Konfliktløsning
Konfliktløsning er en række idéer og metoder til at reducere konfliktkilder. Udtrykket "konfliktløsning" bruges undertiden i flæng med udtrykket "tvistløsning". Begreberne konflikt og tvist overlapper hinanden. Som begreb er konflikt bredere end tvist, mere rettet mod fysisk handling og mindre mod verbale diskussioner.
Konfliktløsningsprocesser omfatter generelt forhandling, mægling og diplomati. Procedurer som voldgift, retssager og formelle klageprocesser, f.eks. ombudsmandsprocesser, beskrives normalt med udtrykket konfliktløsning, selv om nogle betegner dem som "konfliktløsning".
Kulturbaseret
Konfliktløsning som både en professionel praksis og et akademisk område er meget følsomt over for kulturel baggrund. I vestlige kulturelle sammenhænge som Canada og USA indebærer en vellykket konfliktløsning normalt fremme af kommunikation mellem de stridende parter og problemløsning, der opfylder deres underliggende behov. I disse situationer taler konfliktløsere ofte om at finde en win-win-løsning eller et gensidigt tilfredsstillende scenarie for alle involverede parter (se Fisher og Ury (1981), Getting to Yes). I mange ikke-vestlige kulturelle sammenhænge, såsom Afghanistan, Vietnam og Kina, er det også vigtigt at finde "win-win"-løsninger; det kan dog være meget forskelligt at nå dertil. I disse sammenhænge kan direkte kommunikation mellem de stridende parter, som udtrykkeligt tager fat på de spørgsmål, der er på spil i konflikten, blive opfattet som meget uhøflig, hvilket forværrer konflikten og forsinker løsningen. Det kan i stedet give mening at inddrage religiøse ledere, stamme- eller samfundsledere, kommunikere vanskelige sandheder indirekte gennem en tredjepart og fremsætte forslag gennem historier (se David Augsberger (1992), Conflict Mediation Across Cultures). Interkulturelle konflikter er ofte de vanskeligste at løse, fordi de stridende parters forventninger kan være meget forskellige, og der er mange muligheder for misforståelser.
Hos dyr
Konfliktløsning er også blevet undersøgt hos ikke-mennesker, såsom hunde, katte, aber, slanger, elefanter og primater (se Frans de Waal, 2000). Aggression er mere almindelig blandt dyrs slægtninge og inden for en gruppe, end mellem grupper. I stedet for at skabe en afstand mellem individerne var primaterne imidlertid mere intime i perioden efter den aggressive hændelse. Disse intimiteter bestod af pudsning og forskellige former for kropskontakt. Stressreaktioner, som f.eks. en øget hjertefrekvens, falder normalt efter disse forsoningssignaler. Forskellige typer primater samt mange andre arter, der lever i grupper, udviser forskellige former for forsonende adfærd. Løsning af konflikter, der truer samspillet mellem individerne i en gruppe, er nødvendig for overlevelsen og har derfor en stærk evolutionær værdi. Disse resultater modsiger tidligere eksisterende teorier om aggressionens generelle funktion, dvs. at skabe plads mellem individer (først foreslået af Konrad Lorenz), hvilket synes at være mere tilfældet i konflikter mellem grupper end inden for grupper.
Ud over forskning i primater er biologer begyndt at udforske forsoning hos andre dyr. Indtil for nylig har litteraturen om forsoning hos andre dyr end primater bestået af anekdotiske observationer og meget få kvantitative data. Selv om fredelig adfærd efter konflikter var blevet dokumenteret helt tilbage til 1960'erne, var det først i 1993, at Rowell for første gang udtrykkeligt omtalte forsoning hos vilde får. Siden da er forsoning blevet dokumenteret hos plettede hyæner, løver, delfiner, dværgmongoer, tamgeder og tamme hunde.
Karrierer
Konfliktløsning er et voksende område inden for professionel praksis, både i USA og i resten af verden. De eskalerende omkostninger ved konflikter har øget brugen af tredjeparter, der kan fungere som voldgiftsmænd, mæglere, formidlere, ombudsmænd eller konfliktspecialister til at løse konflikter. Faktisk har nødhjælps- og udviklingsorganisationer tilføjet fredsskabende specialister til deres teams. Mange af de store internationale ngo'er har også set et stigende behov for at ansætte fagfolk, der er uddannet i konfliktanalyse og -løsning. Desuden har denne udvidelse af området resulteret i et behov for konfliktløsningseksperter til at arbejde i en række forskellige sammenhænge, f.eks. i virksomheder, retssystemer, offentlige organer, nonprofitorganisationer, offentlige organer og uddannelsesinstitutioner i hele verden.
Uddannelse
Universiteter over hele verden tilbyder studieprogrammer vedrørende konfliktforskning, -analyse og -praksis. Cornell University School of Industrial and Labor Relations (ILR) huser Scheinman Institute on Conflict Resolution, som tilbyder undervisning i konfliktløsning på bachelor- og kandidatniveau samt faglig uddannelse i konfliktløsning. Der findes yderligere graduate-programmer på Georgetown University, Eastern Mennonite University og Trinity College Dublin. George Mason University's Institute of Conflict Analysis and Resolution tilbyder bachelor-, certifikat- og masterprogrammer i konfliktanalyse og konfliktløsning samt et ph.d.-program i filosofi i konflikt- og konfliktløsning. Mange studerende, der afslutter et ph.d.-program, kommer ind på området som forskere, teoretikere, analytikere, politiske beslutningstagere og professorer inden for videregående uddannelse.
Desuden er Pax Ludens Foundation i Nederlandene en organisation, der udarbejder simuleringer af konfliktløsning i et scenarie for internationale relationer for at hjælpe eleverne med at lære om de indviklede forhold, hvor konflikter opstår i den internationale politiske verden.
Konfliktløsning er et voksende interesseområde i britisk pædagogik, hvor både lærere og elever opfordres til at lære om mekanismer, der fører til aggressiv handling, og mekanismer, der fører til fredelig løsning.
I mange skoler i Det Forenede Kongerige er konfliktløsning nu blevet en integreret del af SEAL-programmet (Social and Emotional Aspects of Learning), da det er i tråd med SEAL-principperne om udvikling af sociale færdigheder og forståelse af egne følelser.
I Indien tilbyder Nelson Mandela Centre for Peace på Jamia Millia Islamia-universitetet i New Delhi en mastergrad i konfliktanalyse og fredsopbygning.
Relaterede sider
- Bilæggelse af tvister
- Samarbejdsret
- Samarbejdsbaseret skilsmisse
- Dialog
- Familieterapi
- Mellemfolkelig kommunikation
- Formidling
- Forhandlinger
- Talaq - et sidste skridt i ægteskabet i islamisk retspraksis.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er konfliktløsning?
A: Konfliktløsning er en række idéer og metoder til at reducere kilder til konflikter mellem parterne.
Q: Hvad er andre udtryk, der undertiden bruges i flæng med konfliktløsning?
A: Udtrykket "konfliktløsning" bruges undertiden i flæng med udtrykket "konfliktløsning".
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem konflikt og tvist?
A: En konflikt er bredere end en tvist, mere involveret i fysisk handling og mindre involveret i verbale argumenter.
Spørgsmål: Hvad er konfliktløsningsprocessen?
Svar: Konfliktløsningsprocesser omfatter generelt forhandling, mægling og diplomati.
Spørgsmål: Hvilke processer beskrives med begrebet konfliktløsning?
A: Processer som voldgift, retssager og formelle klageprocesser som f.eks. ombudsmandsprocesser beskrives normalt med begrebet konfliktløsning.
Spørgsmål: Bliver voldgift, retssager og formelle klageprocesser betragtet som konfliktløsning?
A: Selv om nogle betegner dem som "konfliktløsning", beskrives disse processer normalt med begrebet konfliktløsning.
Spørgsmål: Hvad er hovedformålet med konfliktløsning?
A: Hovedformålet med konfliktløsning er at reducere kilderne til konflikter mellem parterne.