Apartheid i Sydafrika: Historie, love og afskaffelse (1948–1994)

Indsigtsfuld gennemgang af apartheid i Sydafrika (1948–1994): love, racediskrimination, modstand, Nelson Mandela, de Klerk og processen bag afskaffelsen.

Apartheid var et racistisk politisk og socialt system i Sydafrika, hvor et hvidt mindretal gennem statslige love og praksis opretholdt økonomisk og politisk dominans over det ikke-hvide flertal. Systemet, hvis navn på afrikaans betyder adskillelse, blev formaliseret efter valget i 1948 og varede i praksis frem til begyndelsen af 1990'erne. Raceadskillelse og diskrimination havde imidlertid dybere historiske rødder i regionen langt tilbage i kolonitiden.

Baggrund og ideologi

Apartheid byggede på en ideologi, der delte befolkningen i kategorier baseret på race og tilsigtede at holde disse grupper socialt, økonomisk og geografisk adskilt. Myndighederne argumenterede officielt for, at adskillelsen ville beskytte kulturelle forskelle, men i praksis sikrede systemet privilegier for den hvide minoritet og undertrykkelse af sorte, farvede (mixed-race) og indiske sydafrikanere.

De vigtigste apartheidlove

• Population Registration Act (1950) – registrerede alle borgere efter racegruppe og dannede grundlaget for alle andre restriktioner.
• Group Areas Act (1950) – fastlagde, hvilke områder der var forbeholdt hvilke racegrupper, hvilket førte til tvangsforflyttelser af tusindvis af mennesker.
• Separate Amenities Act – legaliserede adskilte offentlige faciliteter.
• Pass- og bevægelseslove – krævede dokumenter (pass) for ikke-hvide personer for at opholde sig i byområder eller arbejde i visse distrikter.
• Bantustan- og Homeland-politikker – oprettede såkaldte "hjemlande" (Bantustans) som del af en plan om at give sorte grupper formelt politi­tisk selvstyre, samtidig med at kontrollen over jord, ressourcer og nationale institutioner forblev hos den centrale stat.

Hverdagen under apartheid

Apartheid prægedes af daglig diskrimination: adskilte skoler, sundhedsydelser, offentlig transport og boligområder. Ikke-hvide havde begrænset adgang til job, uddannelse og politisk indflydelse, og politiets magt til at håndhæve love var stor. Undertrykkelsen ramte især sorte sydafrikanere hårdt med systemisk fattigdom og ringe muligheder for social mobilitet.

Modstand og internationalt pres

Der udviklede sig både fredelige og væbnede former for modstand. African National Congress (ANC) og andre bevægelser organiserede strejker, boykotter, civile ulydigheder og i nogle perioder væbnet modstand. Nogle af de vigtigste begivenheder var Sharpeville-massakren (1960) og Soweto-oprøret (1976), som vakte international opmærksomhed.

Internationale sanktioner, kulturel isolation og økonomisk pres voksede i 1980'erne, samtidig med at indenlandske protester og strejker svækkede apartheidsystemets bæreevne.

Afskaffelse og overgang (1989–1994)

Under præsident Frederik Willem de Klerk begyndte de hvide sydafrikanske myndigheder at ophæve centrale apartheidlove, frigive politiske fanger og indlede forhandlinger med oppositionen. De Klerk indledte i 1990 forhandlinger og godkendte frigivelsen af Nelson Mandela efter 27 års fængsel. De to ledere førte efterfølgende samtaler, der banede vejen for en overgang til flertalsherskende demokrati.

Forhandlingerne førte til en ny grundlov og de første fuldt demokratiske, multiraciale valg i april 1994, hvor Nelson Mandela blev valgt som Sydafrikas præsident. Han var 75 år gammel ved tiltredelsen. Parret blev for deres indsats tildelt Nobels fredspris.

Sandhed, forsoning og eftervirkninger

I kølvandet på overgangen arbejdede Sandheds- og Forsoningskommissionen (Truth and Reconciliation Commission) under ledelse af ærkebiskop Desmond Tutu med at afdække menneskerettighedskrænkelser og skabe national forsoning gennem høringer og amnestiordninger. Selvom loven officielt ophævede apartheid, lever mange sociale og økonomiske uligheder videre: forskelle i rigdom, jordejerskab, boligsituation og adgang til kvalitetsuddannelse og sundhed er fortsat centrale udfordringer.

Betydning i dag

Begrebet apartheid anvendes ikke kun historisk om Sydafrika; det bruges også bredt i debat om systematisk, institutionel segregation eller diskrimination andre steder i verden. I Sydafrika er erindringen om apartheid central i nationens politiske kultur og i bestræbelser på at skabe social retfærdighed gennem reformer, økonomisk inklusion og forsoning.

Vigtige punkter

• Apartheid var et statsunderstøttet system af raceadskillelse og diskrimination, formaliseret efter 1948.
• Systemet bestod af en række love, der regulerede raceklassifikation, boligområder, bevægelse og offentlige faciliteter.
• Indenlandsk modstand og internationalt pres var afgørende for systemets kollaps.
• Overgangen fra apartheid til demokratisk styre kulminerede i de frie valg i 1994 og efterfølgende reformer, men arven fra apartheid består i socioøkonomiske uligheder.

Hvordan apartheid fungerede i Sydafrika

Under apartheid blev folk opdelt i fire racegrupper og adskilt ved lov. Systemet blev brugt til at nægte mange grundlæggende rettigheder til ikke-hvide mennesker, hovedsageligt sorte mennesker, der boede i Sydafrika. Loven tillod hvide mennesker at opholde sig i visse områder. Sorte mennesker skulle have særlige pas eller have tilladelse til at rejse uden for deres udpegede område eller arbejde i bestemte områder, der var forbeholdt hvide. Regeringen adskilte blandede samfund og tvangsflyttede mange sorte fra deres land (fra 1960 til 1983 blev bantustanpolitikken håndhævet for at tvangsflytte sydafrikanske sorte fra de områder, der var udpeget til "hvide"). Der blev vedtaget mange andre love, f.eks. blev ægteskaber mellem racer forbudt, og sorte kunne ikke eje jord i hvide områder eller stemme.

FN var ikke enig i den sydafrikanske regerings apartheidpolitik. Der var protester i Sydafrika, f.eks. i Sharpeville i 1960 og i Soweto i 1976. Efter massakren i Sharpeville forsøgte FN at fjerne Sydafrika i 1974. Frankrig, USA og Storbritannien forhindrede dette. Soweto-oprøret startede, fordi afrikanerne blev tvunget til at studere nogle fag i skolen på Afrikaans. Mange sorte kunne ikke lide afrikaans, fordi det var apartheidregeringens sprog og deres undertrykkeres sprog.

 
Skilt fra Sydafrika under apartheid. Dette skilt betød, at kun hvide mennesker måtte færdes i dette område.  

Ophør af apartheid

I 1989 blev F. W. de Klerk præsident for Sydafrika. Han ønskede at reformere systemet. I en tale i 1990 sagde de Klerk, at forbuddet mod African National Congress blev ophævet. Han bestemte også, at Nelson Mandela ville blive løsladt fra fængslet.

I 1991 oprettede FN den nationale fredsaftale. Formålet med fredsaftalen var at "bringe den politiske vold til ophør" i Sydafrika. Den blev vedtaget af 27 organisationer og regeringer. Herefter blev Konventet for et demokratisk Sydafrika (CODESA) dannet. CODESA arbejdede på at finde en løsning på volden.

Det første multiraciale valg, hvor alle racer kunne stemme, blev afholdt den 27. april 1994. Nelson Mandela blev valgt til præsident med De Klerk og Thabo Mbeki som stedfortrædere. Denne dato blev betragtet som afslutningen på apartheid. Sandheds- og forsoningskommissionen blev oprettet for at hjælpe ofrene med at tale ud og søge retfærdighed. Den blev ledet af Desmond Tutu i 1990'erne.

Selv om sorte sydafrikanere fik lige rettigheder ved lov efter en lang kampagne, er der stadig stor økonomisk ulighed mellem sorte og hvide. I 2012 afholdt Sydafrika sin første folketælling i over ti år. Den viste, at den gennemsnitlige sorte familie tjente en sjettedel (ca. 17 %) af, hvad den gennemsnitlige hvide familie tjente. "Disse tal fortæller os, at nederst på rangstigen er det sorte flertal, som fortsat er konfronteret med dyb fattigdom, arbejdsløshed og ulighed", sagde præsident Jacob Zuma, da resultaterne blev offentliggjort. Nelson Mandela brugte størstedelen af sit liv på at kæmpe mod apartheidlovene, og uden hans aktivisme ville mange af ændringerne aldrig være sket.

 
Skilt ved en strand: Denne strand er forbeholdt hvide mennesker.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad betyder ordet "apartheid"?

Spørgsmål: Hvornår eksisterede apartheid i Sydafrika?

Spørgsmål: Hvordan blev segregation håndhævet under apartheid?

Spørgsmål: Hvem var ansvarlig for at gøre en ende på apartheid i Sydafrika?

Spørgsmål: Hvem blev præsident i Sydafrika efter det multiraciale valg, der blev afholdt i april 1994?

Spørgsmål: Hvor gammel var Nelson Mandela, da han blev Sydafrikas præsident?

Spørgsmål: Hvilken pris modtog Frederik Willem de Klerk og Nelson Mandela for deres indsats for at gøre en ende på apartheid?

Søg efter bogstav