Vestflandern
Koordinater: 51°13′N 3°14′E / 51.217°N 3.233°E / 51.217; 3.233
Vestflandern (nederlandsk: West-Vlaanderen; fransk: (Province de) Flandre-Occidentale; tysk: Westflandern) er en af de fem provinser i den flamske region, også kaldet Flandern, og er også en af de ti provinser i Belgien. Det er den vestligste provins i Flandern.
Hovedstaden er Brugge (hollandsk: Brugge, fransk: Bruges, tysk: Brügge).
Hele den belgiske Nordsøkyst, som er et vigtigt turistmål, ligger i Vestflandern. En sporvognslinje løber langs kysten fra De Panne ved den franske grænse via havnen i Oostende til Knokke-Heist ved den nederlandske grænse.
Geografi
Provinsen Vestflandern ligger i det mest tætbefolkede område i Vesteuropa. Den har 1.181.828 indbyggere og en befolkningstæthed på 378,2 indbyggere pr. km². Den grænser op til Nordsøen, Nordfrankrig, Zeeland i Nederlandene, den flamske provins Østflandern (nederlandsk: Oost-Vlaanderen) og den vallonske provins Hainaut (nederlandsk: Henegouwen) i Belgien. Vestflandern er den eneste belgiske provins, der grænser op til både Frankrig og Nederlandene.
Provinsen har et areal på 3.125 km2 (1.207 km2). Arealmæssigt er det den største provins i den flamske region og den femte største i Belgien.
Vestflandern har et meget fladt landskab med polder, bortset fra en række klitter langs kysten og et område med små bakker kendt som "Westvlaamse Bergen", hvor Kemmelberg (159 m) er det højeste punkt i provinsen.
De vigtigste floder i provinsen er Leie (fransk: Lys) og Yser (hollandsk: IJzer). Yser løber ud i Nordsøen ved byen Nieuwpoort, og Leie løber ud i Scheldefloden.
Den belgiske kyst nær De Panne
Industri
I den nordlige del af provinsen er den største del af industrien koncentreret i og omkring byerne Brugge og Oostende. Begge byer har også vigtige havne: havnen i Brugge-Zeebrugge og havnen i Oostende. Den sydlige del er kendt for sin tekstilindustri.
Turismen er også en vigtig industri i Vestflandern. Blandt de vigtigste turistattraktioner er den belgiske kyst, det historiske centrum af Brugge og steder, hvor der blev kæmpet omkring Ypres under Første Verdenskrig.
Administrativ afdeling
Provinsen Vestflandern er opdelt i 8 arrondissementer og i alt 64 kommuner.
Kommuner efter arrondissementer, med deres numre på kortet | |||
Brugge | Courtrai | Diksmuide | Ostende |
|
|
|
|
Roeselare | Tielt | Veurne | Ypres |
|
|
|
|
Kort over kommunerne i Vestflandern ( navnene er angivet i følgende tabel)
Befolkning efter arrondissement
Befolkning pr. 1. januar hvert år.
Arrondissement | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Brugge | 274,772 | 275,599 | 275,974 | 276,313 | 277,343 | 278,486 |
Courtrai | 278,160 | 278,672 | 280,049 | 281,112 | 282,130 | 283,176 |
Diksmuide | 48,570 | 49,012 | 49,352 | 49,675 | 49,958 | 50,262 |
Ostende | 148,325 | 149,287 | 150,291 | 150,841 | 152,210 | 153,105 |
Roeselare | 142,776 | 143,616 | 144,154 | 145,024 | 145,933 | 146,706 |
Tielt | 89,178 | 89,584 | 90,042 | 90,274 | 90,672 | 91,065 |
Veurne | 59,299 | 59,573 | 59,920 | 60,299 | 60,566 | 60,775 |
Ypres | 104,798 | 105,144 | 105,508 | 105,828 | 106,155 | 106,415 |
Province ofWest | 1,145,878 | 1,150,487 | 1,155,290 | 1,159,366 | 1,164,967 | 1,169,990 |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hovedstaden i Vestflandern?
A: Hovedstaden i Vestflandern er Brugge (hollandsk: Brugge, fransk: Bruges, tysk: Brügge).
Sp: Hvilken region er Vestflandern en del af?
A: Vestflandern er en af de fem provinser i den flamske region, også kaldet Flandern, og er også en af de ti provinser i Belgien.
Spørgsmål: Hvor ligger den belgiske Nordsøkyst?
A: Hele den belgiske Nordsøkyst ligger i Vestflandern.
Spørgsmål: Er turismen vigtig for denne region?
A: Ja, turismen er en vigtig del af denne region, da den ligger ved den belgiske Nordsøkyst.
Spørgsmål: Er der mulighed for offentlig transport langs kysten?
A: Ja, der er en sporvognslinje, der går fra De Panne ved den franske grænse til Knokke-Heist ved den nederlandske grænse langs hele kysten.
Sp: Hvilke sprog tales der i Vestflandern?
A: De sprog, der tales i Vestflandern, er nederlandsk, fransk, tysk og vestflamsk.