UNESCO's Verdensarvsliste | steder i verden, som er meget vigtige ud fra et kulturelt eller naturmæssigt synspunkt

Verdensarvsområder er steder i verden, som er meget vigtige ud fra et kulturelt eller naturmæssigt synspunkt. Det er en del af FN, UNESCO, der udvælger disse steder.

Verdensarvskonventionen ("Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv") er en FN-traktat. Den regulerer, hvordan verdensarvssteder udvælges og beskyttes. De lande, der har tilsluttet sig traktaten, vælger 21 lande til UNESCO's Verdensarvskomité. Denne komité opstiller listen over steder.

Hvert sted er et sted eller en ting (f.eks. en skov, et bjerg, en sø, en ørken, et monument, en bygning, et kompleks eller en by). I 2014^[opdatering] var der 1007 steder i 161 forskellige lande. Disse omfattede 779 kulturlokaliteter, 197 naturlokaliteter og 31 blandede ejendomme (som er både naturligt og kulturelt vigtige). Italien har 50 verdensarvsteder - flere end noget andet land.

Hvert verdensarvsområde er en del af det land, hvor det er beliggende, og er en del af det lovlige område i den nation, hvor det er beliggende.

UNESCO ønsker, at alle i verden skal arbejde for at beskytte hvert enkelt sted. Nogle gange stiller UNESCO midler til rådighed for at hjælpe med at beskytte et sted. Islamisk Stat i Irak og Levanten har ødelagt nogle steder.

Verdensarvsemblemet

Yellowstone National Park er et verdensarvsområde

Udvælgelse

UNESCO's udvælgelseskomité har holdt et møde hvert år siden 1977. Det første møde blev afholdt i Paris, Frankrig. På disse møder vælger komitéen, hvilke ansøgninger om status som verdensarv der skal tilføjes til deres liste. Når noget tilføjes til listen, siges det at være "optaget" på listen. Opførelsen på listen kaldes en indskrivning.

Udvælgelseskriterier

Indtil udgangen af 2004 var der seks kriterier for kulturarvssteder og fire kriterier for naturarvssteder. I 2005 erstattede et enkelt sæt på ti kriterier de gamle kultur- og naturarvskriterier. For at blive udnævnt til verdensarv skal de nominerede steder opfylde mindst et af de ti kriterier; de skal også have "enestående universel værdi". Hvis et sted opfylder både kultur- og naturkriterierne, kaldes det et "blandet sted".

Kulturelle kriterier

"repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativ genialitet og kulturel betydning"
"viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier i et tidsrum eller inden for et kulturelt område i verden, om udviklingen inden for arkitektur eller teknologi, monumentalkunst, byplanlægning eller landskabsdesign"
"at være et unikt eller i det mindste usædvanligt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller en civilisation, der lever eller er forsvundet"
"er et enestående eksempel på en type bygning, arkitektonisk eller teknologisk helhed eller landskab, som illustrerer en vigtig fase i menneskets historie"
"er et enestående eksempel på en traditionel menneskelig bebyggelse, arealanvendelse eller anvendelse af havet, som er repræsentativ for en kultur eller menneskets interaktion med miljøet, især når den er blevet sårbar under påvirkning af uoprettelige ændringer"
"er direkte eller håndgribeligt forbundet med begivenheder eller levende traditioner, med idéer eller med trosretninger, med kunstneriske og litterære værker af enestående universel betydning"

Naturlige kriterier

"rummer naturfænomener eller områder af usædvanlig naturlig skønhed og æstetisk betydning"
"er et enestående eksempel, der repræsenterer vigtige faser af Jordens historie, herunder livets optegnelser, vigtige igangværende geologiske processer i udviklingen af landformer eller vigtige geomorfiske eller fysiografiske træk"
"er et enestående eksempel, der repræsenterer vigtige igangværende økologiske og biologiske processer i udviklingen og udviklingen af terrestriske, ferskvands-, kyst- og marine økosystemer og plante- og dyresamfund"
"indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige levesteder for in-situ-bevaring af den biologiske mangfoldighed, herunder levesteder med truede arter af enestående universel værdi ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt"

Udpegede lokaliteters juridiske status

UNESCO's udpegelse som verdensarvsområde er et prima facie bevis for, at sådanne kulturelt følsomme steder er juridisk beskyttet i henhold til krigsretten, i henhold til Genève-konventionen, dens artikler, protokoller og skikke samt andre traktater, herunder Haagerkonventionen om beskyttelse af kulturgoder i tilfælde af væbnet konflikt og folkeretten.

Således er Genève-konventionens traktat en bekendtgørelse:

"Artikel 53. BESKYTTELSE AF KULTURGENSTANDE OG KULTSTEDER. Med forbehold af bestemmelserne i Haagerkonventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturgoder i tilfælde af væbnet konflikt" og andre relevante internationale instrumenter er det forbudt:

(a) At begå fjendtlige handlinger rettet mod historiske monumenter, kunstværker eller kultsteder, som udgør folkenes kulturelle eller åndelige arv;

(b) at anvende sådanne genstande til støtte for den militære indsats;