Muammar al-Gaddafi

Tidligt liv

Muammar al-Gaddafi blev født i et telt i nærheden af Qasr Abu Hadi. Hans familie kom fra en lille stammegruppe kaldet Qadhadhfa. Hans familie var arabiserede berbere i arv. Han gik ind i det libyske militær i 1961; militæret var en af de få muligheder for libyere fra underklassen som ham for at stige i social status. Han blev oberst.

Hersker af Libyen

Gaddafi blev Libyens statsoverhoved efter at have fjernet kong Idris fra magten ved et ublodigt kup i 1969. Han regerede Libyen fra den 1. september 1969 til den 23. august 2011. Efter kuppet oprettede Gaddafi den Libysk-Arabiske Republik. Han var en af de længst siddende ikke-kongelige herskere i historien, da han havde regeret i mere end 41 år. Gaddafi brugte arabiske socialistiske og arabiske nationalistiske idéer. Han udgav en bog om sine filosofiske synspunkter i 1975. Denne bog er almindeligvis kendt som Den grønne bog. I 1977 forlod han magten i Libyen og fortsatte med at spille rollen som revolutionær. Folk kaldte ham "broderleder og guide for revolutionen".

Den Libysk-Arabiske Republik blev omdøbt til Socialistisk Folke Libysk-Arabisk Jamahiriya i 1977 og senere omdøbt igen til Great Socialist People's Libyan Arab Jamahiriya af Gaddafi i 1986.

I 1980'erne udviklede han kemiske våben, og på grund af det kaldte kritikere Libyen for en pariastat. En hollandsk undersøgelse viste, at Gaddafi havde opbygget et "milliardimperium" fra aktiver i et internationalt selskab i olieindustrien. Det hævdes også, at hans aktiver er spredt ud over store dele af Europa, selv om der ikke er fundet spor eller beviser for selv 1 milliard. Gaddafi havde en stærk interesse i geopolitisk kontrol, var en stærk tilhænger af OAPEC og ledede en panafrikansk kampagne for et Afrikas Forenede Stater. I 1986 blev Libyen bombet af USA, og Gaddafis hjem blev angrebet, men han overlevede. Bombningen blev fordømt af mange nationer og også af FN.

I 1988 indførte FN økonomiske sanktioner mod Libyen. Gaddafi begyndte at have tættere økonomiske og sikkerhedsmæssige forbindelser med Vesten. Han samarbejdede i forbindelse med undersøgelser af påståede libyske anti-vestlige handlinger, og i 1999 tilbød han at afvikle Libyens masseødelæggelsesvåben, som ville blive inspiceret i 2003. Som følge heraf blev FN-sanktionerne ophævet samme år.

Gaddafi blev valgt til formand for Den Afrikanske Union i 2009.

2011 Libyske protester

I februar 2011 var der store voldelige protester mod den libyske regering. Disse kom samtidig med andre demonstrationer i Tunesien, Egypten og andre dele af den arabiske verden. Protesterne udviklede sig hurtigt til en borgerkrig. Gaddafi svor at "dø som martyr", hvis det var nødvendigt i sin kamp mod oprørere og eksterne styrker; han sagde også, at "fredelige protester er én ting, men væbnet oprør er noget andet".

Anklage for forbrydelser

Den 17. maj 2011 fremsatte Den Internationale Straffedomstol en anmodning om en arrestordre mod Gaddafi for påståede forbrydelser mod menneskeheden, som blev godkendt den 27. juni 2011, og domstolen udstedte en arrestordre. I juni 2011 blev det ifølge en undersøgelse foretaget af Amnesty International konstateret, at der ikke var beviser for mange af de påståede forbrydelser, og at oprørerne fejlagtigt havde givet Gaddafi såvel som regeringen skylden. Han blev anklaget for at have bestilt Lockerbie-bombeangrebet i Skotland, der dræbte over 200 mennesker. Bomben var rettet mod et civilt fly, og det blev skudt ned.

Død

Den libyske borgerkrig (2011) brød ud i februar. Målet var at fjerne Gaddafi fra magten. Gaddafi blev fanget i live og dræbt af NATO-støttede oprørere i Sirte i Libyen den 20. oktober 2011. Sirte var Gaddafi-styrets sidste højborg.