæiske magter ikke skulle kæmpe indbyrdes om dominans.
Baggrund
I sidste halvdel af 1800-tallet intensiveredes den europæiske udforskning, kommercielle interesse og politiske konkurrence om Afrika. Industrielle behov for råvarer, strategiske interesser og national prestige drev magterne til at sikre territorier. Samtidig blev afskaffelsen af slavehandelen ofte brugt som et humanitært argument for indgreb og kontrol, selvom økonomiske motiver spillede en central rolle.
Forløb og deltagere
Konferencen fandt sted i Berlin fra november 1884 til februar 1885 og blev ledet af den tyske kansler Otto von Bismarck. Deltagerne var repræsentanter for de fleste europæiske stormagter samt Osmannerriget og mindre europæiske stater. Afrikanske riger og samfund havde ingen repræsentation og fik dermed ingen direkte indflydelse på beslutningerne.
Hovedbeslutninger
- Generel akt (General Act of the Berlin Conference): Et sæt aftaler og principper, som skulle regulere indbyrdes forhold ved erhvervelse af afrikanske områder.
- Effektiv besættelse: Et nyt princip blev indført: krav om effektiv besættelse for at få international anerkendelse af et krav på et område. Det betød, at en magt skulle vise reel kontrol gennem administration, politi eller traktater med lokale ledere.
- Frihed til handel og navigation: Aftalerne sikrede fri handel og fri navigation i store flodbassiner som Congo og Niger, hvilket var vigtigt for de økonomiske interesser hos de deltagende magter.
- Bekæmpelse af slavehandel: Konferencen formulerede mål om at begrænse slavehandelen i regionerne, men implementeringen var ofte mangelfuld eller blev brugt som påskud for kolonial kontrol.
Konsekvenser for Afrika
- Beslutningerne accelererede opdelingen af kontinentet mellem europæiske magter og førte til hurtig territorial annektering i de følgende år.
- Afrikanske staters og samfunds eksisterende grænser og institutioner blev i høj grad tilsidesat. Mange moderne grænser i Afrika stammer fra denne periode og blev ofte trukket uden hensyntagen til etniske, sproglige eller kulturelle forhold.
- Konferencen banede vejen for etableringen af private og statslige koloniale administrationer, herunder Kong Leopold II af Belgiens etablering af Congo som hans private styre (Congo-fristaten), som senere udviklede sig til alvorlige overgreb og udnyttelse.
- Økonomisk udnyttelse, tvangsarbejde og ressourceudvinding blev systematiseret i mange områder, hvilket fik store sociale og demografiske konsekvenser.
Eftervirkninger og historisk vurdering
Berlin-konferencen opfattes i dag ofte som et centralt vendepunkt, hvor kolonialismen fik et internationalt regelsæt, der legitimerede opdelingen af et helt kontinent uden deltagelse af dets befolkninger. Konferencen har derfor stor betydning for forståelsen af moderne politiske og sociale problemer i Afrika, herunder konflikter som følge af arbitrære grænser, økonomisk afhængighed og arven fra kolonial undertrykkelse.
Selvom nogle samtidsaktører fremhævede intentioner om frihandel og bekæmpelse af slavehandel, viser eftertiden, at beslutningerne først og fremmest tjente de europæiske magters interesser og bidrog til en lang periode med koloniherredømme og udnyttelse af Afrika.
Konferencen i Berlin
Generel lov
I den generelle akt er følgende punkter fastsat:
- De sorte og islamiske magters ophør af slaveriet.
- Congo Free State var en privat ejendom tilhørende Congo Society. Det område, der i dag udgør Den Demokratiske Republik Congo, blev ejet af Leopold II af Belgien.
- De 14 lande, der underskrev aftalen, havde frihandel gennem Congobækkenet og Nyasasasøen og øst herfor i et område syd for 5° N.
- Nigerfloden og Congofloden blev gjort fri for skibstrafik.
- Landene kunne ikke oprette kolonier kun af navn.
- Hvis et land overtog en ny del af den afrikanske kyst, skulle det fortælle det til de andre lande.
- Hvert land fik at vide, hvilke dele af Afrika de kunne overtage.
Agenda
- Portugal - Storbritannien Kolonierne Angola og Mozambique blev samlet af det land, der lå mellem dem (det land, der senere blev til Zambia, Zimbabwe og Malawi).Det Forenede Kongerige støttede ikke denne plan. I 1890 bad den britiske regering portugiserne om at forlade området.
- Frankrig - Storbritannien En linje fra Say i Niger til Baroua på Tchad-søens nordøstlige kyst markerede, hvilken del af landet der tilhørte hvem. Frankrig skulle eje territoriet nord for denne linje, og Det Forenede Kongerige skulle eje territoriet syd for den. Nilbassinet skulle være britisk, mens franskmændene skulle have fat i Tchad-søens bassin.
- Frankrig - Tyskland Området nord for en linje, der blev dannet af skæringspunktet mellem den 14. meridian og Miltou, var fransk, og området syd for var tysk.
- Storbritannien - Tyskland Adskillelsen kom i form af en linje, der gik gennem Yola, Benoué, Dikoa og op til den yderste del af Tchad-søen.
- Frankrig - Italien Italien Italien skulle eje det, der lå nord for en linje fra skæringspunktet mellem Krebsens vendekreds og den 17. meridian til skæringspunktet mellem den 15. breddegrad og den 21. meridian.
I 1902 var 90 % af alt det land, der udgør Afrika, under europæisk kontrol.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Berlin-konferencen?
A: Berlinkonferencen var et møde, der blev afholdt i 1884-85 for at fastsætte regler for europæisk kolonisering og handel i Afrika.
Q: Hvem opfordrede til Berlin-konferencen?
A: Portugal opfordrede til Berlin-konferencen.
Q: Hvem organiserede Berlin-konferencen?
A: Berlin-konferencen blev organiseret af Otto von Bismarck.
Q: Hvornår fandt Berlin-konferencen sted?
A: Berlin-konferencen fandt sted i 1884-85.
Q: Var afrikanere inviteret med til Berlin-konferencen?
A: Nej, afrikanere blev ikke inviteret til Berlin-konferencen.
Q: Hvilken effekt havde Berlin-konferencen på afrikansk autonomi og selvstyre?
A: Berlin-konferencen gjorde en ende på de fleste eksisterende former for afrikansk autonomi og selvstyre og satte de afrikanske nationer under europæisk kontrol.
Q: Hvorfor blev Berlin-konferencen indkaldt under Scramble for Africa?
A: Berlin-konferencen blev indkaldt under Scramble for Africa, en tid med øget kolonial aktivitet fra de europæiske magter, for at etablere regler og undgå konflikt mellem de europæiske nationer om Afrika.
Søge