Blodstoffer | giftigt kemikalie

Typer af blodstoffer

Der findes mange forskellige blodstoffer. Nedenfor følger nogle oplysninger om de blodgifte, der med størst sandsynlighed vil blive brugt som masseødelæggelsesvåben:

Blood Agent	Væske, gas eller fast stof?	Lugt	Noter
Cyanbrinte	væske eller gas	Mandler	Koger lige over stuetemperatur, ved 25,6 °C (78,1 °F)
Cyanogen	Gas	Mandler	Irriterer også øjnene og åndedrætsorganerne Omdanner  sig let til cyanid
Cyanogenchlorid	væske eller gas	Stærk dårlig lugt	Irriterer også øjnene og virker som et kvælningsmiddel  Går lettere gennem gasmaskefiltre end noget andet blodstof
Arsine	Gas	Hvidløg	Dannes ved blanding af arsen og en syre
Vinyl arsin	Flydende	Bitter lugt	Virker også som et blistermiddel
Fosgen	væske eller gas	Friskklippet græs eller muget hø	Virker også som et kvælningsmiddel

Alle disse kemikalier er farveløse, bortset fra fosgen. Fosgengas er farveløs, men flydende fosgen er meget lysegult.

Ifølge en bog om kemiske våbens historie er de mest giftige og effektive blodgifte hydrogencyanid og fosgen, efterfulgt af cyanogen og arsin, dernæst cyanogenklorid og endelig vinylarsin.

 

Sådan fungerer de

Normalt transporterer blodbanen ilt fra den luft, vi indånder, til hele kroppen. Cellerne i kroppen har brug for ilt for at overleve, og de skal også slippe af med kuldioxid. (Kuldioxid bliver tilbage, når cellerne laver energi; for meget af det er giftigt). Normalt optager cellerne ilt fra blodbanen og sender kuldioxid ud i blodbanen. Dette kaldes gasudveksling.

Blodstoffer forhindrer gasudveksling. De forhindrer ilt i at komme ind i kroppens celler. Uden ilt dør cellerne. Hvis en person får en tilstrækkelig høj dosis af et blodstof, vil vedkommende blive kvalt, fordi den ilt, han/hun indånder, ikke kan komme ind i kroppens celler.

 
Plakat fra den amerikanske hær om fosgen fra Anden Verdenskrig  

Eksponering

"Eksponering" betyder, at et kemikalie har berørt eller er kommet ind i en persons krop. Denne person er blevet "udsat" for kemikaliet. De fleste mennesker, der udsættes for blodgifte, indånder eller sluger kemikaliet. Det kan ske ved et uheld eller med vilje.

Der er f.eks. cyanidforbindelser i cigaretrøg og i røg fra mange bygningsbrande. Cyanidforbindelser og arsin anvendes også i pesticider. De fleste eksponeringer for arsin sker ved et uheld hos personer, der arbejder i nærheden af disse kemikalier.

Når blodgifte bruges som masseødelæggelsesvåben, sprøjtes de normalt ud i luften, så folk indånder dem.

 

Tegn og symptomer

Når en person udsættes for et blodstof, afhænger symptomerne af et par ting:

• Hvor meget af blodstoffet personen indåndede eller slugte (dette kaldes koncentration)
• Hvor længe personen har været udsat for blodstoffet (varighed)

Hvis en person udsættes for en lille mængde af et blodstof, er symptomerne måske ikke livstruende. De kan f.eks. blive forvirrede, føle sig meget trætte eller have hovedpine, kvalme og opkastninger.

Men hvis en person udsættes for en høj dosis af et blodstof, kan vedkommende få meget mere alvorlige symptomer, herunder:

• Krampeanfald (skyldes, at hjernen ikke får nok ilt)
• Lammelse
• Hjertearytmier (forårsaget af, at hjertet ikke får nok ilt)
• Koma (fordi hjernen ikke får nok ilt til at holde personen ved bevidsthed)
• Åndedrætsbesvær

Blodstoffer virker meget hurtigt. Hvis en person får en tilstrækkelig høj dosis, vil vedkommende få disse symptomer allerede få sekunder efter at være blevet udsat for dem. De kan dø i løbet af få minutter - eller endog sekunder - af åndedrætsbesvær.

 
Døde britiske soldater efter et tysk gasangreb, sandsynligvis med fosgen, under Første Verdenskrig  

Behandling

Der findes et par forskellige modgifte mod cyanidforgiftning. Det cyanidmodgiftssæt, der oftest anvendes i USA, indeholder tre lægemidler: amylnitrit og natriumnitrit, som binder sig til cyanid og ændrer det til et mindre farligt kemikalie, og natriumthiosulfat, som omdanner cyanid til et uskadeligt kemikalie, som en person kan urinere ud.

En form for B-vitamin ₁₂, som produceres af bakterier, kaldet hydroxocobalamin, er også en modgift mod cyanid. Den omdanner cyanid til almindeligt B-vitamin₁₂ .

Der findes ingen modgift mod arsin eller fosgen. Læger kan kun give "understøttende behandling", hvilket betyder, at de kun kan behandle symptomerne på arsinforgiftning. De kan f.eks. give ilt gennem en maske, give medicin mod hjerterytmeforstyrrelser og foretage dialyse ved nyresvigt.

 

Anvendelse i krig og henrettelse

Det første blodstof, der blev brugt som masseødelæggelsesvåben, var fosgen. Fosgen blev første gang brugt af den tyske hær til at angribe den britiske hær i 1915. Derefter blev fosgen ofte brugt under Første Verdenskrig. Lande på begge sider af krigen - herunder Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA - brugte fosgen til at angribe fjendtlige soldater. Ofte blandede de det med klor med det formål at slå flere mennesker ihjel. Fosgen forårsagede ca. 85 % af de 100 000 dødsfald forårsaget af giftgas under krigen (i alt ca. 85 000 dødsfald).

I 1919 kastede det britiske Royal Air Force arsengas over bolsjevikiske soldater under den russiske borgerkrig.

Fosgen blev også ofte brugt af den kejserlige japanske hær mod Kina under den anden kinesisk-japanske krig (1937-1945).

Under Holocaust brugte nazisterne en form for hydrogencyanid kaldet Zyklon B til at dræbe mennesker i gaskamrene i deres dødslejre og koncentrationslejre.

Efter at nervegas blev opdaget, blev blodgifte ikke brugt så meget. I 1980'erne brugte Irak dog cyanogenklorid mod Iran under Iran-Irak-krigen.

USA har siden 1924 brugt cyanbrinte i gaskamre til henrettelse af fanger, der blev idømt dødsstraf. De fleste stater bruger nu andre måder at henrette folk på. Henrettelse ved hjælp af hydrogencyanid er dog stadig lovlig i seks stater.

 
Tomme Zyklon B-beholdere, fundet i koncentrationslejren Auschwitz  

Relaterede sider

• Cyanid
• Arsen
• Kemisk krigsførelse
• Kemiske våben i Første Verdenskrig
• Konventionen om kemiske våben