Strejke: Definition, årsager, former og rettigheder
Lær om strejke: definition, årsager, former, fagforeningers rolle og arbejdstagernes rettigheder — alt om protester, virkninger og lovgivning.
En strejke (eller blot en strejke) er en situation, hvor mange arbejdstagere holder op med at arbejde i protest. Strejker gennemføres normalt af en fagforening for at få bedre løn, arbejdstid eller arbejdsvilkår. De blev vigtige under den industrielle revolution, hvor mange arbejdede på fabrikker og i miner. I mange lande er det ulovligt at strejke. I andre lande er folk, der strejker, beskyttet på visse betingelser.
Strejker har normalt form af en strejkepost. Arbejdstagerne går foran deres arbejdsplads, mens de skanderer og holder skilte i hånden. Strejkende arbejdere forhindrer normalt ikke folk i at krydse strejkevagten. Nogle mennesker vil dog ikke gå over strejkevagten for at købe noget fra virksomheden. Det er en måde at vise solidaritet (eller støtte) med fagforeningen på. De fleste fagforeninger vil heller ikke gå over strejkevagten og gøre forretninger med virksomheder, der strejker. F.eks. vil medlemmer af Teamsters, en fagforening for lastbilchauffører, ikke levere til en virksomhed, der er i strejke.
Hvad er formålet med en strejke?
Formålet med en strejke er typisk at lægge pres på arbejdsgiveren for at opnå forbedringer i ansættelsesforholdene. Det kan være krav om højere løn, kortere arbejdstid, bedre arbejdsmiljø, pensionsordninger eller krav om tilbagebetaling af uberettiget afskedigelse. Strejken signalerer arbejdskraftens betydning for driften af en virksomhed eller en sektor.
Almindelige årsager
- Forhandlinger om kollektiv overenskomst, som bryder sammen.
- Mangel på tilfredsstillende arbejdsvilkår eller sikkerhed på arbejdspladsen.
- Afskedigelser eller omstruktureringer uden forhandling.
- Uenighed om løn, arbejdstid, ferie eller andre personalegoder.
- Solidaritetsstrejker for at støtte andre arbejdstageres krav.
Udbredte former for strejker
- Lovlig faglig strejke: I forbindelse med autoriserede forhandlinger og efter fagforeningens beslutning.
- Sympati- eller solidaritetsstrejke: Strejke til støtte for andre arbejdstagere eller fagforeninger.
- Viljestyrt (wildcat) strejke: Uden fagforeningens formelle godkendelse; kan være ulovlig i nogle lande.
- Generel strejke: En etableret eller bredt koordineret strejke på tværs af sektorer, ofte politisk motiveret.
- Sit-down eller arbejdsnedlæggelse: Arbejdere bliver på arbejdspladsen, men holder op med at arbejde.
- Go-slow: Arbejdstagerne arbejder langsommere end normalt for at reducere produktiviteten uden fuldstændigt at stoppe arbejdet.
Rettigheder og lovgivning
Reglerne for strejker varierer mellem lande og kan også afhænge af om sektoren betragtes som kritisk (fx sundhed, politi, brandvæsen, transport). Nogle centrale forhold:
- I mange lande er retten til at strejke anerkendt, men betinget af regler om varsling, afstemning og forhandling.
- For ansatte i essentielle servicefunktioner gælder ofte restriktioner eller forpligtelser til at opretholde minimumsberedskab.
- Afhængigt af lovgivningen kan strejkende miste løn i strejkens periode; i nogle systemer udbetaler fagforeninger en strejkestøtte fra en strejkekasse.
- Arbejdsgivere kan i visse tilfælde indgive erstatningskrav, iværksætte lockout eller hyre vikarer/strejkebrydere – alt efter hvad loven tillader.
- Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) anerkender i praksis arbejdstagernes ret til kollektive handlinger, selvom nationale regler kan variere.
Forhandling, mægling og konfliktløsning
Strejker er ofte sidste udvej efter at kollektive forhandlinger er brudt sammen. Formelle mekanismer, som kan indgå i processen, omfatter:
- Kollektiv forhandling: Parterne forsøger at nå en aftale gennem direkte dialog.
- Mægling: En neutral tredjepart hjælper med at bygge bro mellem parterne.
- Voldgift: En bindende afgørelse fra en uvildig instans, som kan afslutte konflikten uden strejke.
- Strejkekasser: Fagforeningens økonomiske støtte, som hjælper medlemmer gennem længere konflikter.
Konsekvenser og taktikker
Strejker kan have vidtrækkende konsekvenser:
- Produktionstab og økonomiske tab for virksomheden.
- Tab af løn for de strejkende og øget økonomisk pres på husholdninger.
- Skade eller forbedring af offentlig opbakning afhængigt af opfattelsen af kravene.
- Arbejdsgivere kan bruge lockout, omlægning af opgaver eller indleje vikarer for at opretholde drift.
- Fagforeninger kan bruge målrettet kommunikation, demonstrationer og solidaritetsaktioner for at lægge politisk og økonomisk pres på ledelsen.
Praktiske råd
For arbejdstagere: Bliv informeret om dine rettigheder og fagforeningens procedurer, deltag i afstemninger, sørg for dokumentation af arbejdsforhold og overvej økonomisk forberedelse, fx via strejkekasse eller opsparing.
For arbejdsgivere: Prioriter tidlig dialog og dokumenter forhandlingsforløb, udarbejd beredskabsplaner og overvej juridisk rådgivning, hvis konflikten eskalerer.
Afsluttende bemærkninger
Strejker er et middel til kollektiv handling, som kan føre til både forbedringer og konflikter. Hvordan en strejke forløber, afhænger af lovgivningen, styrken og organiseringen af arbejdstagerne, arbejdsgiverens respons og den offentlige opbakning. Effektive løsninger findes ofte gennem forhandling, mægling og gensidig respekt for parternes rettigheder og pligter.
Rengøringsfolk strejker foran MTV-bygningen i Santa Monica, Californien.
Historie
Det første kendte slag fandt sted i det 12. århundrede f.Kr. i Egypten. Arbejdere under Ramses III standsede arbejdet på nekropolen, indtil de blev behandlet bedre. Ordet har sit navn fra moderne tid: I 1768 "strejkede" eller fjernede sømænd i London sejlene på handelsskibe i havnen.
I 1917 var den mexicanske forfatning den første, der sikrede, at arbejdstagerne havde ret til at strejke.
Typer af strejker
Wildcat strejke
En vild strejke er en strejke, som ikke er godkendt af fagforeningen. Wildcat-strejker er ikke altid beskyttet, som fagforeningsgodkendte strejker er det.
Sympatistrejke
En sympatistrejke er en strejke, der gennemføres for at støtte en anden gruppe af arbejdstagere, der strejker.
Strejke med langsommelighed
En slowdown-strejke er en situation, hvor arbejderne stadig arbejder, men meget langsomt. Det sker normalt, når arbejdstagerne ikke har lov til at strejke helt.
Grønt forbud
Et grønt forbud er en strejke, der gennemføres for at få virksomheden til at indføre mere miljøvenlige metoder.
Strejker i loven
Selv om den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder sikrer retten til at strejke, tillader mange lande slet ikke arbejdstagerne at strejke, men nogle tillader det på visse betingelser.
USA
I USA må folk, der arbejder for den føderale regering, ikke strejke. Nogle stater, som f.eks. New York, tillader ikke, at folk, der arbejder for delstatsregeringen (herunder lærere), strejker. Jernbane- og luftfartsarbejdere må ikke strejke, undtagen på visse betingelser.
Strejkebrydning
Når en strejke er blevet udskrevet, kan en regering forsøge at stoppe den ved at tilkalde politiet eller militæret. Truslen om magt er nogle gange nok til at få arbejderne til at stoppe. Dette skete i Seattle Generalstrejke i 1919, hvor over tre tusinde marinesoldater, sømænd og politibetjente blev kaldt ind i byen af borgmesteren i Seattle og justitsministeren i Washington.
Ejerne af en virksomhed kan også beslutte at ansætte nye medarbejdere. Dette kan være billigere end at efterkomme arbejdstagernes krav. Dette er en anden måde at bryde strejken på. Disse arbejdere, som de strejkende kalder "scabs", bliver ofte råbt ad dem, når de passerer strejkevagten. Mange fagforeninger siger, at arbejdstagere, der har hjulpet med at bryde en strejke ved at krydse strejkevagten, ikke må være med i fagforeningen. Hvis virksomheden er en fagforening (hvilket betyder, at kun fagforeningsansatte kan arbejde der), betyder det, at hvis man hjælper med at bryde en strejke, kan man blive fyret fra virksomheden for altid.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en strejke?
A: En strejke er, når mange arbejdere holder op med at arbejde i protest.
Q: Hvorfor strejker man normalt?
A: Strejker udføres normalt af en fagforening for at få bedre løn, arbejdstid eller arbejdsforhold.
Q: Hvornår blev strejker vigtige?
A: Strejker blev vigtige under den industrielle revolution, hvor mange arbejdede på fabrikker og i miner.
Q: Er det ulovligt at strejke i alle lande?
A: I mange lande er det ulovligt at strejke, men i andre lande er folk, der strejker, beskyttet under visse betingelser.
Q: Hvad er en strejkevagt?
A: Strejker tager generelt form af en strejkevagt. Arbejderne går foran deres arbejdsplads, mens de synger og holder skilte.
Q: Forhindrer strejkende arbejdere normalt folk i at krydse strejkelinjen?
A: Strejkende arbejdere forhindrer normalt ikke folk i at krydse strejkelinjen.
Q: Hvorfor vælger nogle mennesker ikke at krydse en strejkelinje?
A: Nogle mennesker vælger ikke at krydse en strejkelinje for at købe noget fra virksomheden som en måde at vise solidaritet (eller støtte) til fagforeningen.
Søge