Margaret Hilda Thatcher, Baroness Thatcher LG OM DStJ PC FRS (13. oktober 1925 - 8. april 2013) var en britisk statskvinde. Hun var premierminister i Det Forenede Kongerige (UK) fra 1979 til sin afgang i 1990, længere tid end nogen anden britisk premierminister i det 20. århundrede. Hun ledede det britiske konservative parti fra 1975 til 1990. Thatcher var den første kvindelige britiske premierminister og var ofte kendt under tilnavnet "Jernladyen", som hun fik af en journalist fra Sovjetunionen. Hendes fødenavn var Margaret Hilda Roberts.
Thatcher studerede kemi på Somerville College i Oxford og arbejdede kortvarigt som forskningskemiker, inden hun blev advokat. Hun blev valgt som parlamentsmedlem for Finchley i 1959. Edward Heath gjorde hende til udenrigsminister i sin regering fra 1970 til 1974. I 1975 slog hun Heath ved valget til leder af det konservative parti og blev oppositionsleder og den første kvinde til at lede et større britisk politisk parti. I 1979 blev hun valgt til premierminister og vandt et jordskredsvalg i 1983, efter at sejren i Falklandskrigen i 1982 og den genopblomstrende økonomi havde givet fornyet støtte.
Thatcher blev genvalgt for en tredje periode med endnu en jordskredssejr i 1987, men hendes efterfølgende støtte til fællesskabsafgiften ("poll tax") var meget upopulær, og hendes mere euroskeptiske synspunkter om Det Europæiske Fællesskab blev ikke delt af andre i hendes kabinet. Hun trådte tilbage som premierminister og partileder i november 1990, efter at Michael Heseltine havde udfordret hende på lederskabet. Efter at have trukket sig tilbage fra Underhuset i 1992 fik hun en livsvarig adelstitel som baronesse Thatcher, hvilket gav hende ret til at sidde i Overhuset. I 2013 døde hun af et slagtilfælde i London i en alder af 87 år.
Thatcher er en kontroversiel figur i den britiske politiske kultur, men hun er stadig positivt vurderet i de fleste meningsmålinger om britiske premierministre. Debatten om hendes neoliberale politik og arv fortsætter i Storbritannien ind i det 21. århundrede.
Tidligt liv og familie
Margaret Thatcher blev født i Grantham i Lincolnshire. Hun voksede op i en arbejder- og småborgerlig familie; hendes far var købmand og aktiv i lokalt selvstyre. Familien og hendes opvækst i det nordøstlige England formede hendes værdier omkring flid, personlig ansvarlighed og økonomisk sparsommelighed. I 1951 giftede hun sig med Denis Thatcher, en forretningsmand, og parret fik tvillingerne Mark og Carol i 1953.
Uddannelse og tidlig karriere
Efter at have afsluttet sin uddannelse i kemi på Somerville College i Oxford arbejdede Thatcher kort tid som forskningskemiker i industrien. Hun skiftede senere over til jura, blev kvalificeret og arbejdede som advokat ved siden af sin tidlige politiske aktivitet. Hendes faglige baggrund i naturvidenskab og jura gav hende en analytisk tilgang til politiske spørgsmål og en tro på markedsmekanismer og individuel ansvarlighed.
Politisk opstigning
Thatchers politiske karriere begyndte i lokalpolitik og udviklede sig hurtigt til nationalt niveau, da hun i 1959 blev valgt til Underhuset for Finchley. Som parlamentsmedlem gjorde hun sig bemærket gennem skarpe debatter og en klar konservativ retorik. Under Edward Heaths regering havde hun ministerposten som udenrigsminister (skal forstås i kontekst: statskundskab/ruders?), og i 1975 blev hun valgt som leder af det konservative parti, noget som markerede hende som første kvindelige leder af et større britisk parti.
Reformer og indenrigspolitik
Som premierminister førte Thatcher en række markante ændringer i britisk økonomi og samfundspolitik, ofte opsummeret som "thatcherisme". Hovedpunkterne i hendes indenrigspolitik omfattede:
- Økonomisk liberalisering: Fokus på at bekæmpe inflation frem for arbejdsløshed, skatteletter for virksomheder og privatpersoner og en generel tro på frie markeder.
- Privatisering: Salg af mange statsejede virksomheder og tjenester til private ejere for at øge effektiviteten og reducere statens rolle i økonomien.
- Deregulering: Afskaffelse af regulativer inden for finans og erhvervsliv med det formål at stimulere vækst — herunder den såkaldte "Big Bang" i Londons finanssektor i 1986, som moderniserede og liberaliserede børshandlen.
- Konfrontation med fagforeninger: Reformer og lovgivning svækkede fagforeningernes magt; vendepunktet var konflikten med minearbejderne 1984–85, som endte med en sejr for regeringen og svækkede den organiserede arbejdskraft markant.
Resultaterne var blandede: inflationen blev reduceret, og visse sektorer oplevede vækst og modernisering, men pris var høj arbejdsløshed i starten af 1980'erne og stigende sociale forskelle mellem regioner og grupper. Hendes politik inspirerede neoliberale reformer i flere andre lande, men skabte også varig modstand og social polarisering i Storbritannien.
Udenrigspolitik
Thatchers udenrigspolitik var præget af en stærk forsvarsvilje, tæt transatlantisk samarbejde og en fast holdning over for Sovjetunionen. Hun opbyggede et personligt forhold til den amerikanske præsident Ronald Reagan, og de to ledere delte mange synspunkter på økonomi og sikkerhedspolitik. Hendes beslutning om at sende britiske styrker for at genvinde Falklandsøerne i 1982 efter Argentinas angreb gav hende massiv opbakning hjemme og marked hendes internationale profil.
Europapolitik
Thatcher var kendt for sin euroskeptiske holdning: hun støttede økonomisk samarbejde, men var modstander af overnationalt politisk fællesskab og tab af suverænitet. På hjemmebane var dette synspunkt en kilde til spændinger i hendes regering, især i senere år, hvor dele af hendes kabinetsmedlemmer ønskede tættere europæisk integration.
Kontroverser og afgang
Flere sider af Thatchers regering var genstand for skarp kritik. Den mest skadelige politisk var indførelsen af fællesskabsafgiften (poll tax), som blev opfattet som uretfærdig og førte til omfattende protester og optøjer. Internt i partiet skabte hendes holdning til Europa og andre spørgsmål friktion, og i 1990 udløste en ledelsesudfordring efter et opgør om strategien omkring partiets fremtid hendes beslutning om at træde tilbage.
Senere liv og arv
Efter at have forladt aktiv politik fortsatte Thatcher med at skrive erindringer og optræde som taler og rådgiver. Hun modtog en livsvarig adelstitel som baronesse Thatcher, og indtog plads i Overhuset. Hendes politiske skrifter og offentlige taler bidrog til at fastholde hendes indflydelse på konservativ tænkning i årtier efter hendes afgang. Hun udgav blandt andet erindringer, som dokumenterede hendes syn på begivenhederne under hendes tid som premierminister.
Margaret Thatcher efterlod en streng skillelinje i britisk politisk historie: for mange konservative symboliserer hun økonomisk fornyelse, styrket international position og individets frihed; for kritikere står hun for sociale nedskæringer, øget ulighed og en politik, som svækkede kollektiv faglig organisering. Debatten om hendes betydning og konsekvenserne af hendes politik fortsætter stadig.

