Nobelprisen i kemi uddeles af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi. Den belønner personer, der har gjort fremskridt inden for det videnskabelige område kemi, personer, der har arbejdet hårdt for at lære mere og har haft succes. Prisen gives typisk for opdagelser eller forbedringer, som har haft stor betydning for forskning eller anvendelser i kemi og beslægtede videnskaber.
Prisen uddeles hvert år. Det er blot en af mange Nobelpriser. En berømt vinder af denne pris var Marie Curie 1911, som opdagede radium sammen med sin mand Pierre. Hun var den første person, der vandt prisen to gange; den første gang var for fysik i 1903.
Hvordan vælges vinderen?
- Hvert år udsender Nobelkomitéen for kemi indbydelser til at indstille kandidater. Indstillingsret har bl.a. tidligere prismodtagere, professorer i relevante fag og medlemmer af akademiet.
- Indstillingerne skal normalt være indsendt inden udgangen af januar. Komitéen vurderer forslagene, indhenter ekspertudtalelser og præsenterer en anbefaling for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi, som træffer den endelige beslutning.
- Resultatet offentliggøres normalt i begyndelsen af oktober. Prisen kan deles mellem op til tre personer, men gives som hovedregel ikke posthumt (medmindre modtageren er død efter offentliggørelsen).
- Processen er fortrolig: nomineringer og vurderinger er i praksis hemmelige i 50 år.
Hvad får vinderen?
- En medalje (Nobelmedaljen), et diplom og et pengebeløb, hvis størrelse fastsættes af Nobelstiftelsen og kan variere fra år til år.
- Den officielle prisoverrækkelse finder sted den 10. december i Stockholm ved en ceremoni, hvor medaljen og diplomet overrækkes af Sveriges konge.
Nogle bemærkelsesværdige vindere og tendenser
- Marie Curie — uddelt i 1911 for arbejdet med radium og radioaktivitet (hun modtog også Nobelprisen i fysik i 1903).
- Fritz Haber — modtog prisen i 1918 for syntese af ammoniak, som revolutionerede gødningsproduktion.
- Linus Pauling — modtog Nobelprisen i kemi i 1954; han er også modtager af Nobels fredspris (1962) og er dermed blandt få, der har fået to Nobelpriser i forskellige kategorier.
- Dorothy Hodgkin — tildelt i 1964 for sit arbejde med røntgenkrystallografi af biologisk vigtige molekyler.
- Ahmed Zewail — modtog prisen i 1999 for arbejde med femtosekund-kemi (ultrahurtige kemiske processer).
- Frances Arnold — tildelt i 2018 for styring af evolutionære processer til at udvikle enzymer; dette var et eksempel på anvendt kemi inden for bioteknologi.
- Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna — modtog prisen i 2020 for udviklingen af CRISPR–Cas9, et præcist værktøj til gensplejsning, som har stor betydning for både grundforskning og medicin.
Betydning og kritik
Nobelprisen i kemi er en af de mest prestigefyldte anerkendelser i naturvidenskaberne og kan markant løfte opmærksomheden og finansiering af et forskningsområde. Samtidig er der kritik: prisen gives ofte til enkelte personer, selv om moderne forskning ofte er team-baseret; kvinder og forskere fra visse regioner har historisk været underrepræsenterede; og nogle gennembrud vurderes af komitéen årtier efter, at de første resultater forelå.
Alt i alt tjener Nobelprisen i kemi som en markering af opdagelser og metoder, der har haft eller forventes at få stor indflydelse på vores forståelse af materialer, reaktioner, biologiske processer og teknologier.