Eksponering (toksikologi)

Alt kan være et giftstof

Alt kan være et giftstof, hvis der kommer nok af det ind i kroppen. Selv vand kan f.eks. være giftigt. Hvis en person drikker nok vand (normalt mere end 6 gallon på en dag), kan han/hun få vandforgiftning (også kaldet "vandforgiftning" eller "vandforgiftning"). Dette får kroppens celler til at svulme op med ekstra vand. Hævelse i hjernens celler kan forårsage hjerneskade eller død. Vand er i normale mængder med til at holde os i live; men hvis en person udsættes for nok vand, bliver det til et giftstof, og det kan slå personen ihjel.

 

Typer af eksponering

Der er to hovedtyper af eksponering: akut og kronisk.

En akut eksponering sker kun én gang. Kronisk eksponering sker mange gange over en lang periode.

De amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse (CDC) definerer disse typer af eksponering således: ^p. 105

• En akut eksponering varer 24 timer eller mindre
• En kronisk eksponering varer i mere end tre måneder

 

Eksponeringsveje

Toxiner kan komme ind i kroppen på fire forskellige måder. Disse kaldes "eksponeringsveje". Eksponeringsvejen er en af de mange ting, der har betydning for toksiciteten.

Indånding

Toksiner kan komme ind i kroppen ved indånding (personen indånder toksinet). Hvis et giftstof er en gas, er indånding normalt den måde, det kommer ind i kroppen på. ^p. 1

Når et toksin indåndes, kan det skade luftvejene og lungerne. Nogle giftstoffer kan også gå fra lungerne til blodbanen. Blodbanen leverer derefter blod - med giftstoffet i - til alle kroppens organer. Giftstoffet kan så skade disse organer. ^p. 1

Indånding er en af de nemmeste og hurtigste måder, hvorpå giftstoffer kan komme ind i kroppen. Luftvejene absorberer meget hurtigt giftstoffer i blodet. ^p. 99

Eksempler på indåndede toksiner

Et eksempel på et almindeligt indåndet giftstof er cigaretrøg. Der er over 100 giftstoffer i cigaretrøg, herunder formaldehyd, arsenik og hydrogencyanid. Rygning er også et eksempel på kronisk giftig eksponering. Eksponeringen er kronisk, fordi rygeren indånder giftstoffer mange gange over en lang periode.

Et andet indåndet giftstof, der forårsager akut eksponering, er røg fra husbrande. Der er mange giftstoffer i denne type røg, herunder kulilte og cyanid. Brandmænd eller personer, der er blevet fanget i brande, kan få cyanidforgiftning eller kulilteforgiftning ved at indånde disse giftstoffer. Dette er et eksempel på en akut eksponering, fordi røgen ikke er blevet indåndet i mere end 24 timer.

Absorption

Hvis et giftstof kommer i øjnene eller på huden, kan det blive optaget i blodbanen. Dette kaldes absorption. Optagelse gennem huden er den mest almindelige måde at blive udsat for giftige stoffer på. ^p. 97

Huden er i stand til at holde nogle giftstoffer fra at komme ind i kroppen. Men hvis en person har et snit eller et sår på huden, kan alle toksiner komme ind i kroppen gennem såret. Desuden vil giftstoffet hurtigere blive optaget i blodbanen, fordi det ikke skal optages gennem huden. ^p. 98

Eksempler på optagne toksiner

Eksponering ved absorption sker ofte på arbejdspladser, hvor folk arbejder med giftstoffer. Hvis en person, der arbejder på en tankstation, f.eks. spilder benzin på sig selv, vil kroppen hurtigt optage benzinen i blodbanen.^p. 98 Nogle kemiske våben som sarin, en nervegas, kan også optages gennem huden og øjnene og kan også indåndes.

Indtagelse

Indtagelse betyder, at en person har slugt giftstoffet. Nogle kemikalier kan ikke komme ind i blodbanen fra mave-tarmkanalen. Andre optages imidlertid gennem tarmkanalens slimhinde i blodbanen. ^p. 100

Eksempler på indtagne toksiner

Indtagelse af toksiner er meget almindelig i udviklingslandene, hvor mange mennesker ikke har sikkert drikkevand. Der er mange forskellige giftstoffer, som kan være indeholdt i vand. Det kan være kemikalier, som f.eks. bly. Det kan også være biologiske giftstoffer som f.eks. bakterier, der forårsager kolera, og vira, der forårsager hepatitis A og polio. Folk indtager disse toksiner ved at drikke det forurenede vand eller spise mad, der er lavet med vandet. Verdenssundhedsorganisationen siger, at omkring 502 000 mennesker dør hvert år på grund af giftstoffer i vand og de sygdomme, de forårsager.

Fødevareforgiftning skyldes også indtagelse af toksiner, som E. coli-bakterier, der kan leve i fødevarer som kød og fjerkræ.

Injektion

Et injiceret giftstof kommer ind i kroppen, når noget, der bærer giftstoffet, går igennem huden. Injektioner kan gives i en blodåre, en muskel eller lige under huden. Gifter, der injiceres i en blodåre, har den hurtigste virkning, fordi giften kommer direkte ind i blodbanen. ^p. 2

Eksempler på injicerede toksiner

Nogle slanger, skorpioner og edderkopper bærer gift. Hvis de bider eller stikker en person, sprøjter de dette giftstof ind i personens krop.

Et eksempel på et toksin, der ofte injiceres med vilje, er Botulinum. Dette er et meget dødeligt giftstof, der forårsager botulisme, men det sælges også under navnet "Botox". Mange mennesker vælger at få Botulinumtoksin sprøjtet ind i ansigtet for at slippe af med rynker. Toksinet lammer nogle af musklerne i ansigtet, normalt i tre til 12 måneder, og får ansigtet til at se glattere ud.

Mere end én rute

Nogle giftstoffer kan komme ind i kroppen ad mere end én eksponeringsvej. Hvis vandet f.eks. er forurenet, kan en person blive udsat for giftene i vandet ved at drikke det (indtagelse) og ved at bade eller svømme i det (absorption).

 
Under Første Verdenskrig blev giftgasser ofte brugt som kemiske våben. Dette billede viser britiske soldater, der døde efter at have indåndet et giftstof, sandsynligvis fosgen, under et tysk gasangreb.  


En undervisningsplakat, der viser, hvordan grundvand kan blive forurenet med patogener fra afføring. Disse toksiner forårsager så sygdom, når folk drikker vandet.  

Ting, der påvirker toksiciteten

Når en person først er blevet udsat for et giftstof, er der mange ting, der påvirker toksiciteten. Denne artikel omhandler kun nogle få af dem.

Eksponering

Der er mange ting ved en persons eksponering, der påvirker toksiciteten. Tre af de vigtigste ting er:

• Koncentration: Hvor meget af giftstoffet blev personen udsat for?
• Varighed: Hvor længe har personen været udsat for giften?
• Hyppighed: Hvor mange gange blev personen udsat?

Eksponeringsvejen har også indflydelse på toksiciteten. Slangegift kan f.eks. være livstruende, hvis det injiceres. Hvis det indtages, er slangegift normalt ikke skadeligt. Virkningerne af dette giftstof er meget forskellige afhængigt af eksponeringsvejen.

Den udsatte person

Toxiner påvirker undertiden forskellige mennesker på forskellige måder. Dette skyldes til dels forskelle i menneskers kroppe. En persons alder, køn, gener, hormoner, ernæring og immunforsvarets styrke påvirker alle toksiciteten. F.eks. er spædbørn, små børn og ældre mere tilbøjelige til at blive syge af lavere koncentrationer af toksiner, som måske ikke gør en sund voksen syg.

Personer med helbredsproblemer

Nogle sundhedsproblemer kan påvirke toksiciteten. For eksempel er det særligt farligt at indånde giftstoffer for folk, der allerede har lungesygdomme som f.eks. emfysem. Hvis lungerne allerede er beskadiget, vil indånding af toksiner sandsynligvis forårsage endnu større skade, og personen risikerer at få åndedrætsbesvær. ^p. 99

Når først et giftstof kommer ind i blodbanen, begynder kroppen straks at forsøge at slippe af med det gennem udskillelse. De vigtigste organer, der er involveret i udskillelsen, er nyrerne, leveren og lungerne. Hvis en person har skader på et af disse organer (f.eks. nyresvigt eller skrumpelever), vil vedkommende ikke være i stand til at slippe af med giften så hurtigt som en rask person vil. Kemikaliet vil blive længere i kroppen og have flere giftige virkninger. ^p. 103

Typen af toksin

Mange ting ved den type giftstof, en person blev udsat for, påvirker toksiciteten. To eksempler er opløselighed og pH.

Opløselighed

Et toksins opløselighed er dets evne til at blive blandet i en væske. Hvis et giftstof ikke er vandopløseligt (det kan ikke opløses i vand), kan det ikke optages i blodbanen. (Plasma, den flydende del af blodet, består hovedsagelig af vand.) Hvis en person indtager et giftstof, der ikke kan opløses i det vandige plasma, vil giftstoffet ikke blive optaget i blodbanen gennem mave-tarmkanalens slimhinde. Det vil passere ud af kroppen gennem mave-tarmkanalen. ^{pp. 102–103}

Mange giftstoffer er imidlertid vandopløselige og optages i blodet. F.eks. er Vibrio cholerae-bakterien vandopløselig. Hvis en person indtager vand eller fødevarer, der indeholder dette giftstof, kan vedkommende få kolera.

Andre toksiner er "fedtopløselige" (de opløses i fedtstoffer). I stedet for at blive optaget i blodbanen bliver disse giftstoffer lagret i kroppens fedt. Når kroppen forbrænder fedt for at lave energi, slipper disse giftstoffer ud og kan forgifte personen. Eksempler på fedtopløselige toksiner er bly, DDT og kviksølv.

pH

Toksinets pH-værdi er også vigtig. Hvis et giftstof f.eks. er en stærk syre eller en stærk base, kan det forårsage alvorlige kemiske forbrændinger i øjne og hud.^p. 100 Toxiner, der har en mere neutral pH-værdi, kan stadig skade kroppen ved at blive optaget i blodbanen, men de vil ikke brænde øjne og hud. Hvis en person f.eks. svømmer eller bader i vand, der er forurenet med koleratoksin, kan toksinet stadig blive optaget gennem øjnene eller huden. Vandet vil dog ikke brænde øjnene eller huden.

 
Eksempel på en forbrænding forårsaget af en stærk syre  

Relaterede sider

• Toxin
• Absorption
• Udskillelse
• Opløselighed
• pH