Albert II af Belgien: Konge, biografi og abdikation (abdiceret 2013)

Albert II af Belgien — liv, regeringstid og abdikation i 2013. Læs en fyldig biografi om hans baggrund, kongetid, familie og afgivelse af tronen.

Albert II (fransk: Albert Félix Humbert Théodore Christian Eugène Marie, hollandsk: Albert Felix Humbert Theodoor Christiaan Eugène Marie, tysk: Albert Felix Humbert Theodor Christian Eugen Maria) (født Stuyvenberg Slot, Bruxelles, 6. juni 1934) var belgiernes konge og konstitutionel monark. Han er den yngste søn af kong Leopold III (1901-1983) og hans første hustru, prinsesse Astrid af Sverige (1905-1935). Den 21. juli 2013 abdicerede kong Albert II og overdrog tronen til sin søn, Philippe af Belgien.

Tidlige år og uddannelse

Albert voksede op i en kongefamiliær ramme præget af både internationale forbindelser og tragedie: hans mor, prinsesse Astrid, døde i en bilulykke, da han var spæd. Han modtog en traditionel kongelig opdragelse med militær og akademisk uddannelse og deltog i blandt andet den kongelige militærakademiuddannelse. Albert taler flere sprog, herunder fransk og hollandsk, som er vigtige i det sprogligt delte Belgien, og han har desuden kendskab til andre europæiske sprog.

Ægteskab og familie

Den 2. juli 1959 giftede Albert sig med Paola Ruffo di Calabria. Parret fik tre børn:

• Philippe (født 15. april 1960) – nuværende konge af Belgien
• Prinsesse Astrid (født 5. juni 1962)
• Prins Laurent (født 19. oktober 1963)

Familielivet har været offentligt, men forholdet mellem kongeparret og medierne var generelt præget af privatlivets fred i de første årtier.

Regeringstid og konstitutionel rolle

Albert blev konge efter sin bror, kong Baudouin, og tiltrådte den 9. august 1993, hvor han aflagde kongeløfte før de føderale parlamenter. Som konstitutionel monark var hans rolle primært ceremoniel og repræsentativ, men han havde også vigtige funktioner i forbindelse med regeringens dannelse og i nationale krisesituationer. Under hans regeringstid deltog han i udnævnelser af informatorer og formatorer ved regeringsforhandlinger og fungerede ofte som en samlende symbolsk skikkelse i et politisk og sprogligt splittet land.

Albert var aktiv i internationalt diplomati på et ceremonielt og repræsentativt plan, støttede humanitære formål og var protektor for en række sociale og kulturelle organisationer.

Abdikation og eftertid

Den 21. juli 2013 meddelte Albert, at han abdicerede til fordel for kronprins Philippe. Han begrundede beslutningen med alder og ønsket om at give tronen til en yngre generation, der kunne påtage sig de daglige officielle pligter. Efter abdikationen trådte Philippe formelt til som konge, mens Albert trak sig tilbage fra de fleste officielle opgaver, men forblev en figur i nationens kollektive erindring og deltog lejlighedsvis ved private og familiære begivenheder.

Kontroverser og retslige spørgsmål

Albert II's privatliv har også været genstand for medieopmærksomhed og retslige tvister. En af de mest omtalte sager var en faderskabssag vedrørende kunstneren Delphine Boël. I 2020 fastslog en belgisk domstol, at Delphine Boël biologisk var hans datter; efterfølgende anerkendte Albert forholdet. Sagen kastede lys over spørgsmål om privatliv, offentlig rolle og arveret i forbindelse med royale familier.

Arv og betydning

Albert II efterlod sig et blandet politisk og symbolsk eftermæle: han blev anerkendt for sin rolige og samlende fremtoning i en tid med politiske spændinger mellem de flamske og fransktalende regioner, samtidig med at hans privatliv til tider vakte debat. Hans abdikation markerede en klar generationsskifte i det belgiske kongehus og gav mulighed for, at en yngre monark kunne føre institutionen ind i nye udfordringer.

Vigtige datoer i kort form:

• Født: 6. juni 1934, Bruxelles
• Gift: 2. juli 1959 med Paola Ruffo di Calabria
• Tiltrådte som konge: 9. august 1993
• Abdicerede: 21. juli 2013

Søg efter bogstav