UNESCOs verdensarvsliste: Hvad er verdensarv? Definition, typer og fakta

UNESCOs verdensarv: definition, typer og fakta om kultur-, natur- og blandede steder, udvælgelse, beskyttelse og globale trusler.

Verdensarvsområder er steder i verden, som er meget vigtige ud fra et kulturelt eller naturmæssigt synspunkt. Det er en del af FN, UNESCO, der udvælger disse steder. Verdensarven omfatter både enkeltbygninger og omfattende landskaber, og formålet er at sikre, at værdierne bevares for kommende generationer.

Hvad er verdensarv?

Verdensarv er en særlig international anerkendelse af et områdes enestående værdi for hele menneskeheden. Når et sted optages på UNESCOs liste, anerkendes det for sin særlige betydning—enten som et kulturelt minde (f.eks. et monument eller en historisk by), som en naturlig perle (f.eks. en skov, et bjerg eller en sø), eller som en kombination af begge.

Typer af verdensarv

Verdensarvskonventionen skelner primært mellem tre typer:

• Kulturelle lokaliteter (arkitektur, historiske bykerner, arkæologiske steder mv.).
• Naturlokaliteter (naturreservater, nationalparker, geologiske formationer mv.).
• Blandede ejendomme (steder, der har både kulturel og natural betydning).

I 2014 var der 1007 steder i 161 forskellige lande. Siden da er antallet vokset betydeligt; UNESCOs liste udvides løbende, efterhånden som lande indsender og får godkendt nye nomineringer.

Hvordan bliver et sted udvalgt?

Processen til optagelse er formel og flertrins:

• Et land (en såkaldt State Party) indsender et forslag, men først skal stedet være med på landets tentativliste.
• Forslaget vurderes af rådgivende organer, primært ICOMOS (for kultur) og IUCN (for natur), som gennemgår dokumentation, bevaringsstatus og forvaltningsplaner.
• Verdensarvskomitéen træffer endelig beslutning på sit årlige møde og kan: optage stedet, udsætte beslutning, afvise nomineringen eller placere stedet på listen over verdensarv i fare.

Udvælgelsen sker ud fra op til 10 officielle kriterier, som dækker alt fra arkitektonisk betydning og historisk værdi til økologisk og geologisk værdi. Et sted skal opfylde mindst ét af disse kriterier og samtidig have en plan for langsigtet beskyttelse og forvaltning.

Hvem har ansvaret?

Hvert verdensarvsområde ligger inden for et lands suveræne område og er derfor underlagt nationale love og myndigheder. Når et land tilslutter sig Verdensarvskonventionen, forpligter det sig til at beskytte og bevare sine udpegede steder og til regelmæssigt at rapportere til UNESCO om tilstanden.

Selvom UNESCO kan yde teknisk eller økonomisk støtte, ligger det primære ansvar for bevarelsen hos stedet og landet selv. Verdensarvskomitéen består af repræsentanter valgt af de lande, som har tilsluttet sig traktaten; lande vælger blandt andet 21 medlemmer til Verdensarvskomité.

Beskyttelse, støtte og overvågning

UNESCO arbejder for at fremme internationalt samarbejde om bevarelse. Støtte kan omfatte:

• Teknisk rådgivning fra eksperter.
• Delt finansiering gennem fonden for verdensarv.
• Inddragelse af internationale eksperter ved kriser eller skader.

For at bevare værdien af et sted kræves ofte en detaljeret forvaltningsplan, etablering af bufferzoner, løbende overvågning og periodiske tilstandsrapporter til UNESCO.

Trusler mod verdensarven

Verdensarvsteder udsættes for mange trusler, herunder:

• Krig og væbnet konflikt (f.eks. ødelæggelse af kulturarv i konfliktramte områder; Islamisk Stat i Irak og Levanten er et eksempel på grupper, der har forvoldt omfattende skader på kulturarv).
• Klimaændringer (havniveaustigning, øget erosion, hyppigere ekstremvejr).
• Uhensigtsmæssig udvikling og infrastrukturprojekter uden vurdering af kultur- og naturværdi.
• Overturisme, forfald, forurening, ulovlig udvinding og tyveri af artefakter).

Når et sted er særligt truet, kan UNESCO placere det på listen over verdensarv i fare for at øge opmærksomheden og mobilisere international hjælp.

Fordele og kritik

At blive optaget på verdensarvslisten giver fordele som øget opmærksomhed, juridisk styrke i bevaringssager, turisme og ofte adgang til ekspertise og midler. Samtidig kan status føre til øget turisttryk, lokal modstand eller utilsigtede økonomiske konsekvenser, hvis forvaltningen ikke planlægges omhyggeligt.

Praktisk forvaltning og lokal forankring

Succesfuld bevaring bygger på lokal forankring: involvering af lokalsamfund, klare love, bæredygtig turisme, løbende vedligehold og tilstrækkelig finansiering. Mange steder arbejder med formidling og uddannelse for at styrke lokal forståelse af stedets værdi og nødvendigheden af beskyttelse.

Eksempler og perspektiv

Et verdensarvsområdes betydning kan være meget forskelligartet: fra gamle ruiner og industrielle landskaber til store natursystemer og unikke geografiske formationer. Italien er et eksempel på et land med mange optagne steder og illustrerer, hvordan kulturarv kan være tæt forbundet med national identitet og turisme.

Afsluttende bemærkning

UNESCOs verdensarvsliste er et redskab til at anerkende og beskytte de steder, som har særlig værdi for hele menneskeheden. Beskyttelsen kræver samarbejde mellem internationale organisationer, nationale myndigheder, eksperter og lokale samfund, samt et kontinuerligt fokus på de trusler, der kan underminere disse værdier.

Udvælgelseskriterier

Indtil udgangen af 2004 var der seks kriterier for kulturarvssteder og fire kriterier for naturarvssteder. I 2005 erstattede et enkelt sæt på ti kriterier de gamle kultur- og naturarvskriterier. For at blive udnævnt til verdensarv skal de nominerede steder opfylde mindst et af de ti kriterier; de skal også have "enestående universel værdi". Hvis et sted opfylder både kultur- og naturkriterierne, kaldes det et "blandet sted".

Kulturelle kriterier

1. "repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativ genialitet og kulturel betydning"
2. "viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier i et tidsrum eller inden for et kulturelt område i verden, om udviklingen inden for arkitektur eller teknologi, monumentalkunst, byplanlægning eller landskabsdesign"
3. "at være et unikt eller i det mindste usædvanligt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller en civilisation, der lever eller er forsvundet"
4. "er et enestående eksempel på en type bygning, arkitektonisk eller teknologisk helhed eller landskab, som illustrerer en vigtig fase i menneskets historie"
5. "er et enestående eksempel på en traditionel menneskelig bebyggelse, arealanvendelse eller anvendelse af havet, som er repræsentativ for en kultur eller menneskets interaktion med miljøet, især når den er blevet sårbar under påvirkning af uoprettelige ændringer"
6. "er direkte eller håndgribeligt forbundet med begivenheder eller levende traditioner, med idéer eller med trosretninger, med kunstneriske og litterære værker af enestående universel betydning"

Naturlige kriterier

7. "rummer naturfænomener eller områder af usædvanlig naturlig skønhed og æstetisk betydning"
8. "er et enestående eksempel, der repræsenterer vigtige faser af Jordens historie, herunder livets optegnelser, vigtige igangværende geologiske processer i udviklingen af landformer eller vigtige geomorfiske eller fysiografiske træk"
9. "er et enestående eksempel, der repræsenterer vigtige igangværende økologiske og biologiske processer i udviklingen og udviklingen af terrestriske, ferskvands-, kyst- og marine økosystemer og plante- og dyresamfund"
10. "indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige levesteder for in-situ-bevaring af den biologiske mangfoldighed, herunder levesteder med truede arter af enestående universel værdi ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt"

Udpegede lokaliteters juridiske status

UNESCO's udpegelse som verdensarvsområde er et prima facie bevis for, at sådanne kulturelt følsomme steder er juridisk beskyttet i henhold til krigsretten, i henhold til Genève-konventionen, dens artikler, protokoller og skikke samt andre traktater, herunder Haagerkonventionen om beskyttelse af kulturgoder i tilfælde af væbnet konflikt og folkeretten.

Således er Genève-konventionens traktat en bekendtgørelse:

"Artikel 53. BESKYTTELSE AF KULTURGENSTANDE OG KULTSTEDER. Med forbehold af bestemmelserne i Haagerkonventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturgoder i tilfælde af væbnet konflikt" og andre relevante internationale instrumenter er det forbudt:

(a) At begå fjendtlige handlinger rettet mod historiske monumenter, kunstværker eller kultsteder, som udgør folkenes kulturelle eller åndelige arv;

(b) at anvende sådanne genstande til støtte for den militære indsats;

(c) at gøre sådanne genstande til genstand for repressalier."

 

Område nr. 252: Taj Mahal, et eksempel på et kulturarvssted  


Område nr. 156: Serengeti National Park, et eksempel på et naturarvsområde  


Fundsted nr. 274: Machu Picchu's historiske helligdom, et eksempel på et blandet kulturarvsområde  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er et verdensarvsområde?

Spørgsmål: Hvem udvælger stederne?

Spørgsmål: Hvor mange lande er involveret i udvælgelsesprocessen?

Spørgsmål: Hvilke typer steder kan optages på listen?

Spørgsmål: Hvilket land har flest verdensarvsteder?

Spørgsmål: Hvem ejer de enkelte steder?

Spørgsmål: Hvad gør UNESCO for at beskytte disse steder?

Søg efter bogstav