Berlin-konferencen

Generel lov

I den generelle akt er følgende punkter fastsat:

• De sorte og islamiske magters ophør af slaveriet.
• Congo Free State var en privat ejendom tilhørende Congo Society. Det område, der i dag udgør Den Demokratiske Republik Congo, blev ejet af Leopold II af Belgien.
• De 14 lande, der underskrev aftalen, havde frihandel gennem Congobækkenet og Nyasasasøen og øst herfor i et område syd for 5° N.
• Nigerfloden og Congofloden blev gjort fri for skibstrafik.
• Landene kunne ikke oprette kolonier kun af navn.
• Hvis et land overtog en ny del af den afrikanske kyst, skulle det fortælle det til de andre lande.
• Hvert land fik at vide, hvilke dele af Afrika de kunne overtage.

Agenda

• Portugal - Storbritannien Kolonierne Angola og Mozambique blev samlet af det land, der lå mellem dem (det land, der senere blev til Zambia, Zimbabwe og Malawi).Det Forenede Kongerige støttede ikke denne plan. I 1890 bad den britiske regering portugiserne om at forlade området.

• Frankrig - Storbritannien En linje fra Say i Niger til Baroua på Tchad-søens nordøstlige kyst markerede, hvilken del af landet der tilhørte hvem. Frankrig skulle eje territoriet nord for denne linje, og Det Forenede Kongerige skulle eje territoriet syd for den. Nilbassinet skulle være britisk, mens franskmændene skulle have fat i Tchad-søens bassin.

• Frankrig - Tyskland Området nord for en linje, der blev dannet af skæringspunktet mellem den 14. meridian og Miltou, var fransk, og området syd for var tysk.

• Storbritannien - Tyskland Adskillelsen kom i form af en linje, der gik gennem Yola, Benoué, Dikoa og op til den yderste del af Tchad-søen.

• Frankrig - Italien Italien Italien skulle eje det, der lå nord for en linje fra skæringspunktet mellem Krebsens vendekreds og den 17. meridian til skæringspunktet mellem den 15. breddegrad og den 21. meridian.

I 1902 var 90 % af alt det land, der udgør Afrika, under europæisk kontrol.